Byers kendetegn – Tønder
- Tenna Tychsen
- 9. dec. 2020
- 2 min læsning
Opdateret: 17. okt. 2024
Tønder er den internationale kendte hovedby i den syd/vest jyske marsk.
Tønder holder liv i sine butikker, kulturlivet og turismen bl.a. ved hjælp af en robust markedsføring af julebyen de seneste 28 år, Tønderfestivallen i snart et halvt århundrede og naturturismen i kultur- og marsklandskabet i de senere år.
Købstaden på kanten af marsken
Byen minder om Ribe, men hvor Ribe er kendt for sin kirkelige monumentalitet er Tønder handelsbyen med smukke flamsk-prægede borgerhuse og gavlfacader. Tønder har udviklet sig fra handels-, service- og administrationsby til erhvervs- og turistby, uden at det er gået ud over dens historiske midte. Tønder er en by, hvor man få lyst til at slentre og suge byrummene til sig.
Det særlige sted
Hvad man måske ikke lige tænker over er, at Tønder er grundlagt som en by med en havn. Der blev anlagt både handelsplads og handelshuse, men havnen mistede allerede i middelalderen sin betydning i forbindelse med inddigning af marsken. Byen har dog formet sig omkring den oprindelig havn med torv, kirke, rådhus og senere jernbane. Den dag i dag er stedligheden er intakt. I den koncentrerede midte finder vi både synlige spor og nærhed til marsk- og å-landskabet. Byen er klart afgrænset af åen, kanaler, banelinjer og ringgade (Kongevejen).
Enestående bebyggelse og byrum
Tønder viser en enestående samling af bevaringsværdig arkitektur. Tønders koncentrerede, flamsk påvirkede by- og bebyggelsestypologi med smalle, dybe grunde og mange smalle gavlfacader er unik i en dansk kontekst og i stærk kontrast til den udbredte forstad nord og vest for byen.
Der er borger- og beboelseshuse varierende facadeudtryk, markante enkeltbygværker og bygningskomplekser, specielle miljøer, etc. Bebyggelsen er indrammet af en diskret, traditionsbevidst belægning. Byinventaret er ligeledes diskret tilpasset med en behersket grøn beplantning.
Den tætte randbebyggelse er intakt i den varierede bymidtes udvalg af hovedgader, sidegader, torve og pladser. De tæt forbundne torve- og kirkepladser er et interessant kompleks af varierede byrum.
De grønne parkrum ved åen og kanalen, som smelter sammen med byen, er ligeledes et sjældent og markant træk. Der er få utilpassede udhulinger med parkeringspladser, hvoraf Skibsbroparkeringerne er tydelige, men med designet grøn aptering, der bløder helhedsindtrykket op.
Bymidten som samlende og aktiv dynamo
Bymidten som samlet erhvervs-, butiks- og kulturdynamo virker intakt, bortset fra enderne af hovedgade og sidegader, hvor der, lig andre byer, forekommer lukkede butikker og erhvervslokaler. Midten har mange velbevarede historiske monumenter, herunder museum med vandtårnet som markant vartegn, men også noget så sjældent som en historisk tømmerhandel, der stadig er aktiv. Nye supermarkeder er holdt relativt tæt til bymidten på det gamle, nordlige baneterræn. Det friholder midten fra de ofte sete parkeringsudhulinger, samtidig med at den støtter midtens liv og aktivitet. I øvrigt er bebyggelsen fint tilpasset i Tønders bygningstypologi. Skoler og institutioner er som i andre byer placeret i forstadsperiferien.
Potentiale for flere boliger i byen
Tønder har indtil dato fastholdt marsklandskabets nærvær, forstadens fravær samt byens koncentrerede historiske centrum. Byfornyelsen med boliger i centrum er eksemplarisk tilpasset og hvis det fortsat lykkes at holde bymidten forholdsvis fri for trafik, har byen også potentiale til mere beboelse og liv i centrum.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data og indsigt.