Mange af vores byer er mere attraktive og dynamiske end de fleste af os umiddelbart regner med - på trods af vanskelighederne med at holde butikkerne åbne i strøggaderne.
I DSB´s ”Ud at se” fik skuespilleren Bodil Jørgensen i 2018 lejlighed til at beskrive sin barndomsby: ”Vejen var en vej, en viadukt, og et kunstmuseum”. Citatet får en til at tro at Vejen ikke er nogen rigtig by, men Vejen er én af de byer som overrasker.
Vejen stationsby blev ganske vist født på den bare mark i et vejkryds mellem vej og jernbane – tæt på den lille landsby. Allerede tidligt havde byen honnette ambitioner om at være noget større og fik bygget købstadslignede bebyggelser langs hovedgaden, der i dag giver byens centrum karakter.
Vejen har en mere og mere koncentreret midte, med en (for stationsbyer usædvanlig) rådhusplads og et helt nyt rådhus som et markant by-monument. Udviklingen af den tætte, urbane gadebebyggelse og byrum i den tætte hovedgade er formodentlig en konsekvens af Vejens byvækst, parret med en bevidst planlægning, der, hvis den fastholdes, kan skabe en differentieret byudvikling, der på én gang respekterer og udvikler Vejens stedlighed og grundlagte identitet.
I Vejen gør man i det hele taget mange af de ting som man anbefaler byer at gøre. Tilfører nye funktioner i sin tiloversblevne margarinefabrik, kombinerer administration, arbejdspladser og mødesteder, skaber pæne landskabelige miljøer omkring sine erhvervs- og idrætsanlæg i byens forstadsperiferi.
Man kan sige, at i Vejen kultiverer man stationsbyens sædvanlige fragmenterede centrum og tager kursen mod den større, moderne provinsby.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data, viden og samarbejde.