Ændrer mobiliteten sig
- Plangruppen
- 7. okt.
- 4 min læsning
Opdateret: 20. okt.
Mobiliteten i Europa – herunder Danmark – er under forandring, drevet af kulturelle skift, teknologiske fremskridt og miljømæssige hensyn. Betydningen af disse ændringer ligger i potentialet for at øge bylivskvaliteten, reducere miljøpåvirkningen og forbedre folkesundheden.
Aktuelle tendenser
Stigende bilejerskab: På trods af Danmarks stærke cykelkultur vokser andelen af privatbilisme fortsat. Omkring 40% af alle bilture i Danmark er på under 10 km, hvilket vidner om en stor afhængighed af bilen selv på korte distancer. Det fører til både trængsel og et højt ressourceforbrug, idet der i gennemsnit kun sidder 1,08 personer i hver bil på pendlerture.
Grøn mobilitet vinder frem: For at modvirke den stigende bilisme er der et øget fokus på grøn transport såsom gang, cykling og kollektiv trafik. "Vi skal bevæge os sammen" er en ledende tanke, hvor fælles transport såsom samkørsel og kollektiv trafik mindsker antallet af biler og dermed også miljøbelastningen.
Adfærds- og strukturelle ændringer: Forandringer kræver både nye vaner og strukturel omstilling. Mobilitetspyramiden (inspireret af kostpyramiden) foreslår, at gang og cykling bør være hverdagsvalget på korte ture, mens bilbrug bør begrænses til særlige behov.
Hvorfor er det vigtigt?
Miljø: Mindre biltrafik sænker CO2-udledningen.
Sundhed: Kvalitetsinfrastruktur til fodgængere og cyklister fremmer bevægelse og reducerer forurening.
Byliv: Mere bæredygtig mobilitet frigør plads til rekreative områder og styrker byrum.
Kommuners og byers rolle
Udbygge infrastruktur til aktive transportformer (cykelstier, fortove, kollektiv trafik).
Arbejde med kultur, motivation og incitamenter, fx gamification eller belønningssystemer.
Udvikle mobilitetspunkter, der gør det lettere at skifte mellem transportformer.
Involvere borgerne i planlægningen, så løsningerne matcher lokale behov.
Ændringerne i mobiliteten kræver koordineret indsats, så overgangen til grøn transport gavner både klimaet og bylivet.
Hvilken rolle spiller byinfrastruktur for grøn mobilitet?
Byinfrastruktur er afgørende for, at grøn mobilitet kan lykkes:
Investering i kollektiv transport: Moderne, velfungerende bus- og togsystemer gør det lettere at vælge grøn transport frem for privatbil. Nye tal viser, at kollektiv transport kan reducere CO2-udledning med op til 37% sammenlignet med privatbilisme.
Bedre cykelinfrastruktur: Cyklisme fremmes af sikre cykelstier, gode parkeringstilbud og cykeludlejningssystemer. Ifølge WHO giver cykelinfrastruktur fx et samfundsøkonomisk afkast på 3 kroner pr. investeret krone via sundere borgere og mindre trængsel.
Gode forhold for fodgængere: Fortove, fodgængerfelter og trygge byrum får flere til at gå i hverdagen. Det styrker både miljø og byliv.
Grønne elementer: Naturbaserede løsninger (regnvandsbede, grønne tage) forbedrer miljøet og gør transportnettet mere robust over for fx skybrud.
Støtte til el-mobilitet: Ladestandere til elbiler – men også forbedret adgang for elcykler og elløbehjul – fremmer grøn omstilling og fører til renere luft i byerne.
Sammen skaber disse infrastrukturelle satsninger grundlaget for levende, sunde og miljøvenlige byer.
Hvordan forbedrer fodgængervenlig infrastruktur bylivskvalitet?
Fodgængervenlig infrastruktur gør byerne mere attraktive og livskvaliteten højere:
Sikkerhed og tilgængelighed: Gode fortove, fodgængerfelter og nedsat hastighed på biltrafik giver tryghed for alle, også handicappede eller børnefamilier.
Mere fysisk aktivitet: Let adgang til at gå i dagligdagen giver sundere borgere og lavere sundhedsudgifter.
Miljøgevinster: Mindre bilkørsel sænker forurening og klimaaftryk.
Øget byliv: Flere gående betyder flere mennesker i bymidten, hvilket booster butikker, caféer og fællesskabet.
Flottere by: Fortove med træer, bænke og byrum gør bybilledet hyggeligt og indbydende.
Resultatet er byer, hvor livet leves på gaden, og trivsel, klima og økonomi styrkes.
Hvordan påvirker fodgængervenlig infrastruktur de lokale butikker?
Fodgængervenlige byrum er en gave for de lokale erhvervsdrivende:
Flere potentielle kunder: Brede fortove og gågader får flere til at stoppe op og handle spontant hos de lokale forretninger.
Bedre kundeoplevelse: Uderum med bænke, caféer og grønne områder gør det hyggeligt at handle og opholde sig – kunder bliver længere og bruger flere penge.
Økonomisk vækst: Byer med fodgængerzoner oplever typisk stigende omsætning og højere ejendomsværdier.
Lokal kultur og identitet: Gågader og pladser skaber rum for events, markeder og kunst, hvilket tiltrækker både fastboende og turister.
Bæredygtighed: Når flere går, styrkes miljøet og det grønne image – det værdsætter mange moderne forbrugere.
Fodgængervenlighed er altså en stærk vækstmotor for detailhandlen og nærområdet som helhed.
Hvordan påvirker gåvenlighed boligpriser i byområder?
Nyere undersøgelser viser en klar positiv sammenhæng mellem gåvenlighed og boligpriser:
Mærkbart højere priser: Ifølge Redfin stiger boligværdien i gennemsnit med ca. 0,9% pr. point ekstra på Walk Score-indekset – altså flere tusinde kroner ekstra for boliger tæt på indkøb, park og transport.
Efterspørgsel fra unge og ældre: Både yngre og ældre borgere ønsker nem adgang til hverdagens faciliteter. Derfor er der stærk efterspørgsel på boliger i gåvenlige bydele, særligt i de større byer.
Øget attraktivitet: Boliger i gåafstand til butikker, skoler og arbejde er ofte mere populære, hvilket kan øge værdien yderligere. For eksempel koster en typisk ejerlejlighed på 80 m² i København nu over 3 millioner kroner, mens et gennemsnitligt enfamiliehus på 140 m² på landsplan er steget med 6,5% det seneste år og nu koster over 2,5 millioner kroner i gennemsnit.
Økonomisk robusthed: Gåvenlige byer oplever sjældnere boligprisfald end forstæder under økonomiske kriser, fordi behovet for nemme hverdagsliv stadig består.
Sammenfattende har gåvenlighed stor værdi for beboere, lokale erhvervsdrivende og samfundsøkonomien – og i 2025 er denne tendens stærkere end nogensinde.
Kilder
