Radikale byfornyelser skaber sammenhæng i den attraktive købstad
DSB´s ”Ud at Se” bringer artikler fra der hvor togene har endestation. I november-nummeret blev det Svendborgs tur. Byen ved endestationen er her noget ganske særligt. Det bekræfter artiklens mange interviewede profiler, der har valgt at skifte deres adresse ud i for eksempel hovedstaden til fordel for byen med ”den sydlandske kuperede krogede bymidte og grønne udkant”. Byen tiltrækker borgere.
I denne artikel ser vi nærmere på byen, der opleves som attraktiv, livlig og med stor tiltrækning for både de borgere, der bor der og for os andre, der besøger den.
Historisk og moderne
Der er mange fine velbevarede historiske byer på Fyn, men Svendborg har udviklet sig med en særlig dynamik, hvor det er lykkes at blive en moderne erhvervs-, service-, uddannelses- og kulturby samtidig med, at man fastholder en tydelig identitet som søfartsby og erhvervsby med værfts- og agroindustri.
Med en god blanding af bevarende og radikale greb er det lykkes i Svendborg at skabe sammenhæng mellem de historiske og moderne byrum og mellem by og havn. Svendborg har bevaret sine stejle, smalle stræder suppleret med attraktive handelsstrøg og vækker i disse år byens forbindelser til havnen til live.
Stedligheden i by og omgivelser er spektakulær og ganske intakt. Byen opstod ved en bakkeknold og en havskrænt med et fladt for- og sideland i et kuperet terræn langs sundet. Svendborg fandt en beskyttet landingsplads, hvor der kunne etableres en havn med sejlads til de Sydfynske øer og Østersøen. Den strategiske beliggenhed gav plads til borg, kirke og by, og senere kom jernbanen til, færgefart, industri, service, administration etc. Borgen og klosteret eksisterer ikke længere, men Svendborgs stedlighed er fortsat intakt og som antydet nærværende, både fysisk og visuelt.
Bymidten er levende med en aktiv detailhandel. Indtrykket er, at der kun er få yderligt beliggende, lukkede butikker og erhverv. Selvom institutioner, skoler, indkøbscentre og rekreative faciliteter, m.m. er rykket ud i den udstrakte forstadsperiferi, er der stadig mange aktive dynamoer i bymidten, der skaber liv. På havnen er der en mangfoldig og farverig udvikling i gang, i forbindelse med den samlede omdannelse af havnen.
Attraktive bebyggelser og byrum
Man får mange indtryk på vandreturen gennem Svendborgs bymidte. Svendborg er særlig med sine velbevarede eksempler på tætte, snoede, urbane hoved- og sidegader og pladser. Midtens bolig- og erhvervskvarterer med forskellige karakterer er intakte, velfungerende og attraktive. Svendborg er samlet set præget af stor diversitet i bebyggelsen og i byrummene.
Centralt ved kirke-, rådhus- og kulturpladsens møder vi et oplevelsesrigt historisk og moderne pladskompleks. Torvet og Ramsherred indgår her i en vellykket sammenhæng af flere torve og pladsdannelser, der glider over i hinanden. Yderst er centrumpladsen med sammenhængende belægning og passerende trafik. Den er udformet i en nutidig Svendborg-skala og fint forbundet med den intime byhave (Krøyers Have).
Det nye, grandiose, grønne trappeanlæg fra havn til strøg er et radikalt, byarkitektonisk indgreb i den udvikling, som skal koble de historiske og moderne byrum til livet på havnen.
En mindre fornyelse med stor oplevelsesværdi er renoveringen af Munkestræde. I tråd med strategien for at skabe bedre forbindelse mellem by og havn har man vækket et dunkelt stræde til live ved at omlægge strædet med en moderne og alligevel historisk tilpasset belægning i høj kvalitet. Munkestrædet skabte tidligere forbindelse fra byens torv til gråbrødremunkenes kloster ved havet – i dag erstattet af banegården.
Havnens bebyggelse med Værftsøen, er som i andre byer under hastig udvikling fra erhvervs- og industrihavn, til bykvarterer med let erhverv, kultur, rekreation og bosætning. Havnen i færd med at finde sin form som tæt by eller mere åbent grønt og blåt bymiljø i sammenhæng med den gamle midte.
Stedligheden langs den gamle industri- og banehavn virker stadig søgende efter sit bymæssige begreb, men der er gode takter i udviklingen, og forhåbentlig kan Svendborg fastholde en identitet, der differentierer den fra andre havnebyer under omdannelse i disse år. Byens forhold til vandet med sin kulturarv som søfartsby (og DK´s bedst bevarede erhvervshavn, Kulturarvstyrelsen 2008) må Svendborg hæge om, så der bevares en fortsat balance mellem bevaringsinteresser og en moderne havneudvikling.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data og indsigt.