Byudviklingen i Esbjerg er interessant og sprudlende.
Den sker med respekt for bystrukturen, skalaen og det oprindelige festfyrværkeri af arkitektoniske udtryk. Byens oprindelse, udvikling og modernisering giver samlet en broget international atmosfære, når man spadserer rundt i gaderne.

En planlagt, ung by
Esbjerg by er historisk set en ny by. Byen og havnen er vokser på stedet, hvor der bare lå et par gårde indtil det sydlige Jylland fik behov for en tidssvarende havn. Havnen og banen blev først planlagt. Dernæst blev den karakteristiske byplan med retvinklede gader rullet ud med placering af alle væsentlige funktioner - efter forbillede fra Fredericia og dele af indre København.
Den centrale bymidte er stadig helt intakt, men efter 1920 udvikler byen sig. Der brydes med det karakteristiske gritnet uden for centrum. Der opstår skrågader og pladser i en lidt løsere gadestruktur med villabebyggelse. Forstaden ligner alle andre forstæder i landets store byer.

En by fuld af monumenter og bylivsdynamoer
Historiske og moderne monumenter og dynamoer er koncentreret i centrum. Kirke, vandtårn, posthus, station, skoler, havnebygninger etc. er bevidst placerede, som i en amerikansk by - usædvanligt i dansk sammenhæng. Derved får centrum som samlende dynamo en usædvanlig tæthed og diversitet, der giver liv og aktivitet i alle dele af centrum.
Mange af de oprindelige dynamoer fungerer stadig. Nogle har fået nye funktioner som byens elværk, der er omdannet til Musikkonservatorium med åben café. Der er også kommet nye til som bibliotek og Caféteket, indrettet i bygninger af nyere dato. Detailhandlen lever i midtbyen, dog finder vi tomme butikker i den ældre del af gågaden.
I de senere år er der givet plads til nye funktioner på tiloversblevne områder mellem by og havn som Utzons musikhus. Hen over banen, syd for stationen, er det monumentale indkøbscenter ”Broen” kommet til med detailhandel og supermarkeder. Uddannelsesinstitutioner, sport og idræt er placeret i byens periferi i det grønne dalstrøg, der omkranser byen.

En utraditionel og attraktiv by
Det retvinklet gadesystem med randbebyggelse har gaderum, park og det store centralt torv i midten, som er flot og enkelt indrettet uden kørende trafik. Desuden er der brede fortove og gågader i byen, der giver plads til fortovscaféer og gadeliv. Huse fra stilforvirringsperioden giver byen dens særlige karakter. Historicismen/Eklekticismen er det dominerende arkitektonisk udtryk.
Bebyggelsens skala og højder overholdes i centrum. Kun i overgangszonen til havnen mod sydvest og nordvest føres bygninger op i 6-7 etager. Der er tale om et tydeligt skalabrud, dog acceptabelt som fortætning af den storkøbstad, som Esbjerg har udviklet sig til.
I den nordlige overgangszone virker sammensætningen af bebyggelse og byrum lidt tilfældig og spredt, mens der i området mod syd, med den nye gang- og forbindelsesbro til havnen, er sket en mere følsom udvikling af bebyggelse og bylandskab.
For Esbjerg kan man ønske, at man i fremtiden holder fast i det sprællende udtryk i arkitekturen, som er ganske særlig for Esbjerg. Tætheden og diversiteten af funktioner i midtbyen giver fornemmelsen af en samlet levende bymidte.

Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data og indsigt.