Hvordan kommer børn i forstæder, bymidter, i landsbyer og på landet til skole?
- Plangruppen
- 13. nov. 2024
- 3 min læsning
Opdateret: 17. mar.
Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Selvom Danmark er blandt de bedste i verden inden for trafiksikkerhed, er der et stort potentiale for mere aktiv transport på skolevejen. I denne artikel belyser vi børns skoletransport, i forhold til hvor de bor: i forstaden, bymidten, i en landsby eller på landet.
Familier i forstæder og bymidter har typisk kortere skoleveje, hvor børnene ofte cykler eller går, og forældrene føler sig generelt oftere trygge ved skolevejen. I landsbyer og på landet er skolevejen som regel længere, så børnene køres oftere i bil eller tager bussen til skole, og flere forældre er bekymrede for børns sikkerhed på skolevejen.
Familier i forstæderne
Forstadsfamilier har ofte børn, der cykler til skole, og sjældnere børn, der bliver kørt i bil. 54 % af børnene cykler, mens 23 % køres i bil. Disse familier har typisk børn i alle aldre, men lidt flere børn er i indskolingen. Forældre i forstæderne føler sig generelt mere trygge ved børnenes skolevej; 74 % føler sig trygge. Desuden har 74 % af forstadsfamilierne kun 0-2 km til skolen, hvilket betyder, at transportformen ofte bliver en rutinebeslutning baseret på kortere afstand og mere tryghed. Derudover ønsker lidt færre børn her at blive kørt i bil. Forstadsfamilier udgør 45 % af alle familier.
Familier i bymidter
I bymidterne cykler eller går børnene oftere i skole, og det er mindre almindeligt, at de bliver kørt i bil. 47 % cykler, 28 % går og 21 % køres i bil. Disse familier har børn i alle aldersgrupper, og forældrenes tryghedsniveau svarer til gennemsnittet, dog med lidt flere der er trygge ved skolevejen. 77 % har en skolevej på 0-2 km, og beslutningen om transportmiddel træffes relativt ofte af børnene selv, men ligner ellers beslutningsprocessen generelt. Lidt færre børn i bymidter ønsker at blive kørt i bil. Bymidtefamilier udgør 30 % af alle familier.
Familier i landsbyer
I landsbyer bliver børnene ofte kørt i bil eller tager bussen, og færre cykler til skole. 31 % cykler, 28 % går, 34 % køres i bil, og 17 % tager bussen. Her bor der lidt flere børn i mellemtrinnet (4.-6. klasse), og 39 % af forældrene føler sig utrygge ved børnenes skolevej. Afstanden til skolen er også længere, med 31 % af familierne, der har over 4 km, og kun halvdelen der har under 2 km. Beslutningen om transport træffes oftere af forældrene, eller er noget der drøftes i familien. Flere børn i landsbyer ønsker at blive kørt i bil til skole, hvilket gælder for 45 %. Landsbyfamilier udgør 17 % af alle familier.
Familier på landet
På landet bliver børnene oftest kørt i bil eller tager bussen. 18 % cykler, 59 % køres i bil, og 22 % tager bussen. Disse familier har børn i alle aldre, dog lidt færre i indskolingen og flere på mellemtrinnet. Hele 65 % af forældrene føler sig utrygge ved børnenes skolevej. Afstanden til skole er betydelig længere end i andre områder; 58 % har over 4 km til skole, mens kun 9 % har under 2 km. Her er det som regel forældrene, der bestemmer transportformen eller noget man taler om, og meget få børn på landet bestemmer selv skoletransporten. 58 % af børnene ønsker som regel at blive kørt i bil. Landfamilier udgør 9 % af alle familier.
Denne artikel er skrevet på basis af data fra en skolevejsundersøgelse med 11.000 børn og forældre. Undersøgelsen er foretaget af Plangruppen i forbindelse med projekt Sund Skolevej. Undersøgelsen blev støttet af GF Fondens trafikpris.
Kontakt os på sundskolevej@plangruppen.dk
Plangruppen hjælper med beslutningsgrundlag til udvikling.
