Seniorboliger: Hvorfor er boligønsker ikke det samme som flytninger?
En borger kan ønske sig en mindre bolig uden at være klar til at flytte. Interesse for seniorboliger er derfor ikke det samme som efterspørgsel efter et bestemt byggeri. En brugbar boligplanlægning skal forstå både ønskerne, betingelserne og den tidshorisont, som gør en flytning realistisk.
Tænk på en undersøgelse, hvor mange borgere over 60 år svarer, at de godt kunne forestille sig en bolig i ét plan tæt på indkøb. Resultatet kan umiddelbart se ud som et klart signal til boligplanlægningen. Men forestillingen om en god bolig fortæller endnu ikke, hvor mange der vil flytte, hvornår de vil gøre det, eller hvad de kan og vil betale.
Det samme menneske kan foretrække en nemmere bolig og samtidig foretrække at blive i sit nuværende hjem. Det er ikke nødvendigvis et selvmodsigende svar. Det kan være en afvejning mellem forskellige kvaliteter, hvor alternativet skal være tilstrækkeligt godt, før en flytning giver mening.
Hvad viser den danske forskning?
VIVEs rapport om ældres boligsituation og fremtidige boligønsker fra 2019 bygger på Ældredatabasen 2017. Undersøgelsen omfattede 10.062 deltagere i udvalgte alderskohorter mellem 52 og 97 år. Omkring 77 procent overvejede ikke at flytte inden for de næste fem år. Samtidig havde omtrent halvdelen boet i deres bolig i mindst 20 år.
Resultaterne viser, at boligplanlægning for den ældre del af befolkningen ikke kun handler om nye boliger. Den må også forholde sig til dem, der ønsker at blive. Men tallene er fra 2017 og kan ikke anvendes som en aktuel prognose for efterspørgslen i en bestemt kommune. Rapportens målgruppe er desuden bredere end alene pensionister.
Det afgørende planlægningsspørgsmål er derfor ikke, om der generelt er interesse for en bestemt boligform. Det er, hvordan forskellige borgeres ønsker passer sammen med de konkrete alternativer, der kan komme på markedet.
Der er flere trin mellem ønske og beslutning
Kommunen kan med fordel arbejde med en enkel opdeling. Først er der boligpræferencen: Hvilken bolig ville være attraktiv? Dernæst kommer flytteovervejelsen: Er en anden bolig overhovedet relevant? Så følger den mere konkrete plan: Leder borgeren efter noget, og inden for hvilken periode? Til sidst kommer muligheden for faktisk at gennemføre flytningen.
Opdelingen er et praktisk analysegreb, ikke en model, hvor alle nødvendigvis følger samme rækkefølge. Nogle kan skifte hurtigt fra ingen overvejelse til en konkret beslutning. Andre kan overveje i årevis uden at finde et relevant alternativ.
Et hollandsk længdesnitsstudie har netop koblet oplyste flytteintentioner med senere registeroplysninger. Det viser, at ændringer i familie- og arbejdsliv kan udløse flytninger blandt mennesker, der havde tænkt sig at blive, eller forhindre planlagte flytninger. Studiet handler ikke specifikt om danske seniorer, men dokumenterer, hvorfor en intention ikke bør læses som en sikker fremtidig handling.
En attraktiv bolig skal kunne vælges i virkeligheden
Forestil dig et par, som gerne vil have mindre vedligeholdelse. De kan være interesserede i en nyere lejebolig, men kun hvis den ligger tæt på deres nuværende netværk. Et andet par kan acceptere en anden beliggenhed, men ikke en væsentligt højere månedlig boligudgift. Begge kan sætte kryds ved samme boligtype og alligevel efterspørge helt forskellige projekter.
Det er derfor vigtigt at kombinere spørgsmål om boligtype med beliggenhed, ejer- eller lejeform, størrelse og økonomisk ramme. Kommunen behøver ikke gøre undersøgelsen til en detaljeret privatøkonomisk gennemgang. Men uden et realistisk prisniveau bliver det vanskeligt at vurdere, om en positiv holdning også kan blive til et valg.
Et konkret boligkoncept kan bruges som illustration: en bestemt boligstørrelse, en beskrevet placering og en tydelig udgift. Reaktionen på konceptet skal stadig ikke behandles som en bindende reservation. Til gengæld bliver den mere anvendelig end et generelt ja til gode boliger.
Bofællesskab er heller ikke én ensartet efterspørgsel
Det er relevant at spørge til bofællesskab, men ordet bør forklares. En selvstændig bolig med et fællesrum er ikke det samme som et fællesskab med omfattende fælles opgaver og forventning om hyppig deltagelse. To borgere kan derfor svare ja til betegnelsen og forestille sig meget forskellige hverdage.
En undersøgelse bør gøre det muligt at udtrykke både interesse og forbehold. Hvilke fælles faciliteter har værdi? Hvor meget fælles aktivitet ønsker man? Og hvor vigtigt er det at kunne trække sig tilbage? Formålet er ikke at få flest mulige positive tilkendegivelser, men at forstå, hvad borgerne faktisk ønsker at vælge til.
Det samme princip gælder andre boligbegreber. Betegnelsen seniorbolig bør aldrig stå alene som en tilstrækkelig beskrivelse af produktet, målgruppen eller hverdagen.
Undgå at regne interesse direkte om til antal boliger
Hvis 200 respondenter er interesserede i en mindre bolig, betyder det ikke, at der er behov for 200 nye boliger. Respondenterne kan være del af samme husstand. Nogle kan ønske eksisterende boliger. Andre kan først være interesserede langt ude i fremtiden eller under betingelser, som det aktuelle projekt ikke opfylder.
En mere brugbar opgørelse bør derfor skelne mellem husstande og personer, mellem forskellige tidshorisonter og mellem konkrete søgende og mere åbne overvejelser. Resultaterne bør holdes op mod den eksisterende boligmasse og de projekter, som allerede er på vej. Det giver grundlag for scenarier frem for et enkelt, tilsyneladende præcist tal.
Samtidig bør kommunen spørge dem, der vil blive boende, hvad der fungerer godt ved deres nuværende situation. Det er viden om boligkvalitet, ikke et problem, der nødvendigvis skal løses gennem flytning.
God boligplanlægning for seniorer skal skabe reelle valgmuligheder. Den skal ikke gøre en bestemt boligform eller en bestemt alder til argument for, at mennesker bør forlade deres hjem.
Kilder
[1] Siren, A. & Larsen, M. R. (2019). Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker. VIVE. Forskningsrapport baseret på Ældredatabasen 2017. Åbn kilde
[2] de Groot, C., Mulder, C. H., Das, M. & Manting, D. (2011). Life Events and the Gap between Intention to Move and Actual Mobility. Environment and Planning A, 43(1), 48–66. Længdesnitsstudie fra Nederlandene. DOI: 10.1068/a4318. Åbn kilde
Sådan kan Plangruppen hjælpe
Plangruppen hjælper med at undersøge seniorers boligsituation, flytteovervejelser og ønsker til fremtidige boliger. Vi skelner mellem interesse, konkrete planer og praktiske betingelser, så kommunen får et mere anvendeligt grundlag for boligstrategi og dialog med boligaktører. Analysen kan indgå i et bredere billede af livet som 60+ i kommunen.
