Artikel ved Lars Lindenberg, Plangruppen.
Når der tales om cykelbyer, så er der en by man ikke kommer udenom: Amsterdam. I mange år har Amsterdam været kendt for dens veludbyggede infrastruktur, som primært fokuserer på cyklister. Cyklen er i dag blevet byens kendetegn og genspejler byens ønske om at være en klimaneutral cykelby. I denne artikel ser vi nærmere på Amsterdam som cykelby og hvordan Amsterdam har opnået at blive en af de kendteste cykelbyer på verdensplan.
Holland bliver cykelnation.
I 1970erne var Amsterdam - og Holland i almindelighed – langt fra at være en cykelnation. Derimod var gaderne i landet fyldt med biler. Flere biler på gaderne førte i sidste ende til, at der skete flere og flere trafikulykker – ikke sjældent var børn involveret i disse ulykker. Ulykkerne fik myndighederne til tænke sig om og man gik i gang med at udvikle ideer og strategier, der havde til formål at få flere borgere til at skifte transportmiddel: fra bil til cykel. Især i de store byer, som i Amsterdam, medførte det store forandringer og man begyndte hurtig at udvikle et cykelnetværk i byerne, som borgerne tog godt imod.
I dag viser tallene, at ca. 58 % af befolkningen i Amsterdam cykler - hver dag. Derudover ses, at der alene i Amsterdam findes over 880.000 cykler, 225.000 cykelstativer og 25 cykelparkeringshuse. Disse tal skal sættes i forhold til, at Amsterdam i 2020 havde omkring 872.000 indbyggere, hvilket betyder, at der i Amsterdam er flere cykler end indbyggere.
Men hvorfor er cykling i Amsterdam så vellidt?
Man kunne godt argumentere for, at Amsterdams bybillede og bydesign i almenhed lægger op til at bruge cyklen meget, hvis gerne man vil bevæge sig rundt i byens centrum.
Tallene viser, at 58 % af befolkningen i Amsterdam cykler - hver dag.
Som mange sikket ved, er Amsterdams centrum især præget af smalle gader, kanaler og små broer, som i forvejen gør det svært for biler at komme frem. Derudover er der, ligesom i andre store cykelbyer, i dag flere gader hvor der er indkørsel eller gennemkørsel forbudt for biler. Disse områder planlægger byen, at der skal komme endnu flere af. På den måde er det for byens indbyggere og turister ofte meget nemmere at komme rundt i byen på cyklen eller til fods, end med bil. Som en bonus har man på den måde også mulighed for at opleve byen med en intensitet, man med bilist slet ikke har adgang til.
Amsterdam har systematisk udviklet byen, så det er blevet mere attraktivt og bekvemt at være cyklist og fodgænger, og mindre attraktivt at være bilist i byens centrum.
Udviklingen i Amsterdam fortsætter.
Amsterdam kan siges at være et forbillede, når der er tale om sund, bæredygtig og klimavenlig transport. Selvom man kunne mene, at det ikke kan gøres bedre, så har byen stadig gang i udviklingen.
Amsterdams mobilitetsplan for 2030 bygger således på, at cykeltrafikken i de kommende år skal holdes flydende, cykelparkeringen skal forbedres endnu mere og at der skal gøres en indsats for, at cyklister på Amsterdams gader føler sig endnu mere trygge og sikre.
Der skal blandt andet satses på et “Green Network”, med endnu flere attraktive cykelruter i byen, som skal forbindes endnu bedre. Derudover har Amsterdam talt for, at der for biler snart skal gælde en hastighedsbegrænsning på 30 km/h.
Plangruppen hjælper med udvikling, der tager udgangspunkt i data, viden og samarbejde.
Kilder, blandt andet:
Amsterdam’s Green Infrastructure (Ministerieudgivelse)
Fahrradstädte weltweit: Interessante Biking-Konzepte international
Policy: Cycling, City of Amsterdam
NIEDERLANDE: ERFOLGSGEHEIMNISSE AUS DEM FAHRRAD-PARADIES, Matthias Bernold, Matthias Pintner und Andrzej Felczak