top of page
  • Forfatters billedeLars Lindenberg

De fleste børn bevæger sig for lidt

Opdateret: 5. feb.

Artikel ved Lars Lindenberg, Plangruppen.



Bladet Danske Kommuner skriver. "Kun 26 procent af de 11-15-årige lever op til anbefalingen om mindst en times fysisk aktivitet om dagen.


Gruppen sidder og ligger i gennemsnit 11 vågne timer hver dag, viser undersøgelse for Sundhedsstyrelsen." I rapporten fra Sundhedsstyrelsen om unges bevægelse står bl.a.: "Aktiv transport er en forholdsvis nem måde at få flere 11-15-årige til at være fysisk aktive, og der bør fortsat fokuseres på at fremme aktiv transport. I den forbindelse er det vigtigt at etablere og vedligeholde den infrastruktur og sikkerhed, der understøtter, at børn og unge fx kan gå og cykle til og fra skole". Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2019.


Intet er vigtigere end vores børn, når det handler om at komme rettidig til skolen. Transportvanerne på skolevejen er dog langt fra altid optimale. Mange vælger bilen som transportmiddel, og i nogle tilfælde opleves trafikken omkring skolerne som en risiko. Når forældre og elever ikke er trygge på skolevejen, vælges bilen oftere som transportform, hvilket er med til at forstærke eventuelle problemer. Kommuner, skoler og forældre har et fælles ansvar for at skabe betingelser for sikre og sunde transportvaner.


Gennem sundere og mere sikre trafikvaner kan samfundet - herunder hver enkelt kommune høste betydelige gevinster gennem reduktion af ulykker i trafikken og sygdomme betinget af mangelfuld aktiv transport. 

 

Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data, viden og samarbejde.


Læs om det prisbelønnede projekt Sund Skolevej.

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page