Sund Skolevej Kompas kombinerer elevernes og forældrenes perspektiver med en faglig vurdering af de fysiske trafikforhold. Det giver viden om transportvaner, drivere og barrierer – og et solidt grundlag for at prioritere indsatser, styrke trafiksikkerheden og fremme gang og cykling.
Forældreundersøgelse
Hvad ligger bag transportvalget til skole?
Forældrene har stor betydning for børns skoletransport. Undersøgelsen afdækker transportvaner, tryghed, drivere og barrierer – og hvad der kan gøre det lettere for barnet at gå eller cykle.
-> se mere
Elevundersøgelse
Hvordan oplever børnene deres skolevej?
Eleverne fortæller, hvordan de kommer til skole, hvordan de helst vil transportere sig, og hvad der gør det lettere eller sværere at gå eller cykle. Det giver et direkte indblik i børnenes egne oplevelser.
-> se mere
Fysisk screening
Hvor gode er forholdene for børns gang og cykling?
Vi vurderer de fysiske trafikforhold omkring skolen og på skolevejen. Screeningen omfatter blandt andet krydsninger, oversigtsforhold samt forhold for gående og cyklende børn.
-> se mere

Elev- og forældre-undersøgelser
Data kan vise, hvordan børn kommer til skole – men ikke alene forklare, hvorfor familien vælger, som den gør.
Elev- og forældreundersøgelserne giver tilsammen indsigt i transportvaner, ønsker, tryghed, drivere og barrierer for gang og cykling. De belyser både barnets oplevelse af skolevejen og forældrenes vurderinger og beslutninger.
Det giver kommunen et stærkere grundlag for at forstå transportvalget og målrette indsatser, der kan fremme aktiv skoletransport.
-
Elevundersøgelse
-
Forældreundersøgelse
Elever
Undersøgelse blandt elever fra 0.-9. klasse.
Hvordan kommer eleverne til skole? Hvordan oplever de trafikken? Og hvad gør det lettere eller sværere at gå eller cykle? Elevundersøgelsen er udviklet til børn og unge i grundskolen og kan gennemføres på få minutter. Spørgsmålene er formuleret i et børnevenligt sprog.
Børn i 0.-3. klasserne besvarer med hjælp fra deres forældre. Eleverne fra 4.-9. klasserne svarer på skolen.
Undersøgelsen belyser blandt andet:
-
Transportvaner og ønsker
-
Følgeskab på skolevejen
-
Cykelfærdigheder og sikkerhed
-
Barrierer for gang og cykling
-
Utrygge steder og ønsker til forbedringer
Resultaterne giver et direkte indblik i børnenes egne erfaringer, ønsker og oplevelser.


Forældre
Undersøgelse blandt forældre til elever i 0.–9. klasse
Undersøgelsen giver viden om familiens transportvalg og de forhold, der gør det lettere eller sværere for barnet at gå eller cykle. Samtidig afdækkes forældrenes oplevelse af tryghed og trafiksikkerhed.
Undersøgelsen belyser blandt andet:
-
Transportvaner og ønsker
-
Drivere og barrierer for gang og cykling
-
Bilkørsel og familiens hverdag
-
Barnets trafikfærdigheder
-
Tryghed og trafiksikkerhed
-
Potentialet for mere aktiv transport
Sammen med elevundersøgelsen giver forældreperspektivet et stærkt grundlag for kommunens prioriteringer.
Evaluering af skolens fysiske trafikforhold
Evaluering af skolernes fysiske forhold
Vi gennemfører faglige evalueringer af skoler, hvor vi vurderer skolens fysiske forhold for børns gang og cykling. Den faglige evaluering giver et sikkerhedsfagligt overblik, så der kan foretages en prioritering af fysiske indsatser.
Screeningen vurderer blandt andet:
-
Adskillelse af biler og lette trafikanter
-
Oversigt og krydsningsforhold
-
Cykel- og fodgængerforhold
-
Cykelparkering og sikker adgang
-
Kiss-and-ride / drop-zoner
Vores metode er omkostningseffektiv og leveres som en rapport med konklusioner og konkrete anbefalinger.


Medarbejdere
Skolens medarbejdere ser trafikken hver dag.
Skolens medarbejdere har en særlig viden om trafikforholdene omkring skolen. De oplever den daglige trafik, ser hvor der opstår problemer, og har ofte konkrete erfaringer med, hvad der kan fungere bedre.
Sund Skolevejs medarbejderundersøgelse omsætter disse erfaringer til systematisk viden. Samtidig belyser undersøgelsen medarbejdernes egen transport til skolen og skolens brug af gang og cykling i undervisningen og i løbet af skoledagen.
Undersøgelsen belyser blandt andet:
-
Afstand og medarbejdernes transport til skolen
-
Behov for parkering
-
Oplevede trafikproblemer og problemsteder
-
Forslag til forbedringer
-
Brug af gåture og cykling i undervisningen og skoledagen
-
Barrierer og muligheder for mere gang og cykling
Undersøgelsen er kort og enkel. Vi leverer ét fælles link,
som den enkelte skole udsender til medarbejderne. Plangruppen samler og analyserer resultaterne.
Medarbejderundersøgelsen kan gennemføres som en selvstændig analyse eller som supplement til Sund Skolevej Kompas.
Vi arbejder for flere selvtransporterende børn.
Flere børn på egne ben kræver viden om både transportvaner, tryghed, barrierer og de fysiske forhold på skolevejen. Med Sund Skolevej Kompas får kommunen et samlet grundlag for at prioritere de indsatser, der kan gøre størst forskel.
Kontakt os for en dialog om mulighederne i jeres kommune.
Om projekt Sund Skolevej
Børn har godt af bevægelse.
Med konceptet Sund Skolevej hjælper vi kommuner til viden om børnefamiliernes transportvalg og til metoder der kan bringes i spil, for at fremme gang og cykling.
Sammen med kommuner og skoler går vi i dialog med børnefamilier om aktiv, sikker og sund skoletransport. Vi sætter fokus på familiens skoletransport, for at finde og overvinde barriererne for gang og cykling på skolevejen.

