Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Selvom Danmark er blandt de bedste i verden inden for trafiksikkerhed, er der et stort potentiale for mere aktiv transport på skolevejen. I denne artikel belyser vi børns skoletransport, i forhold til hvor de bor: i forstanden, bymidten, i en landsby eller på landet.
Familier i forstæder og bymidter har typisk kortere skoleveje, hvor børnene ofte cykler eller går, og forældrene føler sig generelt oftere trygge ved skolevejen. I landsbyer og på landet er skolevejen som regel længere, så børnene køres oftere i bil eller tager bussen til skole, og flere forældre er bekymrede for børns sikkerhed på skolevejen.
Familier i forstæderne
Forstadsfamilier har ofte børn, der cykler til skole, og sjældnere børn, der bliver kørt i bil. 54 % af børnene cykler, mens 23 % køres i bil. Disse familier har typisk børn i alle aldre, men lidt flere børn er i indskolingen. Forældre i forstæderne føler sig generelt mere trygge ved børnenes skolevej; 74 % føler sig trygge. Desuden har 74 % af forstadsfamilierne kun 0-2 km til skolen, hvilket betyder, at transportformen ofte bliver en rutinebeslutning baseret på kortere afstand og mere tryghed. Derudover ønsker lidt færre børn her at blive kørt i bil. Forstadsfamilier udgør 45 % af alle familier.
Familier i bymidter
I bymidterne cykler eller går børnene oftere i skole, og det er mindre almindeligt, at de bliver kørt i bil. 47 % cykler, 28 % går og 21 % køres i bil. Disse familier har børn i alle aldersgrupper, og forældrenes tryghedsniveau svarer til gennemsnittet, dog med lidt flere der er trygge ved skolevejen. 77 % har en skolevej på 0-2 km, og beslutningen om transportmiddel træffes relativt ofte af børnene selv, men ligner ellers beslutningsprocessen generelt. Lidt færre børn i bymidter ønsker at blive kørt i bil. Bymidtefamilier udgør 30 % af alle familier.
Familier i landsbyer
I landsbyer bliver børnene ofte kørt i bil eller tager bussen, og færre cykler til skole. 31 % cykler, 28 % går, 34 % køres i bil, og 17 % tager bussen. Her bor der lidt flere børn i mellemtrinnet (4.-6. klasse), og 39 % af forældrene føler sig utrygge ved børnenes skolevej. Afstanden til skolen er også længere, med 31 % af familierne, der har over 4 km, og kun halvdelen der har under 2 km. Beslutningen om transport træffes oftere af forældrene, eller er noget der drøftes i familien. Flere børn i landsbyer ønsker at blive kørt i bil til skole, hvilket gælder for 45 %. Landsbyfamilier udgør 17 % af alle familier.
Familier på landet
På landet bliver børnene oftest kørt i bil eller tager bussen. 18 % cykler, 59 % køres i bil, og 22 % tager bussen. Disse familier har børn i alle aldre, dog lidt færre i indskolingen og flere på mellemtrinnet. Hele 65 % af forældrene føler sig utrygge ved børnenes skolevej. Afstanden til skole er betydelig længere end i andre områder; 58 % har over 4 km til skole, mens kun 9 % har under 2 km. Her er det som regel forældrene, der bestemmer transportformen eller noget man taler om, og meget få børn på landet bestemmer selv skoletransporten. 58 % af børnene ønsker som regel at blive kørt i bil. Landfamilier udgør 9 % af alle familier.
Denne artikel er skrevet på basis af data fra en skolevejsundersøgelse med 11.000 børn og forældre. Undersøgelsen er foretaget af Plangruppen i forbindelse med projekt Sund Skolevej. Undersøgelsen blev støttet af GF Fondens trafikpris.
Kontakt os på sundskolevej@plangruppen.dk
Sund Skolevej
Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Projekt Sund Skolevej er grundlagt med det formål at fremme viden om børns skoletransport og medvirke til aktiviteter, der kan få flere børn til at cykle og gå til skole.
Anbefalinger:
Tryghed på skolevejen bør være en selvfølge. Trygge familier cykler og går oftere til skole. Den største kilde til utryghed på skoleveje er biler, derfor handler tryghed især om at begrænse antallet af biler, adskille biler fra gående/cyklende og nedsætte farten.
Gode trafikarealer. Gode cykelstier, klare overgange, belysning og tydelig skiltning fremmer sikkerheden og virker befordrende på cykling og gang til skole.
Stimulering og belønning. Forældre bør lære børn at cykle og færdes sikkert i trafikken og så vidt muligt undgå at køre børn til skole. Skoler bør gøre det nemt at vælge den aktive transport og belønne børn der cykler og går. Stimulering virker med det samme, mens vejanlæg tager tid.
Sund Skolevej hjælper med at:
Undersøge børns og forældres transportvaner og transportoplevelser.
Evaluere fysiske vej- og trafikforhold på skolen for cyklende og gående børn.
Inddrage forældre og elever i arbejdet for tryggere skoletransport.