I forståelsen af kommunens erhvervsklima ligger nøglen til vækst, udvikling og øget trivsel for både virksomheder og borgere. Men hvordan sikrer man, at de beslutninger, der træffes for at styrke erhvervslivet, er de rigtige?

Forestil dig at du har brugt uger på at designe, distribuere og analysere fx en spørgeskemaundersøgelse. Nu sidder du med en fyldig rapport, fyldt med værdifulde indsigter. Men hvordan sikrer du, at rapporten ikke bare samler støv på hylden?

For kommuner og planlæggere står en demografisk udfordring klar: Vores befolkning bliver ældre. Det betyder, at byerne skal tilpasses denne voksende gruppe borgere, så de kan leve aktive, sunde og trygge liv.

En blomstrende iværksætterkultur er hjørnestenen i et dynamisk og innovativt samfund. Men mange overser den afgørende rolle, som kommunerne spiller for at fremme og understøtte iværksætteri.

Mobiliteten i Europa – herunder Danmark – er under forandring, drevet af kulturelle skift, teknologiske fremskridt og miljømæssige hensyn.

Forestil dig en kommune, hvor gaderne er velholdte, skolerne har de nyeste faciliteter, og ældreplejen er i verdensklasse. Lyder det som en utopi? Måske ikke. Nøglen til denne virkelighed ligger ofte i et robust og blomstrende lokalt erhvervsliv.

Har din kommune en udfordring? Eller ønsker I at finjustere jeres byer, lokalområder og service for at optimere livskvaliteten for borgere? Et borgerpanel kan være nøglen til at låse op for værdifuld indsigt og skabe en mere positiv og engageret dialog med borgerne.

Hver dag begiver tusindvis af ældre borgere sig ud i byens rum, for at handle, besøge venner eller deltage i sociale aktiviteter. Men for mange af dem er turen ikke uden fare. Snublekanter, ujævne fortove og dårligt designede overgange udgør en reel og stigende faldrisiko for ældre, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet og sundhed.

Et bybillede i konstant forandring er et vidnesbyrd om dynamikken i vores samfund. Nye boligområder skyder op, infrastruktur moderniseres, og grønne områder transformeres. Men hvem bestemmer, hvordan denne forandring skal forme vores fremtidige byer?

Forestil dig en dansk bymidte, der pulserer af liv, men uden den konstante motorstøj og forurening fra traditionelle biler. El-deletransport har potentialet til at ændre vores byer og skabe mere bæredygtige og behagelige omgivelser for alle.

Automobilen, engang et symbol på eksklusivitet og privilegium, har undergået en bemærkelsesværdig transformation. Fra at være en luksus forbeholdt de få, er den nu et almindeligt transportmiddel for mange og en stigende udfordring.

I en tid, hvor befolkningen ældes, står byer over for en presserende udfordring: at skabe inkluderende miljøer, der støtter ældres livskvalitet og uafhængighed. En central søjle i en sådan udvikling er effektiv og tilgængelig offentlig transport.

Gennem byfortætning kan vi forme byer, der er modstandsdygtige over for fremtidige udfordringer, understøtter et rigt socialt liv og minimerer vores klimaaftryk.

Forestil dig en kommune, hvor borgere nemt kan vælge grønne transportformer, hvor trafikken glider, hvor der er plads til mennesker og hvor luften er ren.

De fysiske trafikomgivelser spiller en central rolle for gående og cyklende børns sikkerhed – både på selve skolevejen og ved ankomsten.

Alt for mange børn bliver kørt til skole i bil, selvom de bor i gå- eller cykelafstand.

Familier i forstæder og bymidter har typisk kortere skoleveje.

Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Selvom Danmark er blandt de bedste i verden inden for trafiksikkerhed, er der et stort potentiale for mere aktiv transport på skolevejen. I denne artikel belyser vi børns skoletransport. I vores undersøgelse har vi spurgt forældre, hvem der bestemmer barnets transportform til skole. Når forældrene bestemmer, køres børnene oftere i bil, især de yngste børn, mens cykling og gang er mindre

I vores undersøgelse har vi spurgt forældre, om deres barn normalt foretrækker at blive kørt i bil til skole.

Der er en tydelig sammenhæng mellem forældres følelse af tryghed og deres valg af transportmiddel.