En struktureret screening af byernes arkitektur, identitet og attraktivitet hjælper byudviklingen på vej.
Selv om en bys identitet og attraktivitet er forbundet, er de to begreber ikke automatisk sammenfaldende. En bys attraktivitet, som det sted hvor man vil bosætte sig og leve, er ifølge flere studier tæt knyttet til forestillingen om den gode, ordentlige by, den trygge, pænt velholdte og velfungerende hverdags-by med institutioner, service og fritidsfaciliteter.
Et markant brand knyttet til en historisk fortælling, særlige årlige begivenheder, festivaler, markeder eller stævner kan være vigtigt for fællesskabet og den lokale identitet, men er kun én komponent blandt flere, når det drejer sig om at skabe langtidsholdbar attraktion og levedygtighed i den almindelige byudvikling.
Den dybere liggende stedlige forankring og identitet er derimod knyttet til et karakteristisk landskab, tilstedeværelsen af særlige, betydningsfulde bygningsanlæg, der har haft betydning for byens liv gennem tiderne, den specifikke udbygning af den almindelige bebyggelse, plus den særlige stemning som udformningen og detaljeringen af byens huse, facader og byrum giver. Den stedlige forankring udgør byernes identitet og særlige karakter.
Kan den særlige stedlighed, monumentalitet, bebyggelsesform og rumlighed operationaliseres fornyes og udvikles, er chancen for at profilere sig som markant sted og by større. I modsat fald risikerer overfladiske initiativer og planmæssige standard-tiltag at gøre byerne uinteressante eller mindre attraktive.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data, viden og samarbejde.