Byens objekter tager form
Gennem de senere år er der sket en spændende udvikling i Billund by. Byens objekter tager form med eksempler på varieret og spændende arkitektur. Lego House er noget for sig, men også Legos erhvervsbygninger og p-huse. I centrum indtager nye butiks-/ erhvervs-/ bolighuse forskellige markante og også bevægelige former f.eks. en bygning, der består af skodder der lukker op og i som en maskine eller huse der indrettes med orangerier i 2. og 3. sals højde og mulig udendørsservering på taget.
Billund forholder sig ikke til sin oprindelig stedlighed og krummer af urbanitet, der aldrig rigtig har været til stede. Den står ved den modernistiske og postmoderne by, den har udviklet sig til.
Da Billund blev mere amerikansk end dansk
Billund kan ikke sammenlignes med andre byer i Danmark. Den har gennemlevet en så voldsom ekspansion, at de moderne bygninger og funktioner, der er kommet til over årene, næsten har revet alt op, der relaterer til byens naturlige og kulturskabte oprindelse.
Billund var oprindelig en lille stationsby, der opstod ved et vadested og en å med en station og en kro. Der skete ikke ret meget før Lego fabrikken kom til. Byen ekspanderede i 60´erne. Man tilførte almindelige byfunktioner i en centerbebyggelse, der omfattede en modernistisk kirke og et rådhusbyggeri. Der bliver i årene aldrig rigtig skabt en urbanitet eller en sammenhængende bymæssig bebyggelse.
Byen udvikler sig som en forstadsflade, nærmest efter principper fra Amerikansk/Californisk 60´er forstad. På fladen kommer parcelhuse, veje, parkeringspladser flyveplads, travbane, legelande og enkeltstående bygningsmonumenter i stor skala. Billund får ingen tæt randbebyggelser eller torvedannelser. Forstadens flade med forskellige funktioner bliver Billunds urbanitet.
Men så sker der noget
For ca. 3 år siden kommer Lego House til som et altdominerende bymonument, der dog delvist har givet åen tilbage til byen ved at trække den ind omkring bygningen. I måden den bliver synlig er den blevet til endnu et af byens mange objekter, interessant arrangeret på fladen. Siden er der kommet flere ”klodser” til tænkt som bokse og volumener, der er konstrueret og indpakket på forskellige vis med hver deres arkitektoniske udtryk.
Billunds identitet hænger i høj grad sammen med det der foregår inde i byens monumenter – inde i Lego House, inde i Legoland, inde i Lalandia m.v. Besøg i Billund har i mange år været knyttet til de aktiviteter, der foregår i byens forlystelses-dynamoer. Men i dag er det lykkes at give byfladen liv. Der er opstået et attraktivt by- og opholdsrum omkring Lego House. De nye bygninger er indrettet med blandet bolig, erhverv og butikker, og livet på fladen foregår langs åen, på opholds- og legearealer eller udendørs caféområder. Vi møder en blanding af mennesker, der bor i husene og turisterne, der besøger byen.
Den store kontrast, der er til de traditionelle forstadsprægede centerbebyggelser, er at biltrafikken og p-pladserne ikke dominerer i det nye Billund centrum. Der foregår en stilfærdig trafik af gående, cyklende og biler på byfladen. Der er plads til ophold og leg for beboerne i centrum og det er synligt at her er rykket mennesker ind i bykernen. Større P-pladser er placeret uden for centrum eller i p-huse.
I Billund har fladens arkitektur sat sig igennem på en både interessant og til pas ”hysterisk” måde som vi oplever med Lego House. Den legende arkitektur smitter af på de omgivende bygninger. Det passer godt til Billund, hvor vi kommer for at blive overrasket og blive underholdt.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data og indsigt.