Faldrisiko for ældre i byen

Hver dag begiver tusindvis af ældre borgere sig ud i byens rum, for at handle, besøge venner eller deltage i sociale aktiviteter. Men for mange af dem er turen ikke uden fare. Snublekanter, ujævne fortove og dårligt designede overgange udgør en reel og stigende faldrisiko for ældre, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet og sundhed.

Denne artikel ser på problematikken og de faktorer, der bidrager til den øgede faldrisiko, og på konkrete løsninger til at skabe en mere tilgængelig og sikker by for alle. Vi ser på, hvordan byplanlægning og design, kan fremme en mere inkluderede by.

Faldrisiko blandt ældre: Et stigende problem

Faldulykker er en af de hyppigste årsager til skader blandt ældre og medfører betydelige omkostninger for sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. I Danmark alene koster faldulykker milliarder hvert år. Men de økonomiske konsekvenser blegner i forhold til de menneskelige omkostninger.

Statistikkens taler sit tydelige sprog

Statistikker viser, at risikoen for fald stiger markant med alderen. En stor andel af ældre over 65 år oplever mindst ét fald årligt. Disse fald kan føre til alvorlige skader som f.eks. hoftebrud, hjernerystelser og andre traumer, der kan have langvarige og invaliderende konsekvenser. Undersøgelser peger på, at op mod halvdelen af ældre, der falder og brækker hoften, aldrig genvinder deres tidligere funktionsniveau. Dette fører til nedsat livskvalitet, øget afhængighed af hjælp og i værste fald tidlig død. Faldskader udgør en betydelig belastning for både den enkelte ældre borger og sundhedssystemet.

Faktorer der øger faldrisikoen

Flere faktorer bidrager til den øgede faldrisiko blandt ældre. Disse kan opdeles i individuelle faktorer og miljømæssige faktorer.

• Individuelle faktorer:

• Nedsat syn og hørelse

• Balanceproblemer

• Muskelsvaghed og nedsat reaktionsevne

• Kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og Parkinsons sygdom

• Medicinbrug (især medicin der påvirker balance og bevidsthed)

• Miljømæssige faktorer:

• Ujævne fortove og veje

• Dårlig belysning

• Manglende eller utilstrækkelig afmærkning af farlige områder

• Glatte overflader (især i vådt eller frostvejr)

• Høje kantsten og trappetrin

• Rod og forhindringer på gangarealer

Det er vigtigt at forstå, at faldrisikoen ofte er et resultat af et samspil mellem flere af disse faktorer. En ældre person med nedsat syn, der går på et ujævnt fortov i dårlig belysning, har en betydeligt højere risiko for at falde end en yngre person med godt syn, der går på en jævn overflade i dagslys.

Snublekanter: Byens skjulte fare

Snublekanter er en af de mest almindelige og oversete farer i bymiljøet. De kan forekomme overalt, fra fortove og cykelstier til parkeringspladser og offentlige pladser. En snublekant defineres typisk som en lodret forskel i overfladen, der er tilstrækkelig stor til at udgøre en snublefare.

Hvor findes snublekanterne?

Snublekanter kan opstå af mange forskellige årsager, herunder:

• Slid: Over tid kan fortove og veje slides ned, hvilket fører til ujævnheder i overfladen.

• Rodtryk fra træer: Træer kan med tiden presse fortovet op, hvilket skaber hævede områder og snublekanter.

• Frostsprængninger: I frostvejr kan vand trænge ind i revner i asfalten og udvide sig, hvilket fører til sprængninger og ujævnheder.

• Mangelfuld vedligeholdelse: Udbedring af skader på fortove og veje kan ofte være mangelfuld eller midlertidig, hvilket resulterer i nye snublekanter.

• Dårlig konstruktion: Fejl i konstruktionen af fortove og veje kan føre til, at overfladen sætter sig ujævnt, hvilket skaber snublekanter.

• Reparationer: Gravearbejde og efterfølgende reparationer kan efterlade ujævne overflader, der udgør en snublefare.

Konsekvenserne af snublekanter

Snublekanter kan have alvorlige konsekvenser for ældre og andre gangbesværede. Udover risikoen for faldulykker kan de også føre til:

• Usikkerhed og frygt: Ældre kan føle sig usikre og utrygge ved at færdes i bymiljøet, hvilket kan begrænse deres mobilitet og sociale deltagelse.

• Smerter og ubehag: Selv mindre snublekanter kan forårsage smerter og ubehag, især for personer med gigt eller andre muskel- og knoglelidelser.

• Begrænset mobilitet: Snublekanter kan gøre det vanskeligt for ældre at gå, bruge rollator eller kørestol, hvilket kan føre til isolation og afhængighed af hjælp.

• Øgede sundhedsudgifter: Faldulykker og andre skader forårsaget af snublekanter kan føre til øgede sundhedsudgifter til behandling, rehabilitering og hjemmepleje.

Tilgængelighed i byen for gående ældre: En nødvendighed

Tilgængelighed i byen er afgørende for at sikre, at ældre kan leve et aktivt og selvstændigt liv. Det handler om at skabe et bymiljø, der er sikkert, behageligt og let tilgængeligt for alle, uanset alder og fysisk formåen.

Principper for tilgængelighed

Tilgængelighed i byen bør bygge på følgende principper:

• Lige muligheder: Alle borgere skal have lige muligheder for at færdes i bymiljøet og deltage i samfundslivet.

• Selvstændighed: Ældre skal have mulighed for at klare sig selvstændigt og undgå unødvendig afhængighed af hjælp.

• Sikkerhed: Byen skal være sikker at færdes i, og risikoen for faldulykker og andre skader skal minimeres.

• Brugervenlighed: Byen skal være let at navigere i, og det skal være nemt at finde vej til forskellige destinationer.

• Komfort: Byen skal være behagelig at færdes i, med gode muligheder for at hvile sig og søge ly for vejret.

Konkrete tiltag for at forbedre tilgængeligheden

Der er mange konkrete tiltag, der kan iværksættes for at forbedre tilgængeligheden i byen for gående ældre. Disse tiltag kan omfatte:

• Udbedring af snublekanter: Fortove og veje bør regelmæssigt inspiceres og repareres for at fjerne snublekanter og andre ujævnheder.

• Forbedring af belysningen: God belysning er afgørende for at øge sikkerheden og trygheden i bymiljøet, især om aftenen og natten.

• Etablering af hvilepladser: Strategisk placerede bænke og andre hvilepladser giver ældre mulighed for at tage pauser og hvile sig undervejs.

• Sænkning af kantsten: Kantsten bør sænkes eller fjernes helt ved fodgængerovergange for at gøre det lettere for ældre og gangbesværede at krydse vejen.

• Forbedring af afmærkningen: Tydelig og letforståelig afmærkning kan hjælpe ældre med at finde vej og undgå farlige områder.

• Bekæmpelse af glatte overflader: Der bør træffes foranstaltninger for at forhindre glatte overflader, især i vådt eller frostvejr. Dette kan omfatte brug af skridsikkert materiale, saltning og snerydning.

• Fjernelse af forhindringer: Rod og forhindringer på fortove og andre gangarealer bør fjernes for at sikre fri passage.

• Involvering af ældre i planlægningen: Ældre bør inddrages i planlægningen og udviklingen af bymiljøet for at sikre, at deres behov og ønsker bliver taget i betragtning.

Byplanlægning og design for ældre: Best practice

Byplanlægning og design spiller en afgørende rolle i at skabe en tilgængelig og sikker by for ældre. Ved at anvende principper for "universelt design" kan man skabe et bymiljø, der er brugbart for alle, uanset alder og fysisk formåen.

Universelt design: En inkluderende tilgang

Universelt design er en designfilosofi, der sigter mod at skabe produkter og miljøer, der kan bruges af så mange mennesker som muligt, uden behov for særlig tilpasning eller specialdesign. Principperne for universelt design omfatter:

• Lige brug: Designet skal være brugbart og salgbart for folk med forskellige evner.

• Fleksibilitet i brug: Designet skal kunne rumme en bred vifte af individuelle præferencer og evner.

• Simpel og intuitiv brug: Brugen af designet skal være let at forstå, uanset brugerens erfaring, viden, sprogfærdigheder eller aktuelle koncentrationsniveau.

• Tydelig information: Designet skal kommunikere nødvendig information effektivt til brugeren, uanset omgivende forhold eller brugerens sensoriske evner.

• Tolerance for fejl: Designet skal minimere farer og de uheldige konsekvenser af utilsigtede handlinger.

• Lav fysisk anstrengelse: Designet skal kunne bruges effektivt og komfortabelt med et minimum af træthed.

• Størrelse og rum til tilgang og brug: Passende størrelse og rum skal skabes for tilgang, rækkevidde, manipulation og brug uanset brugerens kropsstørrelse, stilling eller mobilitet.

Eksempler på god byplanlægning og design for ældre

Der findes mange gode eksempler på byer og bydele, der har implementeret tiltag for at forbedre tilgængeligheden for ældre. Disse eksempler kan tjene som inspiration for andre byer, der ønsker at skabe et mere inkluderende og aldervenligt bymiljø.

• Gode fortove: Jævne og velholdte fortove med god belysning og hyppige hvilepladser.

• Sikre fodgængerovergange: Fodgængerovergange med sænkede kantsten, langsommere trafik og tydelig afmærkning.

• Tilgængelige offentlige transportmidler: Busser og tog med lav indstigning og god plads til rollatorer og kørestole, eller alternativt hævede fortove.

• Parker med gode gangstier og hvilepladser: Parker med jævne stier, god belysning og hyppige bænke.

• Bydelscentre med alle nødvendige faciliteter: Bydelscentre med dagligvarebutikker, lægehuse, biblioteker og andre faciliteter inden for gåafstand.

Politikernes og planlæggernes ansvar

Politikere og planlæggere har et stort ansvar for at sikre, at byerne bliver mere tilgængelige og sikre for ældre. Det kræver en aktiv indsats for at identificere og udbedre snublekanter og andre farer i bymiljøet, samt en langsigtet planlægning, der tager hensyn til ældrebefolkningens behov.

Implementering af handlingsplaner

Kommuner bør udarbejde og implementere handlingsplaner for at forbedre tilgængeligheden i byen for ældre. Disse handlingsplaner bør omfatte:

• Kortlægning af snublekanter og andre farer: En systematisk kortlægning af snublekanter og andre farer i bymiljøet.

• Prioritering af udbedring af farlige områder: En prioritering af udbedring af de mest farlige områder baseret på risikoanalyse.

• Afbudgetning af midler til tilgængelighedsfremmende tiltag: Afsættelse af tilstrækkelige midler til at finansiere tilgængelighedsfremmende tiltag.

• Inddragelse af ældre i planlægningen: Aktiv inddragelse af ældre i planlægningen og udviklingen af bymiljøet.

• Evaluering og opfølgning: Løbende evaluering og opfølgning på handlingsplanens implementering.

Lovgivning og standarder

Lovgivning og standarder kan også spille en vigtig rolle i at fremme tilgængelighed i byen. Der bør fastsættes klare krav til tilgængelighed i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger og byrum. Disse krav bør baseres på principperne for universelt design og tage hensyn til ældrebefolkningens behov.

Konklusion: En by for alle aldre

Snublekanter og manglende tilgængelighed udgør en reel og alvorlig fare for ældre i byen. Faldulykker kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre borgers livskvalitet og sundhed, samt medføre betydelige omkostninger for sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. Det er derfor afgørende, at der tages konkrete initiativer for at skabe en mere tilgængelig og sikker by for alle aldre. Ved at udbedre snublekanter, forbedre belysningen, etablere hvilepladser og anvende principperne for universelt design kan vi skabe et bymiljø, der er brugbart, behageligt og sikkert for alle. Politikere og planlæggere har et stort ansvar for at sikre, at dette sker. Det kræver en aktiv indsats, en langsigtet planlægning og en tæt dialog med ældrebefolkningen. Lad os sammen skabe en by, hvor alle, uanset alder og fysisk formåen, kan leve et aktivt og selvstændigt liv.

• Handling nu: Kommuner bør prioritere udbedring af snublekanter og andre farlige områder i bymiljøet.

• Tænk langsigtet: Byplanlægning og design bør tage hensyn til ældrebefolkningens behov og anvende principperne for universelt design.

• Involver ældre: Ældre bør inddrages aktivt i planlægningen og udviklingen af bymiljøet.

Tag ansvar for at skabe en mere tilgængelig by. Plangruppen tilbyder surveys, borgermøder og rådgivning om processer til inddragelse i byudviklingen.