Vores arbejde
Et udvalg af opgaver og erfaringer
Plangruppen gennemfører analyser, udviklingsprojekter og borgerinddragelse for kommuner, myndigheder og organisationer. Her præsenterer vi et udvalg af opgaver inden for borgerkontakt, bosætning, byudvikling, klima, mobilitet og erhvervsklima. Eksemplerne viser bredden i vores arbejde og den måde, vi omsætter data og lokale perspektiver til anvendelig viden og beslutningsgrundlag.
Borgerkontakt
BORGERKONTAKT Undersøgelsen belyste borgernes oplevelse af kommunens kontakt, information og kommunikation samt deres muligheder for at deltage i politiske processer. Resultaterne indgik i arbejdet med at ajourføre kommunale kommunikationsstrategier og udvikle mere sammenhængende kontaktløsninger. Opgaven er gennemført for flere kommuner og har givet et konkret grundlag for at styrke tilgængelighed, service og dialog mellem kommune og borgere. KOMMUNENS SERVICE Undersøgelsen kortlagde borgernes tilfredshed med kontakt og betjening i Borgerservice. Den viste forskelle mellem serviceområder, kontaktkanaler og adresser og gav dermed et mere præcist billede af, hvor servicen fungerede godt, og hvor der var behov for forbedringer. Resultaterne blev anvendt i udviklingen af kommunens tilbud og betjening og gav et fælles grundlag for at arbejde med tilgængelighed, kvalitet og en mere ensartet borgeroplevelse. BORGERNE OM FREMTIDENS BIBLIOTEK Undersøgelsen belyste, hvordan børn, unge og voksne bruger biblioteket, og hvilke ønsker de har til dets fremtidige udvikling. Den omfattede både fysiske og digitale materialer, arrangementer, tilbud og brugen af bibliotekets rum. Resultaterne gav et samlet billede af borgernes behov og oplevelser og kunne anvendes til at udvikle biblioteket som et relevant tilbud og et lokalt sted for læring, kultur, fællesskab og ophold. EVALUERING AF TELEFONISK BORGERBETJENING Plangruppen testede kommunens telefoniske betjening med fokus på tilgængelighed, ventetid, omstillinger, kontaktopnåelse og den service, borgerne møder. Testen viste, hvordan telefonservicen fungerede i praksis, og hvor der var behov for justeringer. Resultaterne gav kommunen et konkret grundlag for at forbedre arbejdsgange og betjening, så borgerne hurtigere kunne få svar og vejledning – også når digitale løsninger ikke var tilstrækkelige. JOBCENTER – BRUGEROPLEVELSER Undersøgelsen kortlagde brugernes oplevelse af kontakten med jobcentret. Gennem spørgeskemaer og telefoninterviews blev der blandt andet spurgt til respekt, hjælp, vejledning og støtte på vejen mod job eller uddannelse. Resultaterne viste både velfungerende dele af indsatsen og områder med mulighed for forbedring. Jobcentret fik dermed et borgerbaseret grundlag for læring, kvalitetsudvikling og en mere sammenhængende brugeroplevelse. JOBCENTER – BRUGERFEEDBACK OG LÆRING Plangruppen etablerede en løbende brugermåling, hvor jobcentrets brugere kunne give kort feedback på en iPad efter deres besøg. Besvarelserne blev formidlet videre til afdelinger og ledelse, så gode og mindre gode oplevelser kunne følges tæt. Løsningen gav et aktuelt billede af brugernes møde med jobcentret og gjorde feedback til et praktisk redskab for fælles læring, opfølgning og kvalitetsudvikling. KOMMUNENS DIGITALE KANALER Undersøgelsen belyste, hvordan borgerne oplevede kommunens digitale kommunikation, hvilke kanaler de foretrak til forskellige henvendelser, og hvor let det var at finde relevant information. Resultaterne blev koblet til kommunens mål om nærhed, forståelighed og sammenhæng. Kommunen fik dermed et bedre grundlag for at prioritere mellem kanaler, forbedre indholdet og gøre digitale løsninger mere anvendelige for forskellige grupper af borgere. KOMMUNIKATION OG KONTAKT MED KOMMUNEN Undersøgelsen afdækkede borgernes adfærd, behov og præferencer i kontakten med kommunen. Den belyste brugen og oplevelsen af forskellige medier, informationstyper og kontaktformer og viste forskelle mellem borgergrupper. Resultaterne gav overblik over styrker og udfordringer i både kommunikation og borgerkontakt og kunne bruges til at udvikle mere målrettet information og en lettere vej til den rette hjælp. SUNDHED OG FOREBYGGELSE I KOMMUNEN Undersøgelsen gav indblik i borgernes egen vurdering af sundhed samt deres kendskab til og brug af kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud. Den omfattede blandt andet livsstil, sunde vaner, information og prioritering af indsatser. Resultaterne gav kommunen et grundlag for at forbedre kommunikationen om eksisterende tilbud og udvikle indsatser, der i højere grad tager udgangspunkt i borgernes hverdag, behov og motivation.
Bosætning
BORGERNE OM AT BO I KOMMUNEN Undersøgelsen belyste kommunens attraktivitet som levested og de kvaliteter, borgerne forbinder med at bo i kommunen. Den omfattede blandt andet bolig, sociale relationer, fritid, job, uddannelse og oplevet livskvalitet. Resultaterne viste, hvor kommunen stod stærkt, og hvor der var udfordringer. Kommunen fik dermed et dokumenteret grundlag for arbejdet med bosætning, fastholdelse af borgere og udvikling af attraktive lokalsamfund. KOMMUNEN SOM LEVESTED OG SERVICEYDER Undersøgelsen samlede borgernes vurdering af kommunen som levested med deres erfaringer med kommunale serviceområder. Den belyste blandt andet tryghed, natur, boligforhold, jobmuligheder, kollektiv transport, kultur og fritid samt service inden for skoler, dagtilbud, ældrepleje og affald. Resultaterne gav kommunen et samlet billede af borgernes prioriteringer og kunne anvendes i både politiske drøftelser, planlægning og udvikling af service. BØRNE- OG UNGEPOLITIK Undersøgelsen inddrog børnefamilier i udviklingen af kommunens børne- og ungepolitik. Forældrene gav deres vurdering af centrale principper for børn og unges hverdagsliv, trivsel og udvikling og af, hvordan principperne kunne omsættes i praksis. Resultaterne supplerede de faglige og politiske perspektiver med familiernes erfaringer og gav et bredere grundlag for at formulere en politik med forbindelse til borgernes hverdag. EVALUERING AF KULTURNAT Evalueringen belyste borgernes deltagelse i og oplevelse af kommunens kulturnat. Den viste, hvilke aktiviteter og kvaliteter deltagerne satte mest pris på, og hvorfor nogle borgere valgte ikke at deltage. Resultaterne gav arrangørerne et grundlag for at videreudvikle program, formidling og rammer og for at gøre kommende kulturnætter relevante for flere aldersgrupper og interesser. FORUNDERSØGELSE TIL FREMTIDENS KULTURHUS Forundersøgelsen kortlagde borgernes kulturvaner, interesser og behov som grundlag for planlægningen af et bibliotek eller kulturhus. Den belyste ønsker til aktiviteter, faciliteter, målgrupper, funktioner og samarbejder. Resultaterne gav kommunen et mere sikkert grundlag for at fastlægge husets profil og indretning og for at prioritere investeringer i en kulturfacilitet, der kunne blive relevant for forskellige grupper af borgere. INTEGRATION AF NYE BORGERE Undersøgelsen belyste mødet mellem nydanskere og øvrige borgere i kommunen. Den omfattede blandt andet daglig kontakt, erfaringer, holdninger og oplevelsen af fællesskab og tryghed. Resultaterne viste både styrker og udfordringer i samspillet mellem forskellige grupper og gav kommunen og politikerne et oplyst grundlag for arbejdet med integration, deltagelse og sammenhængskraft i lokalsamfundet. KENDSKAB TIL OG BRUG AF KOMMUNENS KULTURLIV Kulturundersøgelsen kortlagde borgernes kendskab til, brug af og tilfredshed med kommunens kulturtilbud. Børn, unge og voksne blev spurgt om deres erfaringer og ønsker til den fremtidige udvikling. Resultaterne gav kommunen og de deltagende kulturaktører viden om, hvilke tilbud der nåede bredt ud, hvor der var uudnyttede muligheder, og hvordan kulturlivet kunne udvikles med afsæt i borgernes behov.
Byudvikling
DANSKE STATIONSBYER Projektet undersøgte de danske stationsbyers udvikling og deres fremtidige rolle. Med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blev byernes fysiske strukturer, identitet og udviklingsmuligheder belyst. Arbejdet viste, at stationsbyerne fortsat rummer betydelige kvaliteter, men også står over for udfordringer som slidte hovedgader, tomme lokaler og mangel på mødesteder. Projektet udviklede typologier og scenarier, der kan hjælpe kommuner og lokalsamfund med at vælge løsninger, som passer til den enkelte by. BYMIDTER I DANMARK Plangruppen og JWH Arkitekter gennemførte for Region Syddanmark en screening af 31 bymidter. Analysen beskrev byernes identitet, arkitektur, byliv og attraktivitet og pegede på både stærke kvaliteter og udfordringer som tomme butikker, fragmenterede byrum og svage forbindelser. Resultaterne gav regionen og kommunerne et samlet overblik og et fagligt grundlag for at arbejde mere målrettet med bymidternes forskellige potentialer og behov. BRUGERWORKSHOP FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET Plangruppen gennemførte en brugerworkshop som led i planlægningen af Copenhagen Plant Science Center. Workshoppen samlede 40 brugerrepræsentanter og projektets rådgivere for at afstemme forventninger og skabe en fælles forståelse af projektets idé og kompleksitet. Dialogen gav indsigt i behov, muligheder og mulige konflikter mellem laboratoriekrav og ønsket om et åbent forskningsmiljø. Resultaterne gav et bedre grundlag for den videre planlægning og samarbejdet mellem brugere og rådgivere. BYSTRATEGIER I DIALOG Sønderborg Kommune udviklede bystrategier for ni byer i tæt dialog med lokale borgere. I Augustenborg blev processen indledt med en borgerpanelundersøgelse og en workshop med omkring 300 borgere, erhvervsrepræsentanter, foreninger og 15 politikere. Plangruppen bidrog til at samle fortællinger, visioner og lokale initiativer i et fælles grundlag for strategien. Processen viste, hvordan tidlig inddragelse kan skabe større ejerskab og en mere realistisk retning for byens udvikling. DELTIDSBOLIGER Forskningsprojektet undersøgte, hvordan deltidsbosætning påvirker lokalsamfund i yderområder. Projektet blev gennemført med støtte fra Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje i samarbejde med Tønder og Langeland Kommuner. Resultaterne viste, at deltidsborgere kan bidrage gennem investeringer, lokalt forbrug og deltagelse i fællesskaber, og at nogle overvejer senere at blive fastboende. Projektet gav kommunerne et nyt perspektiv på deltidsboliger som en mulig ressource i lokal udvikling. UDVIKLING AF HØJE KOLSTRUP Casen beskriver udviklingen af Høje Kolstrup i Aabenraa fra et udsat boligområde til en mere attraktiv og velfungerende bydel. Aabenraa Kommune, boligorganisationen SALUS, beboere og foreningsliv gennemførte fysiske og sociale helhedsplaner samt områdefornyelse. Indsatsen byggede på langsigtet samarbejde, lokal forankring og fælles ejerskab. Erfaringerne viser, hvordan en helhedsorienteret tilgang kan styrke både de fysiske rammer, netværkene mellem beboere og bydelens omdømme. KULTURARV I BYUDVIKLINGEN Projektet undersøgte, hvordan lokal kulturarv kan bruges aktivt i udviklingen af Hejnsvig og Sdr. Omme i Billund Kommune. Borgere, kommune og fagfolk udviklede sammen en metode til at identificere stedernes fysiske, historiske og identitetsmæssige kvaliteter og omsætte dem til nye udviklingsspor. Projektet viste, at kulturarv ikke kun handler om bevaring, men også kan bruges som afsæt for lokal stolthed, fællesskab og fremtidig udvikling. LANDSBYUDVIKLING I HEJNSVIG Hejnsvig arbejdede med en ny generation af udviklingsplaner som led i Billund Kommunes indsats for landdistrikter og bosætning. Efter en periode med fokus på anlægsprojekter blev opmærksomheden rettet mod fællesskab, synlighed og byens sociale liv. Processen samlede borgere, kommune og kulturinstitutioner om byens kvaliteter og fremtidige rolle. Casen viser, hvordan lokale kræfter og en fælles retning kan styrke en landsbys udvikling over længere tid. MEDSKABELSE I MINDRE BYER Plangruppen og Team Aabyfornyelse undersøgte samarbejdet mellem kommuner og lokalsamfund i fire områdefornyelsesprojekter. Projektet blev støttet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og havde fokus på fælles mål, lokal forankring og langvarig opbakning. Resultaterne blev samlet i en praktisk guide med råd til embedsmænd, politikere og lokale aktører. Projektet viste, at gode samarbejdsprocesser kan planlægges, læres og forbedres – og at de er afgørende for varige resultater. NATUREN I BYEN Projektet i Frejlev undersøgte, hvordan naturen kan bruges aktivt til at styrke en mindre bys identitet og livskvalitet. Aalborg Kommune, Plangruppen og Habitats udviklede sammen med lokale borgere en grøn visionsplan, der tog afsæt i eksisterende landskabstræk, tidligere grusgrave og jernbanespor. Projektet viste, hvordan natur kan integreres i byens rum og skabe nye rekreative muligheder, større biodiversitet og en klarere lokal identitet. OMRÅDEFORNYELSE I VORBASSE Billund Kommune og lokalsamfundet samarbejdede i perioden 2016-2021 om en områdefornyelse i Vorbasse. Målet var at synliggøre byens identitet som både markedsby, familieby og aktivt lokalsamfund. Projekterne skulle skabe en tydeligere forbindelse mellem byrum, fritidsliv og lokale fællesskaber. Casen viser, hvordan områdefornyelse kan bruges som løftestang for lokal stolthed og udvikling, når fysiske projekter kobles med byens historie og engagement.
Plan og udvikling
BORGERNES BRUG AF BYMIDTEN Undersøgelsen belyste borgernes brug og oplevelse af bymidten samt deres ønsker til dens udvikling. Den omfattede blandt andet indkøb, biblioteksbesøg, caféer, renholdelse, ophold og oplevelser. Resultaterne viste både velfungerende sider af bymidten og et ønske om mere liv, hygge og kvalitet. Kommunen fik dermed et konkret grundlag for at prioritere indsatser, der kunne styrke byliv, handel og bymidtens rolle som lokalt samlingspunkt. BORGERNES BRUG AF DETAILHANDLEN Undersøgelsen kortlagde husstandenes indkøbsvaner og præferencer. Den viste, hvor borgerne købte dagligvarer og udvalgsvarer, hvor ofte de handlede, og hvilke forhold der havde betydning for valget af butikker og byer. Resultaterne gav kommunen et dokumenteret grundlag for arbejdet med detailhandelsstruktur, bymidter og lokale indkøbsmuligheder og gjorde det muligt at prioritere indsatsen ud fra borgernes faktiske adfærd og behov. BOSÆTNINGSANALYSE OG BOLIGBEHOV Analysen belyste borgernes flyttemønstre, boligvalg og ønsker til fremtidig bolig. Den omfattede årsager til til- og fraflytning, foretrukne boligtyper, ejerformer og beliggenheder. Resultaterne viste, hvad der tiltrak borgere til kommunen, og hvilke boligbehov der kunne forventes fremover. Kommunen fik dermed et bedre grundlag for bosætningsstrategi, kommuneplanlægning og udvikling af boligområder, der matcher forskellige målgruppers behov. GENBRUG OG AFFALD Undersøgelsen kortlagde borgernes kendskab til og brug af kommunens affalds- og genbrugsordninger. Borgere i forskellige boligtyper blev spurgt om deres nuværende adfærd, ønsker til nye løsninger og behov for information. Resultaterne gav kommunen indsigt i, hvor ordningerne fungerede godt, og hvor der var mulighed for at øge genbrug og forbedre kommunikationen. Analysen kunne dermed anvendes i udviklingen af mere brugervenlige og bæredygtige affaldsløsninger. LOKAL BY- OG OMRÅDEUDVIKLING Undersøgelsen belyste borgernes syn på kommunens byer og lokalområder som grundlag for den videre planlægning. Resultaterne blev efterfulgt af debatmøder, hvor borgere, politikere og forvaltning kunne drøfte lokale kvaliteter, udfordringer og muligheder. Plangruppen udviklede modellen for møderne og gennemførte det første forløb. Projektet gav både viden til det politiske arbejde og en ramme for en mere konkret dialog om lokal udvikling. NATURANVENDELSE OG LANDSKABSANALYSE Undersøgelsen belyste, hvordan borgerne bruger og oplever kommunens natur og landskaber. Den kombinerede kvantitativ og kvalitativ viden om benyttede områder, værdsatte kvaliteter og ønsker til forbedringer. Resultaterne gav kommunen et stærkere grundlag for at planlægge og udvikle de åbne landskaber i overensstemmelse med borgernes behov. Samtidig bidrog analysen med viden om naturens betydning for fritid, sundhed og livskvalitet.
Klima og bæredygtighed
BORGERNES HOLDNINGER OG HANDLINGER PÅ KLIMAOMRÅDET Undersøgelsen kortlagde borgernes holdninger, handlinger og barrierer inden for klima, energi og bæredygtighed. Den omfattede blandt andet bolig, transport, forbrug, klimatilpasning og kendskab til kommunale indsatser. Resultaterne viste, hvad borgerne allerede gjorde, hvad der forhindrede yderligere handling, og hvor de placerede ansvaret. Kommunen fik dermed et grundlag for at målrette information, støtteordninger og samarbejdsinitiativer. BÆREDYGTIG BY – UNDERSØGELSER OG RAPPORTER En tilbagevendende undersøgelse fulgte borgernes oplevelse af trivsel, fællesskab, tilgængelighed, bæredygtighed og livskvalitet. Den belyste blandt andet sociale relationer, adgang til kultur, natur og byrum samt mulighederne for en bæredygtig hverdag. Gentagne målinger gav kommunen mulighed for at følge udviklingen over tid og vurdere, om indsatser og planlægning bevægede sig i den ønskede retning. BÆREDYGTIGHED I KOMMUNEN Undersøgelsen gav byrådet indblik i, hvilke samfundstendenser borgerne fandt vigtigst, og hvilke strategier de mente burde prioriteres. Resultaterne blev anvendt som input til politiske drøftelser og efterfulgt af en faciliteret workshop om bæredygtighed. Forløbet gav byrådet et bredere grundlag for at diskutere langsigtede udfordringer, mulige løsninger og rækkefølgen af kommunens indsatser. KENDSKAB OG HOLDNINGER TIL LOKALE KLIMAPROGRAMMER Undersøgelsen belyste borgernes holdninger og handlinger på klimaområdet samt deres kendskab til kommunens egne initiativer. Den viste, hvilke klimavenlige ændringer borgerne havde gennemført, hvor engagerede de var, og hvor godt de kendte den lokale indsats. Resultaterne gav kommunen et grundlag for at forbedre formidlingen, styrke borgernes motivation og udvikle indsatser med forbindelse til hverdagens muligheder og barrierer. KLIMA OG ENERGIBESPARELSER Undersøgelsen kortlagde borgernes viden, holdninger og adfærd i forbindelse med energiforbrug og energibesparelser i private boliger. Den belyste nuværende vaner, kendskab til tekniske muligheder og planer om energiforbedringer. Resultaterne gav kommunen et bedre grundlag for at målrette information og støtte og for at samarbejde med borgere og lokale aktører om lavere energiforbrug og mere energieffektive boliger. KLIMA, FORBRUG OG MILJØ Undersøgelsen belyste borgernes holdninger til klima og miljø og deres konkrete adfærd inden for energiforbrug, transport og indeklima. Den omfattede både overordnede vurderinger og handlinger som isolering, udluftning og energibesparelser. Resultaterne gav kommunen et nuanceret billede af borgernes vaner og muligheder og kunne anvendes til at udvikle målrettet kommunikation og indsatser, der understøtter en grønnere hverdag.
Mobilitet og trafik
BRUG AF CYKELHJELM BLANDT UNGE Undersøgelsen analyserede brugen af cykelhjelm blandt unge i alderen 13-15 og 21-23 år. Datagrundlaget omfattede omkring 4.000 unge og blev indsamlet over tre år. Analysen viste, hvilke forhold der havde betydning for brugen af hjelm, herunder forældrenes rolle som forbilleder. Resultaterne gav viden, der kunne anvendes i kampagner og forebyggende indsatser målrettet unge cyklister. CYKLING I KOMMUNEN Undersøgelsen kortlagde borgernes cykelvaner, oplevelser og transportvalg. Den omfattede brugen af cyklen efter formål og årstid, kendskab til cykelfaciliteter samt motiver og barrierer for at cykle. Resultaterne gav kommunen et samlet billede af cyklingen og gjorde det muligt at følge udviklingen, vurdere tidligere tiltag og planlægge nye indsatser med afsæt i borgernes faktiske adfærd og behov. DEN NATIONALE BILISTTRACKER Den Nationale Bilisttracker gav myndighederne løbende viden om danske bilisters adfærd, holdninger og oplevelser med fokus på trafiksikkerhed. Målingen blev gennemført kvartalsvist over otte år med nationale stikprøver. Resultaterne blev anvendt af Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet til at følge udviklingen og vurdere effekten af kampagner, lovgivning og kontrolindsatser. Datagrundlaget gjorde det muligt at analysere forskelle over tid og mellem geografiske områder. ERHVERVSLIVETS TRAFIKALE RISIKOPROFIL Projektet udviklede et digitalt værktøj, som kunne hjælpe virksomheder med at arbejde systematisk med medarbejdernes trafiksikkerhed. Standardiserede spørgsmål og beregninger dannede en risikoprofil for blandt andet fart, selebrug, uopmærksomhed og alkohol. Virksomheden modtog automatisk en rapport med sammenligninger og anbefalinger. Løsningen gjorde det lettere at identificere risici og prioritere indsatser, der kunne reducere ulykker, sygefravær, skader og brændstofforbrug. KOLLEKTIV TRANSPORT I KOMMUNEN Undersøgelsen belyste borgernes brug af, kendskab til og tilfredshed med busser, tog og S-tog. Den viste, hvilke behov og barrierer der påvirkede valget af kollektiv transport, og hvilke forbedringer borgerne efterspurgte. Resultaterne gav kommunen et grundlag for at udvikle tilbud, information og forbindelser og for at gøre den kollektive transport mere relevant for forskellige målgrupper og geografiske områder. MOBILITET I KOMMUNEN Undersøgelsen gav et lokalt billede af borgernes mobilitet og deres oplevelse af trafikforholdene. Den belyste afstande til daglige gøremål, valg af transportmiddel og oplevelsen som bilist, cyklist, fodgænger og bruger af kollektiv transport. Resultaterne kunne anvendes af kommune, planlæggere og transportudbydere til at tilpasse den eksisterende infrastruktur og planlægge fremtidige mobilitetsløsninger med afsæt i lokale forhold. SUND SKOLEVEJ Projekt Sund Skolevej undersøgte, hvad der påvirker familiers valg af transport til skole. Mere end 11.000 børn og forældre fra ni kommuner deltog i undersøgelsen, som blev suppleret med interviews og input fra skoleledere. Resultaterne viste, at tryghed, vaner og hverdagens logistik har stor betydning for transportvalget. Projektet mundede ud i anbefalinger til kommuner og skoler, der ønsker at fremme mere aktiv og sikker skoletransport. TRANSPORT OG MOBILITET I HVERDAGEN Undersøgelsen belyste borgernes transportvaner, motiver og oplevelse af trafiksikkerheden i kommunen. Den omfattede transport i forbindelse med arbejde, børn, indkøb og fritid samt oplevelsen af konkrete steder og lokal infrastruktur. Resultaterne gav kommunen og politiet viden om mobilitetsmønstre, barrierer og utrygge lokaliteter og kunne anvendes i prioriteringen af trafik- og infrastrukturindsatser. UNGES OG FORÆLDRES TRAFIKHOLDNINGER OG ADFÆRD Undersøgelsen fulgte gennem otte år unges og forældres holdninger og adfærd i trafikken. Data blev indsamlet gennem telefoniske og onlineinterviews med repræsentative udvalg af unge og forældre. Analysen belyste blandt andet fart, alkohol, selebrug, uopmærksomhed og forældrenes rolle som forbilleder. Resultaterne gav trafikmyndighederne et solidt grundlag for at udvikle og evaluere indsatser, der kunne styrke unges trafiksikkerhed.
Erhvervsklima
DIALOG MED VIRKSOMHEDSLEDELSER Projekt Erhvervsdialog belyste virksomhedernes oplevelse af erhvervsklimaet og samarbejdet med kommunen. Gennem spørgeskemaer og opfølgende interviews gav virksomhedsledere input om blandt andet sagsbehandling, jobformidling, infrastruktur, bosætning og fremtidige udviklingsbehov. Resultaterne viste både styrker og udfordringer og gav kommunen et konkret grundlag for at forbedre dialogen, målrette erhvervsindsatsen og styrke relationen til lokale virksomheder. TEKNISK SAGSBEHANDLING Undersøgelserne belyste virksomhedernes oplevelse af kommunal sagsbehandling inden for blandt andet byggeri, fysisk planlægning, miljø, vand og vej. Der blev spurgt til kommunikation, faglighed, samarbejde med rådgivere, sagsbehandlingstid og forventningsafstemning. Resultaterne viste, hvor virksomhederne oplevede et velfungerende forløb, og hvor der var behov for forbedringer. Kommunen fik dermed et konkret grundlag for at udvikle en mere sammenhængende og forudsigelig erhvervsservice. ERHVERVSKLIMA OG ERHVERVSSERVICE Undersøgelsen kortlagde virksomhedernes oplevelse af at drive virksomhed i kommunen. Den omfattede beliggenhed, rammevilkår, kommunal service, dialog og kontakt med forskellige fagområder. Resultaterne viste, hvor virksomhederne var tilfredse, og hvor de oplevede udfordringer. Kommunen fik dermed indsigt i erhvervslivets behov og forventninger og et grundlag for at prioritere forbedringer i service, samarbejde og lokale rammevilkår. ERHVERVSLIVETS BEHOV FOR NETVÆRK Undersøgelsen kortlagde lokale virksomheders behov for netværk, samarbejde, sparring og rådgivning. Den viste, hvor mange virksomheder der allerede deltog i netværk, hvilke emner de efterspurgte, og hvor der var udækkede behov. Resultaterne gav kommunen et grundlag for at understøtte relevante netværk og samarbejder inden for blandt andet salg, markedsføring, bæredygtighed og digitalisering. ERHVERVSLIVETS LOKATIONS- OG PLADSBEHOV Undersøgelsen belyste virksomhedernes vurdering af deres nuværende placering og deres behov for plads og fremtidige udvidelser. Den omfattede tilfredshed med erhvervsområder, overvejelser om flytning og de faktorer, virksomhederne prioriterer ved valg af beliggenhed. Resultaterne gav kommunen et bedre grundlag for kommuneplanlægning, udvikling af erhvervsarealer og arbejdet med at fastholde og tiltrække virksomheder. ERHVERVSLIVET OG ERHVERVSFREMME Undersøgelsen kortlagde virksomhedernes behov for sparring, rådgivning og erhvervsfremme. Analysen viste forskelle efter virksomhedsstørrelse, hvilke tilbud virksomhederne allerede anvendte, og hvor der var udækkede behov. Resultaterne gav kommunen et konkret grundlag for at målrette erhvervsservicen, forbedre kendskabet til eksisterende tilbud og udvikle en indsats, der i højere grad matcher forskellige virksomheders udfordringer. ERHVERVSLIVETS EVALUERING AF KOMMUNAL EVENT Undersøgelsen belyste, hvordan en større kommunal event påvirkede de lokale virksomheder. Der blev blandt andet spurgt til kunder, omsætning, synlighed og opbakning til fremtidige arrangementer. Mere end halvdelen af virksomhederne havde haft kunder med relation til eventen, og omkring seks ud af ti af disse oplevede øget omsætning. Resultaterne gav kommunen et grundlag for at vurdere eventens lokale betydning og planlægge kommende begivenheder.
Publikationer
DET GRØNNE FREJLEV Publikationen beskriver udviklingen af Det Grønne Frejlev og viser, hvordan mindre bysamfund kan bruge landskabet til at skabe en ny grøn identitet. Rapporten behandler byens udfordringer og muligheder samt naturens og biodiversitetens rolle i byudviklingen. Udarbejdet for Aalborg Kommune med støtte fra Bolig- og Planstyrelsen. SUND SKOLEVEJ Rapporten bygger på en undersøgelse blandt mere end 11.000 børn og forældre i ni kommuner. Den formidler viden om børnefamiliernes transportvalg og peger på metoder, der kan fremme mere gang og cykling til skole. Analysearbejdet blev støttet af GF Forsikrings Trafikpris. DANSKE STATIONSBYER Publikationen indeholder en arkitektonisk og typologisk kortlægning af de danske stationsbyer. Den giver viden om stationsbyernes fysiske kulturarv, udviklingsdynamikker og stedlige kvaliteter og kan bruges som inspiration i kommunernes arbejde med byudvikling. Udgivet i samarbejde med Realdania, JWH Arkitekter og WE Architecture. BESKRIVELSE AF 31 BYMIDTER Publikationen beskriver 31 bymidter i Region Syddanmark med fokus på identitet, attraktivitet, arkitektur og byliv. Registreringen giver et samlet billede af byernes karakteristika, styrker, svagheder og udviklingsmuligheder og kan anvendes som fagligt grundlag for kommunale bymidteindsatser. FORSKNINGSPROJEKT OM DELTIDSBOLIGER Rapporten undersøger, hvordan deltidsbosætning påvirker lokalsamfund i landets yderområder. Resultaterne peger på, at deltidsborgere kan være en ressource for både byer og lokalsamfund. Publikationen er udarbejdet som inspiration til kommuner og lokale aktører. Kunde: Erhvervsministeriets Landdistriktspulje. MEDSKABENDE PROCESSER I MINDRE BYER Publikationen er en praktisk guide til kommuner og lokale aktører, der samarbejder om områdefornyelse og udvikling i mindre byer. Den samler erfaringer om fælles mål, rollefordeling, lokal forankring og langsigtet engagement. Udarbejdet sammen med Susanne Aagaard for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. KULTURARVEN I BYUDVIKLINGEN Publikationen præsenterer en metode til at bygge bro mellem fortid og fremtid i lokal byudvikling. Den viser, hvordan kulturarv kan gøres levende og bruges som afsæt for nye initiativer. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Hejnsvig Lokalråd, Sdr. Omme Landsbyråd, Billund Kommune, Billund Museum, JWH Arkitekter og Plangruppen. KONCEPT FOR BLANDEDE BOLIGFORMER Publikationen belyser, hvordan kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle blandede boligformer i nye boligområder. Formålet er at skabe et bedre grundlag for planlægning, samarbejde og realisering af boligområder med forskellige ejer- og boligformer. Kunde: Kuben Management. GUIDE TIL SAMARBEJDE I BYFORNYELSEN Guiden beskriver gennem tre cases, hvordan kommuner, beboere og lokale interessenter kan samarbejde om bygningsfornyelse og områdefornyelse. Den giver konkrete eksempler på, hvordan lokale værdier kan bringes i spil i udviklingsprocesser. Udarbejdet med støtte fra Socialministeriet for Kuben Byfornyelse Danmark A/S.
Kundeliste
Ballerup Kommune • Billund Kommune • Bolig- og Planstyrelsen • Dansk Håndboldforbund • DONG (Ørsted) • Egedal Kommune • Erhvervsministeriet • Foreningen Sønderborg Vækstråd • Fredensborg Kommune • Frederiksberg Kommune • Frederikssund Kommune • Furesø Kommune • Fællesrådet Stenderup-Krogager • Guldborgsund Kommune • Haderslev Kommune • Helsingør Kommune • Herlev Kommune • Herning Kommune • Hillerød Kommune • Hvidovre Kommune • Hørsholm Kommune • Ishøj Kommune • JWH Arkitekter • Kolstrup Boligforening • Kuben A/S • Kuben Byfornyelse Danmark • Kuben Management • Københavns Kommune • Køge Kommune • Langeland Kommune • LB Forsikring • Lejre Kommune • Mariagerfjord Kommune • Middelfart Kommune • Norddjurs Kommune • Nyborg Kommune • Odense Kommune • Odsherred Kommune • Project Zero A/S • Region Syddanmark • Ringsted Kommune • Rådet for Sikker Trafik • SALUS Boligadministration • Sdr. Omme Landsbyråd • Socialministeriet • Sorø Kommune • Sønderborg Andelsboligforening • Sønderborg Kommune • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet • Tønder Kommune • Uddannelsesnævnet for Handel- og Kontorområdet • Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet • Varde Kommune • Vesthimmerlands Kommune • Aabenraa Kommune • Aalborg Kommune • Aarhus Kommune
Plangruppen
Plangruppen hjælper kommuner, myndigheder og organisationer med analyser og beslutningsgrundlag. Vi kombinerer pålidelige metoder med forståelig formidling og udvikler løsninger, der passer til den konkrete opgave. Målet er at skabe viden, som kan anvendes i politikker, strategier, planer, service og udviklingsprojekter.
Kontakt
Data og indsigt til bedre beslutninger
