• Finja Krowinnus

Stort potentiale for oplysning om energireducerede foranstaltninger i den private boligmasse.



Stort potentiale for stat, kommuner og byggeriets parter i oplysning, rådgivning og fremme af energireducerede foranstaltninger i den private boligmasse.


Danmark siges i dag gerne at være et af verdens mest miljøbevidste lande når det handler om produktion og fremme af vedvarende energi. Men i forhold til energiforbruget i de danske boliger er der stadig meget at gøre, hvis Danmark vil forsvare sin status som pioner inden for den grønne omstilling.


Dansk byggeri skriver i deres energianalyse fra 2019: ” Energieffektive bygninger er en vigtig forudsætning for grøn omstilling, da bygningerne står for ca. 40 % af energiforbruget i Danmark.”


For kun to år siden (i 2018) var der i Danmark omkring 225.000 huse der stadig havde energimærket E eller dårligere. Ifølge Dansk byggeri er det især i parcelhuse, der er det største potentiale, når vi taler om energibesparelser. Problemet er imidlertid, at de fleste boligejere ikke kender eller fejlvurderer den energimæssige tilstand af deres hus.


Men hvad betyder et dårligt energimærke i praksis?


Først og fremmest kan siges, at et dårlig energimærke altid står i forbindelse med energi der går tabt og at dette tab ikke kun skader den enkelte boligejers varmeregning, men også vores klima, gennem udledning af mere CO2.


Ser man konkret på energimærkerne i forhold til de forskellige opvarmningstyper, vil man hurtigt komme frem til, at energimærket har betydelig indflydelse på, hvad den enkelte husejer betaler.


Varmeregningen på et hus på ca. 140 m2, der bliver varmet op med olie og har energimærket E, vil typisk ligge mellem 31.500 - 39.700 kr. Et tilsvarende energirenoveret hus, der har opnået energimærket C, vil have en årlig varmeregning på kun 15.000 - 23.200 kr. En forskel på gennemsnitlig 16.400 kr. årligt.


Interessant er også den store forskel på et moderne energieffektivt hus, sammenlignet med et ældre hus med et dårligt energimærke. En varmeregning for et hus på ca. 140 m2, der bliver varmet op med olie og har energimærket E, vil typisk ligge mellem 31.500 - 39.700 kr. En gennemsnitlig varmeregning på et hus med energimærke A (2015), som har samme opvarmningsform, beløber sig derimod typisk til 3.500 - 6.500 kr. Dermed betaler husejere med energiklasse E og olie som opvarmningsform cirka syv gange så meget til opvarmning som husejere med energiklasse A (2015), med en gennemsnitlig merudgift på 33.200 kr. årligt. Endnu større bliver forskellen i de årlige varmeomkostninger, hvis man går fra olieopvarmning til fjernvarme eller varmepumpe.


Kilde: Energistyrelsen: "Er dit hus klar til fremtiden?"

Konsekvenserne stopper ikke her. Også vores sundhed kan tage skade af et dårligt energimærke, idet et dårligt energimærke ofte hæger sammen med et dårligt indeklima.


Fugt, kolde vægge og skimmel er kun nogle af de negative konsekvenser som et dårligt indeklima indebærer og som kan medføre sundhedsmæssige konsekvenser i form af hovedpine, allergier eller i værste tilfælde også alvorlige sygdomme. Hertil bør gøres opmærksom på, at en gennemsnitlig dansker befinder sig ca. 17 timer i døgnet indendørs – så et godt indeklima burde være mere end nødvendigt for enhver borger.


Hvad de fleste borgere og husejere ikke er klar over er, at en energiforbedrende boliginvestering kan være med til at forbedre husets indeklima markant og således også gavne familiens sundhed. Dertil kommer, at varmeregningerne bliver mindre, husets værdi stiger og mindre CO2 udledes.


Men hvad hindrer boligejerne i at energirenovere?


Undersøgelser, udført af Plan Gruppen, tyder på, at mange boligejere viger tilbage fra energirenoveringer, fordi de er i tvivl om, hvad de rette løsninger er, men også på grund af usikkerhed om finansiering eller om det på sigt er rentabelt. Derudover viser undersøgelser, at en stor del af den danske befolkning ikke er villig til at betale for renoveringer alene med den motivation, at det gavner vores klima. For de fleste er det først og fremmest det økonomiske aspekt der spiller med ind, når det overvejes at energirenovere huset.


At det grønne aspekt i forhold til boliger i almenhed ikke er kommet på dagsorden, det viser den nye tilstandsrapport, som ifølge realmægler direktør Thomas Jacobsen ikke tager fat i boligens fejl og mangler i forhold til klimaet. Direktøren understreger hertil, at ” (…) hvis vi i Danmark for alvor skal flytte på klimaaftrykket, skal vi derhen, hvor fejl og mangler i en bolig også ses i hensynet til klimaet.”

Sammenfattede kan siges, at der ligger et stort potentiale for stat, kommuner og byggeriets parter i oplysning, rådgivning og fremme af energireducerede foranstaltninger i den private boligmasse.

Plan Gruppen analyserer borgernes position i klimaspørgsmålet som et redskab til borgerrettede indsatser i klimakampen. En klimaprofilering af borgerne bidrager til et oplyst afsæt for det borgerrettede arbejde.


Kontakt os for nærmere oplysninger.


#byudvikling #byplanlægning #klima


42 visninger

© 2019-2020 Plan Gruppen │ Lufthavnsvej 1 │ 6400 Sønderborg │ Selskabsoplysninger  │ Persondatapolitik │ Følg os på LinkedIn

Plangruppen.dk │ Borgersvar.dk │ Euroask.eu │ Telefon +45 42 64 00 41

  • LinkedIn
  • Twitter