Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Selvom Danmark er blandt de bedste i verden inden for trafiksikkerhed, er der et stort potentiale for mere aktiv transport på skolevejen. I denne artikel belyser vi børns skoletransport.
I vores undersøgelse har vi spurgt forældre, hvem der bestemmer barnets transportform til skole. Når forældrene bestemmer, køres børnene oftere i bil, især de yngste børn, mens cykling og gang er mindre almindeligt. Hvor transportformen er en rutine, cykler flest børn, og forældrene er trygge ved skolevejen. I familier, hvor transport er et samtaleemne, er bilkørsel mere almindeligt, og trygheden er lidt lavere. Når barnet selv vælger, går eller cykler de fleste, især de ældre børn, og de ønsker sjældent at blive kørt.
NÅR FORÆLDRENE BESTEMMER
I familier, hvor det er forældrene, der bestemmer, hvordan børnene kommer i skole, bliver bilen ofte brugt. Næsten hver anden tur til skole foregår i bil, mens cykling og gang er mindre almindeligt end gennemsnittet. Blandt disse familier er der en overrepræsentation af yngre børn i indskolingen, som udgør over halvdelen. Samtidig er forældre i denne gruppe ofte bekymrede for børnenes sikkerhed på skolevejen – hver anden forælder i gruppen er utryg. Afstandene til skolen varierer, men der er en tendens til lidt flere børn med over 2 km til skole. Desuden ønsker hvert andet barn i denne gruppe at blive kørt i bil, hvilket er over gennemsnittet. Familierne er jævnt fordelt på landet, i landsbyer og byer, men bor lidt oftere i landsbyer og på landet. Denne gruppe udgør 37 procent af alle familier.
NÅR SKOLETRANSPORTEN ER EN RUTINE
I familier, hvor transportformen er blevet en rutine, cykler størstedelen af børnene til skole – hele 66 procent. Børn i indskolingen er underrepræsenterede, mens mellemtrinnet og udskolingen er overrepræsenterede. Forældrene i denne gruppe er overvejende trygge ved skolevejen, med hele 85 procent, der føler sig sikre. Afstanden til skole er oftest under 2 km, selvom længere afstande også ses. Børnene i denne gruppe ønsker generelt ikke at blive kørt i bil. Disse familier bor ofte i forstæder, men bymidter og landsbyer er også repræsenteret. Gruppen udgør 25 procent af alle familier.
NÅR SKOLETRANSPORTEN ER ET SAMTALEEMNE
I familier, hvor transport til skole er et samtaleemne, er det mere almindeligt, at børnene bliver kørt i bil, og færre cykler. Børnene er jævnt fordelt på klassetrinene, men lidt færre går i indskolingen og lidt flere i mellemtrinnet. Forældrenes tryghedsniveau ligner gennemsnittet, men med en lille overvægt af forældre, der er utrygge ved skolevejen. Afstand til skole er gennemsnitlig, dog med en lille overrepræsentation af dem, der har over 2 km. Flere børn end gennemsnittet i denne gruppe ønsker at blive kørt. Urbaniseringsmæssigt minder gruppen om gennemsnittet, men lidt flere familier bor i landsbyer og på landet. Gruppen udgør 23 procent af familierne.
NÅR ELEVEN BESTEMMER
I familier, hvor barnet selv bestemmer transportformen, går de fleste børn til skole eller cykler. Over halvdelen af børnene i denne gruppe er i udskolingen, mens børn fra indskolingen er markant underrepræsenterede. Forældrene i denne gruppe er typisk trygge ved skolevejen – hele 87 procent er trygge. De fleste børn her – 84 procent – ønsker ikke at blive kørt i bil. Urbaniseringsmæssigt ligner gruppen gennemsnittet, men lidt flere bor i forstæder eller bymidter. Denne gruppe udgør 15 procent af alle familier.
Denne artikel er skrevet på basis af data fra en skolevejsundersøgelse med 11.000 børn og forældre. Undersøgelsen er foretaget af Plangruppen i forbindelse med projekt Sund Skolevej. Undersøgelsen blev støttet af GF Fondens trafikpris.
Kontakt os på sundskolevej@plangruppen.dk
Sund Skolevej
Mange børn får for lidt bevægelse og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Projekt Sund Skolevej er grundlagt med det formål at fremme viden om børns skoletransport og medvirke til aktiviteter, der kan få flere børn til at cykle og gå til skole.
Anbefalinger:
Tryghed på skolevejen bør være en selvfølge. Trygge familier cykler og går oftere til skole. Den største kilde til utryghed på skoleveje er biler, derfor handler tryghed især om at begrænse antallet af biler, adskille biler fra gående/cyklende og nedsætte farten.
Gode trafikarealer. Gode cykelstier, klare overgange, belysning og tydelig skiltning fremmer sikkerheden og virker befordrende på cykling og gang til skole.
Stimulering og belønning. Forældre bør lære børn at cykle og færdes sikkert i trafikken og så vidt muligt undgå at køre børn til skole. Skoler bør gøre det nemt at vælge den aktive transport og belønne børn der cykler og går. Stimulering virker med det samme, mens vejanlæg tager tid.
Sund Skolevej hjælper med at:
Undersøge børns og forældres transportvaner og transportoplevelser.
Evaluere fysiske vej- og trafikforhold på skolen for cyklende og gående børn.
Inddrage forældre og elever i arbejdet for tryggere skoletransport.