Fra studieby til hjemby: Hvad får unge til at blive efter uddannelsen?
Et uddannelsessted kan tiltrække studerende uden automatisk at skabe varig bosætning. Forskning i studerendes lokale forbindelser og dimittenders flytninger viser, hvorfor både hverdagsliv og arbejdsmarked bør indgå, når kommunen vil gøre det attraktivt at blive efter uddannelsen.
Studiepladsen er sikret, boligen fundet, og de første undervisningsdage er begyndt. For kommunen er den nye studerende ankommet. Men om byen bliver et midlertidigt opholdssted eller et sted at skabe et længere liv, er stadig et åbent spørgsmål.
Det spørgsmål bør ikke først stilles ved dimissionen. Kommunen, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne kan med fordel undersøge de studerendes forhold til området undervejs. Ikke for at beslutte deres fremtid for dem, men for at forstå, hvilke lokale muligheder der er synlige og realistiske, og hvilke der endnu ikke er det.
De studerende kommer med forskellige forbindelser
Et dansk studie af Mærsk og kolleger fra 2021 undersøger studerende i Esbjerg og København. Forskerne skelner mellem lokale, der bliver i området, regionale pendlere samt tilflyttere fra nærmere og fjernere områder. De lokale studerende havde blandt andet fordele i form af forbindelser til det lokale arbejdsmarked og sociale relationer. Studiet peger dermed på, at geografisk mobilitet ikke altid er en fordel på alle dimensioner.
Det er ikke en afprøvning af en kommunal fastholdelsesindsats, og resultater fra de to byer kan ikke uden videre overføres til alle uddannelsessteder. Men undersøgelsen giver et godt argument for ikke at behandle de studerende som én ensartet gruppe.
En lokal studerende kan kende området godt uden at kende virksomhedernes muligheder inden for den nye faglighed. En tilflytter kan have gode relationer på uddannelsen, men få forbindelser uden for den. Begge situationer er relevante at undersøge.
At trives på studiet er ikke det samme som at være knyttet til byen
En kommunal undersøgelse bør skelne mellem uddannelsesmiljøet og livet i området. De studerende kan være glade for undervisningen, medstuderende og campus uden at bruge byens øvrige tilbud eller forestille sig en fremtid dér. Det er en mulighed, ikke noget man bør antage om alle studerende.
Spørg derfor konkret: Hvor opholder de sig uden for undervisningen? Hvilke lokale relationer har de? Er boligen et sted, de er tilfredse med? Oplever de, at fritidslivet passer til deres interesser og økonomi? Og har de kontakt til mennesker, som ikke går på samme uddannelse?
Svarene skal ikke bruges til at fastlægge én rigtig måde at være studerende på. En pendler kan have gode grunde til at bo et andet sted. Formålet er at forstå, hvilke forbindelser der findes, og hvor kommunen og dens samarbejdspartnere faktisk har mulighed for at forbedre hverdagen.
Det lokale arbejdsmarked skal være mere end et navn
Hvis kommunen ønsker flere dimittender som lokal arbejdskraft, bør den undersøge forbindelsen mellem uddannelser og konkrete arbejdsopgaver. Kendskab til, at kommunen har mange virksomheder, er ikke det samme som kendskab til, hvor ens kompetencer kan bruges.
Forestil dig en studerende, som forbinder en lokal industrivirksomhed med teknik, men læser kommunikation eller økonomi. Virksomheden kan have relevante opgaver, som den studerende ikke kender. Omvendt kan virksomheden være usikker på, hvad den pågældende uddannelse kvalificerer til. Det tænkte eksempel peger på et muligt matchproblem, som ikke nødvendigvis løses af generel markedsføring af byen.
En lokal indsats kan derfor tage udgangspunkt i konkrete kontaktflader: studiejob, projektsamarbejde og praktik, hvor uddannelsen giver mulighed for det. Der bør følges op på, om kontakterne fører til relevante erfaringer og relationer, ikke kun på antallet af arrangementer eller deltagere.
Det er ikke altid i den unges interesse at blive
Et dansk registerbaseret studie af Mitze og Javakhishvili-Larsen fra 2020 undersøger sammenhængen mellem dimittenders flytning og deres tidlige arbejdsmarkedsresultater. Resultaterne varierer med uddannelsesniveau og metode. Studiet peger blandt andet på positive arbejdsmarkedsgevinster ved mobilitet for dimittender med videregående uddannelse i den analyse, der forsøger at håndtere udvælgelsen til flytning.
Det betyder ikke, at alle bør flytte, eller at en flytning garanterer et bedre job. Det viser, hvorfor lokal fastholdelse ikke bør være det eneste succeskriterium. Den enkelte skal have mulighed for at følge relevante faglige og personlige muligheder, også når de ligger et andet sted.
Kommunens opgave kan derfor formuleres mere præcist: At gøre et lokalt valg attraktivt og oplyst, ikke at gøre fraflytning til et individuelt eller kommunalt nederlag.
Skeln mellem dem, der vil væk, og dem, der ikke kan se en mulighed
En oplysning om, at en studerende forventer at flytte, er ikke tilstrækkelig til at vælge en indsats. Der kan være tale om et klart ønske om en anden by, en forventning om manglende jobmuligheder eller usikkerhed om, hvad der findes lokalt. Det er forskellige situationer.
Det er derfor nyttigt at spørge særskilt til ønsket og forventningen om at blive. En person kan gerne ville blive, men ikke kunne se en vej til relevant beskæftigelse. En anden kan have gode lokale jobmuligheder og alligevel ønske at flytte af private grunde. Kommunen bør ikke bruge samme forklaring på begge svar.
Undersøgelsen bør også se på det funktionelle arbejdsmarked. Et relevant job i nabokommunen kan være foreneligt med fortsat bopæl i studiebyen. Omvendt er et job i kommunen ikke automatisk det samme som lokal bosætning. Arbejdskraft og indbyggertal er beslægtede, men forskellige mål.
Følg forbindelserne, ikke kun adresserne
En meningsfuld opfølgning kan beskrive, hvilke kontakter der blev etableret under uddannelsen, og hvordan de studerende senere bruger dem. Det kan suppleres med viden om faktisk bopæl og beskæftigelse, når relevante data er tilgængelige og kan anvendes forsvarligt.
Samtidig bør kommunen bevare interessen for dem, der flytter. En tidligere studerende kan få erfaringer andre steder og senere blive relevant som medarbejder, samarbejdspartner eller tilbageflytter. Det er en strategisk mulighed, ikke en dokumenteret effekt af et bestemt alumnetiltag.
Fra studieby til hjemby er derfor ikke kun en fortælling om at holde på unge. Det er en opgave med at forbinde uddannelse, arbejde og hverdagsliv, så et længere liv i området bliver et reelt og attraktivt valg.
Kilder.
[1] Mærsk, E., Sørensen, J. F. L., Thuesen, A. A. & Haartsen, T. (2021). Staying for the benefits: Location-specific insider advantages for geographically immobile students in higher education. Population, Space and Place, 27(4), e2442. DOI: 10.1002/psp.2442. Åbn kilde
[2] Mitze, T. & Javakhishvili-Larsen, N. (2020). Graduate migration and early-career labor market outcomes: Do education programs and qualification levels matter? LABOUR, 34(4), 477–503. DOI: 10.1111/labr.12177. Åbn kilde
Sådan kan Plangruppen hjælpe
Plangruppen hjælper kommuner og uddannelsesaktører med at undersøge studerendes tilknytning, hverdagsliv og fremtidsplaner. Vi belyser forskelle mellem lokale og tilflyttede studerende samt forbindelserne til arbejdsmarkedet. Det giver et grundlag for samarbejde om bosætning, studieliv og relevante muligheder efter uddannelsen.
