Vores arbejde
Et udvalg af opgaver og erfaringer
Her finder du et udvalg af projekter, Plangruppen har gennemført. Oversigten giver et indblik i vores faglige bredde og specialer. De viste cases repræsenterer et udsnit af vores arbejde – fra komplekse analyser og borgerinddragelse til rådgivning og politikudvikling.
Publikationer
DET GRØNNE FREJLEV, 2022 Udgivelse om udviklingen af Det Grønne Frejlev. Hvordan mindre bysamfund kan indtage byens landskabsrum og skabe ny grøn identitet. Rapporten handler om udfordringer og muligheder i byerne og om biodiversitet i byerne. Kunde: Aalborg Kommune med støtte fra Bolig- og Planstyrelsen. SUND SKOLEVEJ PUBLIKATION, 2022 Undersøgelse i samarbejde med 9 kommuner og rapport med anbefalinger til mere aktiv skoletransport. Projekt Sund Skolevej formidler nuanceret viden om børnefamiliernes transportvalg og hvilke metoder der mest effektivt kan fremme gang og cykling. Støttet af GF Forsikring, Trafikprisen. DANSKE STATIONSBYER, 2021 Arkitektonisk typologisk kortlægning af de danske stationsbyer. Bogen er et tilbud til alle der ønsker mere viden om stationsbyens fysiske kulturarv og udviklingsdynamikker, samt inspiration til at styrke stationsbyens stedlige og arkitektoniske kvaliteter. Udgivet i samarbejde med Realdania, JWH Arkitekter og WE Architecture. BESKRIVELSE AF 31 BYMIDTER, 2018 Byplanfaglig beskrivelse af 31 bymidter i Region Syddanmark, med det formål at belyse byernes identitet, attraktivitet og byliv. Registreringen har dannet grundlag for en beskrivelse af de enkelte byers karakteristika, styrker, svagheder og potentialer. FORSKNINGSPROJEKT OM DELTIDSBOLIGER, 2018 Forskningsprojekt om deltidsbosætningens påvirkning af lokalsamfundet. Rapporten tjener til inspiration for kommuner og lokalsamfund, der arbejder med udvikling i landets yderområder. Resultaterne undersøgelsen peger på, at der er væsentlige potentialer i deltidsbosætning for byer og lokalsamfund i landets yderkommuner. Kunde: Erhvervsministeriets Landdistriktspulje. MEDSKABENDE PROCESSER I MINDRE BYER, 2016 En kogebog til lokale og kommunale samarbejdspartnere, der går i gang med udvikling og områdefornyelse i mindre byer. Publikationen er en slags kogebog i medskabende lokal udvikling. Den handler om, hvordan kommuner og lokalsamfund kan samarbejde om områdefornyelse og skabe ny udvikling i mindre byer og landsbyer. I samarbejde med Susanne Aagaard for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. KULTURARVEN I BYUDVIKLINGEN, 2014 Udvikling af metode til, hvordan man i byudviklingen kan bygge bro mellem fortid og fremtid, og hvordan man gør kulturarven levende i lokalsamfundet. Kulturarven spiller en stor rolle, når vi i fællesskab skal finde frem til og bygge på de værdier, vi har. Gennemført i tværfagligt samarbejde mellem Hejnsvig Lokalråd, Sdr. Omme Landsbyråd, Billund Kommune, Billund Museum, JWH Arkitekter og Plangruppen. KONCEPT FOR BLANDENDE BOLIGFORMER, 2010 Belysning af, hvordan kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle blandede boligformer i nye boligområder. Kunde: Kuben Management. GUIDE TIL SAMARBEJDE I BYFORNYELSEN, 2010 I tre cases beskrives det, hvordan man kan udvikle samarbejde med beboere og lokale interessenter om at få værdier i spil i bygningsfornyelse og områdefornyelse. Rapporten giver konkrete bud på, hvordan lokale aktører har samarbejdet om at få værdier i spil på en meningsfyldt måde. Udarbejdet med støtte fra Socialministeriet. Kunde: Kuben Byfornyelse Danmark A/S.
Borgerkontakt
BORGERKONTAKT Undersøgelse med det formål at belyse borgernes oplevelse af kommunal kontakt, information og kommunikation, samt af mulighederne for medvirken i politiske processer. Undersøgelsen fandt sted som led i ajourføringen af kommunens kommunikationsstrategier og kommunikationsløsninger. Gennemført for en række kommuner. Ved at levere klar, imødekommende og effektiv service og kontakt sikrer kommunen borgernes tilfredshed, et positivt omdømme og en mere effektiv forvaltning. KOMMUNENS SERVICE Undersøgelse med det formål at belyse borgernes tilfredshed med kontakt og betjening i Borgerservice. Desuden havde undersøgelsen til formål at afdække forskelle mellem serviceområder, kontaktkanaler og kontaktadresser. Undersøgelsen bidrog til at udvikle de tilbud og den service som Borgerservice yder inden for forskellige områder. God borgerservice er en vigtig komponent i forholdet mellem borgerne og kommunen. God borgerservice skaber tillid, løser problemer og gør kommunens services tilgængelige. BORGERNE OM FREMTIDENS BIBLIOTEK Undersøgelser om, hvordan børn, unge og voksne bruger biblioteket, og hvilke ønsker de har til dets fremtidige udvikling. Gennem spørgsmål om adfærd, kendskab til tilbud, brug af fysiske og digitale materialer samt deltagelse i arrangementer og brug af bibliotekets rum, tegnes et billede af borgernes behov og oplevelser. Formålet var at styrke bibliotekets rolle som et relevant og attraktivt tilbud for alle aldersgrupper. For kommunen er dette vigtigt, fordi biblioteket er en central kulturinstitution, der bidrager til læring og livskvalitet. EVALUERING AF TELEFONISK BORGERBETJENING Test af den kommunale telefonservice, med det formål at belyse den tilgængelighed og servicekultur borgerne møder, når de ringer til kommunen. Testen dokumenterer ventetider, omstillinger, kontaktopnåelse og servicekultur i praksis. Undersøgelsen viser styrker og svagheder i kommunens telefonservice. God telefonisk borgerservice sikrer, at borgerne hurtigt får svar og vejledning – især i situationer, hvor digitale løsninger ikke er tilstrækkelige. Det skaber tryghed og tillid, som styrker borgernes oplevelse af kommunen som tilgængelig. JOBCENTER BRUGEROPLEVELSER Undersøgelsen af et Jobcenter om brugernes oplevelser, tilfredshed og vurderinger af deres kontakt med jobcentret. Undersøgelsen omfattede både spørgeskemabesvarelser og telefoninterviews med borgere, der havde været i kontakt med centret. Undersøgelsen kortlagde bl.a. brugernes oplevelse af at blive mødt med respekt og relevant hjælp – samt hvorvidt de oplevede sig støttet i deres vej mod job eller uddannelse. For kommunen er denne viden vigtig, fordi et velfungerende jobcenter er afgørende for borgernes livssituation, kommunens sociale indsats og for at sikre en effektiv og empatisk beskæftigelsesindsats. Resultaterne gav grundlag for forbedringer og en mere borgercentreret tilgang i beskæftigelsesindsatsen. JOBCENTER BRUGERFEEDBACK OG LÆRING Daglig brugermåling som en fast indretning (iPad Kioskløsning) til feedback efter endt fremmøde i jobcentret. Jobcenterets bruger afgiver en feedback på 1-2 minutter efter hvert besøg, og resultaterne ledes i realtid videre til afdelinger og driftsledelse. Derigennem blev der skabt indblik på grundlag af gode og mindre gode oplevelser, med opfølgning som input til fælles læring. Resultaterne gav dokumentation for brugernes oplevelser og udgjorde et redskab til forståelse og kvalitetsudvikling med borgeren i centrum. For kommunen er jobcentret vigtigt for at reducere udgifter til forsørgelse, styrke det lokale arbejdsmarked og fremme social trivsel. KOMMUNENS DIGITALE KANALER Undersøgelse med fokus på, hvordan borgere oplever og vurderer kommunikationen med kommunen, hvilke kanaler borgere foretrækker i forbindelse med forskellige typer henvendelser, og hvordan borgerne oplever kommunens information på de forskellige kanaler. Undersøgelsen bidrog til arbejdet med de digitale kanaler, med udgangspunkt i kommunens egne målsætninger om nærhed, forståelighed og sammenhæng. Kommunens digitale kanaler gør det nemt for borgerne at finde information, løse opgaver og komme i kontakt med kommunen – uanset tid og sted. De øger tilgængeligheden, effektiviserer sagsbehandling og styrker kommunikationen mellem kommune og borger. KOMMUNIKATION OG KONTAKT MED KOMMUNEN Undersøgelse med det formål at belyse adfærd, motiver og præferencer, samt at identificere styrker og svagheder i kommunens kommunikation og borgerkontakt. Det skete ved blandt andet at belyse borgernes brug, oplevelse og tilfredshed med information/kommunikation og kontaktoplevelser. Resultatet gav overblik over foretrukne medier, styrker og svagheder i hhv. information og borgerkontakt, samt indblik i forskellige borgersegmenteres adfærd, vurderinger og præferencer. God kommunikation til borgerne styrker engagement, samhørighed og tilliden til kommunen. SUNDHED OG FOREBYGGELSE I KOMMUNEN Undersøgelse med det formål at få indblik i borgernes holdninger, kendskab og brug af kommunens tilbud på sundhedsområdet, samt belyse borgernes tilfredshed med egen sundhed. Undersøgelsen dækkede emner som livsstil, oplevet sundhed, hvad påvirker til sunde vaner, kendskab, brug og tilfredshed med kommunens tilbud, samt prioritering af indsatser på sundhedsområdet. Undersøgelsen gav kommunen mulighed for at forbedre information på området og udvikle borgernære tiltag. Sundhedsindsats og forebyggelse er vigtige, fordi de forbedrer borgernes livskvalitet og mindsker risikoen for sygdom og frigør ressourcer i sundhedssystemet.
Bosætning
BORGERNE OM AT BO I KOMMUNEN Undersøgelse med det formål at vurdere attraktiviteten og kommunens særlige kendetegn. Målingen skulle vise, hvor kommunen stod stærkt som bosætningskommune, og hvor udfordringerne befandt sig. Undersøgelsen belyste borgernes opfattelse af kommunen og vurderinger på en række faktorer, som forskning viser har betydning for oplevelsen af livskvalitet. Herunder forhold som bolig, socialt netværk, fritidstilbud, job og uddannelse Det at bo i et område man synes er attraktivt, har betydning for at trives i livet, og attraktive kommuner har nemmere ved at tiltrække ressourcestærke borgere og dermed skabe vækst og velfærd. Når borgerne er tilfredse med at bo i en kommune, øges deres trivsel, engagement og lyst til at blive boende. Det styrker det lokale fællesskab, tiltrækker nye borgere og bidrager til en stabil befolkningsudvikling. BORGERNE OM KOMMUNEN SOM LEVESTED OG SERVICEYDER Undersøgelse der kortlagde borgernes tilfredshed med kommunen som levested og med kommunens serviceområder. Undersøgelsen belyste bl.a. tryghed, natur, boligforhold, jobmuligheder, kollektiv transport, kultur- og fritidstilbud samt service inden for ældrepleje, skoler, pasning og affald. Resultaterne viser hvad borgerne værdsætter og hvad de forholder sig mere kritisk til. For kommunen er denne type af viden vigtig, fordi den giver et faktabaseret grundlag for prioriteringer og politiske beslutninger. Undersøgelsen fungerer som en strategisk "radar", der tydeliggør borgernes behov og forventninger og dermed understøtter en mere målrettet, borgernær og bæredygtig udvikling af kommunen. BØRN OG UNGE POLITIK Undersøgelse med det formål at få børnefamiliers input til kommunens børne- og ungepolitik og medvirke til at definere det gode børne- og ungeliv. Undersøgelsen skulle give indblik i borgernes meninger om pædagogiske og alment dannende principper og hvordan sådanne principper kan omsættes i praksis. På den måde skulle der sikres en politikudvikling, hvor ikke kun eksperter og politikere satte dagsordenen. Inddragelse af børnefamilier i udviklingen af børne- og ungepolitikken sikrer, at politikken afspejler borgernes behov, erfaringer og ønsker. Det styrker kvaliteten af løsningerne, skaber ejerskab og øger engagementet. EVALUERING AF KULTURNAT Undersøgelse om borgernes deltagelse, oplevelser og vurderinger af kommunens Kulturnat. Der blev indsamlet data om, hvilke aktiviteter deltagerne engagerede sig i, hvilke indtryk og højdepunkter de oplevede, og hvorfor nogle valgte ikke at deltage. Undersøgelsen viste, at stemning, liv i byen, kulturelle oplevelser og fællesskab blev særligt værdsat. For kommunen er denne viden vigtig, fordi arrangementer som en Kulturnat styrker byens kulturliv, fællesskabsfølelse og identitet. Resultaterne gav grundlag for at videreudvikle begivenheden, øge borgernes engagement og sikre, at kulturelle initiativer imødekommer forskellige behov og aldersgrupper. Det bidrager til en levende og attraktiv kommune. FORUNDERSØGELSE TIL FREMTIDENS KULTURHUS Undersøgelse til belysning af borgernes kulturelle forbrug, interesser og behov i sammenhæng med de forskellige udfordringer og muligheder, der tegner sig for fremtidens fysiske indretninger, som bibliotek eller kulturhus. Undersøgelsen foretog en kvalificering af vaner, ønsker og facilitetsbehov, som grundlag for beslutninger om aktivitetsprofil, brugergrupper, funktioner og samarbejder. Udbuddet af kulturoplevelser er vigtigt for mange borgere og noget de fleste kommuner prioriter højt. Investeringer i kulturfaciliteter som ud- eller nybygninger kræver grundig forberedelse, hvor borgerne med fordel kan inddrages. INTEGRATION AF NYE BORGERE Undersøgelse der handlede om borgernes oplevelser og holdninger i mødet mellem forskellige kulturer – særligt forholdet mellem nydanskere og øvrige borgere i kommunen. Gennem spørgsmål om national baggrund, daglig kontakt og gensidige erfaringer belyser undersøgelsen både styrker, udfordringer og potentialer i det kulturelle samspil. Formålet er at give kommunen og politikerne et solidt, oplyst grundlag til at arbejde med integration, trivsel og tryghed i lokalsamfundet. Emnet er vigtigt, fordi fredelig sameksistens og forståelse på tværs af kulturer er afgørende for et velfungerende og inkluderende lokalsamfund, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet. KENDSKAB OG BRUG AF KOMMUNENS KULTURLIV Kulturundersøgelse med det formål at opnå indsigt i borgernes kendskab, brug og tilfredshed med kommunens kulturtilbud blandt børn, unge og voksne i alle aldre. Undersøgelsen kortlagde kendskab, brug, erfaring og tilfredshed med kulturudbuddet, samt ønsker til udvikling af kulturtilbud. Undersøgelsen gav kommune og politikere viden, som kvalificerede og inspirerede til udvikling af kulturlivet. Desuden kunne undersøgelsen bruges af de udvalgte kulturaktører, til læring og udvikling af egne ydelser. Kulturlivet skaber fællesskab, identitet og livskvalitet for borgerne og gør kommunen mere attraktiv at bo og besøge. Det styrker den sociale sammenhængskraft, fremmer kreativitet og bidrager til lokal udvikling og turisme.
Byudvikling
DANSKE STATIONSBYER Denne case handler om udviklingen af danske stationsbyer og er baseret på et udredningsprojekt støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Formålet er at forstå og styrke stationsbyernes rolle i fremtidens Danmark. Selvom storhedstiden som trafikknudepunkter er forbi, har stationsbyerne stadig stor værdi – både historisk, funktionelt og som ramme om fællesskab og identitet. Mange stationsbyer oplever dog i dag slidte hovedgader og mangel på liv og mødesteder, mens bomiljøerne i udkanten trives. Casen fremhæver behovet for strategisk tænkning, scenarieværktøjer og forståelse af megatrends som urbanisering, bæredygtighed og lokal produktion. Det er vigtigt at vælge løsninger, der passer til den enkelte bys udviklingspotentiale og at bygge på byernes særlige karakter. Projektet viser designscenarier og typologier for at ruste byerne til fremtiden. BYMIDTER I DANMARK Denne case handler om en omfattende screening af 31 bymidter i Syddanmark, udført af Plangruppen og JWH Arkitekter for Region Syddanmark. Formålet er at vurdere bymidternes identitet, attraktivitet og byliv. De fleste bymidter fremstår dynamiske og varierede med stærke arkitektoniske og atmosfæriske kvaliteter. Samtidig står mange over for udfordringer som tomme butikker, SLOAP-områder og fragmenterede byrum – særligt i mindre byer. Nye funktioner som caféer og kulturhuse bidrager til liv, men kan ikke alene sikre helårsaktivering. Der investeres bredt i byudvikling, fra forskønnelse til større transformationer. Havneområder geninddrages i bylivet, men overgangszoner mellem by og havn skaber fortsat barrierer. Casen er vigtig, fordi den giver viden om bymidternes aktuelle tilstand og peger på behovet for strategisk, stedssensitiv udvikling i hele regionen. BRUGERWORKSHOP FOR KU Denne case handler om en brugerworkshop arrangeret af Plangruppen for Københavns Universitet i forbindelse med planlægningen af Copenhagen Plant Science Center. Workshoppen samlede 40 brugerrepræsentanter og projektets rådgivere med det formål at afstemme forventninger og skabe fælles forståelse for projektets idégrundlag og kompleksitet. Projektet skulle forene høje krav til laboratorieanvendelse med ønsket om et åbent og inspirerende forskningsmiljø. Workshoppen skabte rum for dialog og fælles refleksion, hvilket gav indsigt i både behov, muligheder og barrierer. Det er vigtigt, fordi sådan en tidlig og inkluderende proces styrker samarbejdet, minimerer konflikter og øger chancen for, at det færdige byggeri opfylder både praktiske og visionære mål. BYSTRATEGIER I DIALOG Denne case handler om Sønderborg Kommunes samarbejde med lokale borgere om at udvikle bystrategier for ni byer, med særlig fokus på Augustenborg. I samarbejde med Plangruppen blev processen indledt med en borgerpanelundersøgelse og en åben workshop med 300 borgere, erhvervsrepræsentanter, foreninger og 15 politikere – herunder borgmesteren. Formålet var at skabe en fælles forståelse af byens identitet og ønsker til fremtiden. Borgernes fortællinger, visioner og eksisterende lokale initiativer blev sat i spil som grundlag for strategiplanen. Casen er vigtig, fordi den viser, hvordan inddragelse og dialog kan styrke ejerskab og fælles retning i den lokale udvikling – og hvordan samskabelse mellem borgere og kommune kan skabe mere realistiske, forankrede og ambitiøse bystrategier. DELTIDSBOLIGER Denne case handler om et forskningsprojekt gennemført af Plangruppen med støtte fra Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, i samarbejde med Tønder og Langeland Kommuner. Projektet undersøger, hvordan deltidsbosætning – det vil sige personer, der bruger en bolig i yderområder som sekundær bopæl – påvirker lokalsamfundet. Resultaterne viser, at deltidsborgere kan være en værdifuld ressource for yderkommuner: De investerer i boliger, bruger lokale håndværkere og ønsker at indgå i det lokale fællesskab. Mange overvejer at blive fastboende. Samtidig er lokalsamfundene positive, men ikke altid bevidste om, hvordan deltidsborgere kan bidrage. Casen er vigtig, fordi den introducerer en ny måde at forstå og udvikle landdistrikter på, hvor deltidsboliger ses som en mulighed – ikke blot som et problem eller en passiv boligform. OPGRADERING AF GHETTORAMT BYDEL Denne case handler om forvandlingen af Høje Kolstrup i Aabenraa fra en ghetto-præget bydel til et attraktivt og velfungerende boligområde. Gennem et tæt samarbejde mellem Aabenraa Kommune, boligorganisationen SALUS, beboere og foreningsliv er der gennemført fysiske og sociale helhedsplaner samt områdefornyelse. Bydelen har oplevet en markant positiv udvikling baseret på samskabelse, lokal forankring og langsigtet engagement – fra politisk niveau til borgerinitiativer. En vigtig del af indsatsen har været at styrke netværk på tværs af boligtyper og skabe fælles ejerskab til aktiviteter og trivsel. Casen er vigtig, fordi den viser, hvordan man med vedholdenhed, samarbejde og en helhedsorienteret tilgang kan vende et udsat boligområde til en levende og attraktiv bydel, som både beboere og kommunen kan være stolte af. KULTURARV I BYUDVIKLINGEN Denne case handler om, hvordan kulturarv kan bruges aktivt i lokal byudvikling, med fokus på Hejnsvig og Sdr. Omme i Billund Kommune. Plangruppen har i samarbejde med borgere, kommunen og fagfolk udviklet en metode til at gøre den lokale kulturarv levende og nærværende som afsæt for fremtidig udvikling. Projektet viser, hvordan borgerne gennem involvering og refleksion kan få øje på stedets særlige kvaliteter – både fysiske, historiske og identitetsmæssige – og bruge dem som ressource i nye udviklingsspor. Casen er vigtig, fordi den viser, at kulturarv ikke blot handler om bevaring, men kan være en drivkraft for lokal stolthed, sammenhængskraft og fremadskuende udvikling i landdistrikterne, hvor forandringer ofte opleves som tab. LANDSBYUDVIKLING Denne case handler om Hejnsvigs arbejde med 2. generations udviklingsplaner som del af Billund Kommunes strategi for landdistriktsudvikling og bosætning. Efter ti år med anlægsprojekter har fokus nu flyttet sig til fællesskab, synlighed og styrkelse af byens sociale liv. Hejnsvig ønsker at fremstå som en attraktiv boligby i landskabet – et sted præget af tryghed og sammenhold. Casen viser, hvordan langvarigt samarbejde mellem borgere, kommune og kulturinstitutioner kan skabe en dybere forståelse af stedets særlige kvaliteter og potentialer. Det er vigtigt, fordi det illustrerer, hvordan landsbyer med lokal drivkraft og fælles visioner kan tage aktivt ansvar for egen udvikling – samtidig med at de indgår i tværgående samarbejder, der styrker hele kommunens sammenhæng og bæredygtige vækst. MEDSKABELSE I MINDRE BYER Denne case handler om, hvordan kommuner og lokalsamfund sammen kan skabe bæredygtig udvikling i mindre byer gennem områdefornyelse. Med støtte fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har Plangruppen og Team Aabyfornyelse undersøgt, hvad der kendetegner det gode samarbejde i fire konkrete byfornyelsesprojekter. Fokus er ikke blot på de fysiske resultater, men på processerne bag: Hvordan skabes fælles mål, lokal forankring og langvarig opbakning? Casen fremhæver betydningen af, at borgere, fagfolk, myndigheder og foreninger arbejder sammen i et gennemsigtigt og involverende forløb. Rapporten fungerer som en praktisk guide til samarbejde og giver både embedsmænd og politikere konkrete råd. Den er vigtig, fordi den viser, at reel medskabelse er nøglen til varige forandringer i mindre bysamfund – og at godt samarbejde er en kompetence, der kan læres og styrkes. NATUREN I BYEN Denne case handler om, hvordan mindre byer – med Aalborg Kommunes projekt i Frejlev som eksempel – kan styrke deres identitet, livskvalitet og udvikling ved aktivt at integrere naturen i byerne. I stedet for blot at skabe adgang til naturen udenfor byen, handler det om at invitere naturen ind: at omdanne nedlagte grusgrave, jernbanespor og vilde landskabstræk til rekreative og naturrige byrum. Frejlev, beliggende i et naturskønt område ved Limfjorden, har sammen med Aalborg Kommune, Plangruppen og Habitats arbejdet med en grøn visionsplan og lokal inddragelse for at udnytte disse potentialer. Casen er vigtig, fordi den peger på, at grøn byudvikling i mindre byer både er realistisk og ønskværdig – og kan skabe ny energi, fællesskab og tiltrækningskraft. Det handler om at se mulighederne i det eksisterende landskab og mobilisere lokalt engagement til at føre visionerne ud i livet. OMRÅDEFORNYELSE Denne case handler om områdefornyelsen i Vorbasse, som Billund Kommune og lokalsamfundet samarbejder om i perioden 2016–2021. Målet er at synliggøre Vorbasses identitet som en aktiv og handlekraftig by – ikke kun gennem det kendte Vorbasse Marked, men også som en moderne familieby med et stærkt fritids- og foreningsliv. Gennem områdefornyelsen skal byens mange ressourcer og fællesskaber afspejles i byens fysiske udtryk. Projekterne skal styrke den lokale stolthed, tiltrække nye beboere og skabe synlig sammenhæng mellem byens aktiviteter og byrum. Casen er vigtig, fordi den viser, hvordan en mindre by kan bruge områdefornyelse som løftestang for lokal identitet og udvikling – ved at koble historiske rødder, lokalt engagement og strategisk byudvikling i en samlet fortælling om “byen der handler”.
Plan og udvikling
BORGERNES BRUG AF BYMIDTEN Undersøgelse om borgernes brug, oplevelse og ønsker til bymidten. Den belyste, hvordan bymidten anvendes til fx indkøb, biblioteksbesøg og oplevelser – samt borgernes tilfredshed med forhold som butiksliv, renholdelse, cafétilbud og muligheder for ophold. Undersøgelsen pegede på, at bymidten fungerer godt til dagligvareindkøb og som rent byrum, men savnede liv, hygge og oplevelseskvaliteter. For kommunen er denne viden vigtig, fordi bymidten er et centralt samlingspunkt, der påvirker både handelsliv, byliv og borgernes trivsel. Resultaterne gav et konkret grundlag for at målrette byudvikling, styrke lokal tiltrækningskraft og skabe et mere levende og attraktivt centrum. BORGERNES BRUG AF DETAILHANDEL Adgang til relevante indkøbsmuligheder er højt prioriteret hos borgerne, og har indflydelse på valg af bosætning. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge husstandenes indkøbsvaner og præferencer, og give viden til strategier for udvikling af detailhandlen. Herunder at kortlægge hvor borgerne køber hvad, inklusive afdækning af geografiske, butiksmæssige og andre præferencer. Undersøgelsen havde fokus på, hvor og hvor ofte borgere indkøber dagligvarer og udvalgsvarer, samt hvilke motiver der ligger til grund for indkøbsvanerne. Undersøgelsen gav grundlag for prioritering af detailhandelsstrukturen og indsatsen i kommunens byer, med henblik på styrkelse af relevante indkøbsmuligheder for kommunens borgere. En velfungerende detailhandel skaber liv i byerne, tilgængelige indkøbsmuligheder og lokale arbejdspladser. Den tiltrækker både borgere og besøgende, styrker lokaløkonomien og bidrager til attraktive bymiljøer. BOSÆTNINGSALAYSE OG BOLIGBEHOV Undersøgelse om borgernes flyttemønstre, boligvalg og boligønsker – herunder årsager til tilflytning og fraflytning, ønskede boligtyper, ejerformer og beliggenhed. Undersøgelsen gav indblik i, hvad der tiltrækker borgere til kommunen, hvad de søger i en bolig, og hvilke overvejelser de har om fremtidige flytninger. For kommunen er denne viden vigtig, fordi den kan understøtte en målrettet by- og boligudvikling, som matcher borgernes behov og ønsker. Den bidrager også til at fastholde og tiltrække borgere, styrke bosætningsstrategien og planlægge fremtidens boligområder. GENBRUG OG AFFALD Undersøgelse der handlede om borgernes kendskab til og brug af kommunens affalds- og genbrugsordninger samt deres ønsker og præferencer i forhold til affaldsbortskaffelse. Den er gennemført blandt borgere fordelt på forskellige boligtyper og undersøgte både faktisk og foretrukken adfærd, samt informationssøgning og holdninger til mulige nye ordninger. Affaldshåndtering er en central kommunal opgave med betydning for både miljø, borgere og kommunens drift. Undersøgelsen gav kommunen værdifuld indsigt i potentialet for øget genbrug, bedre informationsindsatser og udvikling af mere bæredygtige affaldsløsninger. LOKAL BY- OG OMRÅDEUDVIKLING Undersøgelse med det formål at belyse borgernes syn på kommunens forskellige byer og lokalområder, som led i planerne for udvikling af lokalområder og lokale byer. I forlængelse heraf blev der afholdt debatmøder med borgerne, med det formål at skabe dialog mellem borgere og kommune. Modellen for debatmøderne blev udviklet af Plangruppen, der stod for afholdelsen af det første debatmøde. Resultaterne af undersøgelserne blev brugt som grundlag til inddragelse i det politiske arbejde. Desuden gav projektet mulighed for at styrke dialogen mellem borgere, politikere og forvaltningen i samarbejdet om at skabe social, kulturel og økonomisk lokaludvikling. Borgerinddragelse i lokal byudvikling sikrer, at løsningerne matcher lokale behov og ønsker. Det skaber større ejerskab, bedre beslutninger og øger chancen for bred opbakning. NATURANVENDELSE OG LANDSKABSANALYSE Undersøgelse der handlede om borgernes oplevelse og brug af kommunens natur og landskaber. Formålet var at indsamle kvantitativ og kvalitativ viden om, hvilke naturområder borgerne benytter, hvad de værdsætter ved dem, og hvilke forbedringer de ser potentiale for. Naturen spiller en vigtig rolle for borgernes livskvalitet, fritid og sundhed, og derfor er det afgørende for kommunen at forstå, hvordan den bruges og opleves i hverdagen. Resultaterne gav kommunen et stærkere grundlag for planlægning og udvikling af de åbne landskaber – i tråd med borgernes ønsker og behov. Dette styrker ikke blot naturens rolle i hverdagslivet, men bidrager også til bedre folkesundhed og en bæredygtig forvaltning af kommunens grønne værdier.
Klima og bæredygtighed
BORGERNES HOLDINGER OG HANDLINGER PÅ KLIMAOMRÅDET Undersøgelse der kortlagde borgernes holdninger, handlinger og barrierer i forhold til klima, energi og bæredygtighed. Den fokuserede særligt på bolig, transport og forbrug og undersøgte bl.a. borgernes energiforbrug, klimatilpasning, valg af transportformer og kendskab til kommunale klimaindsatser. Undersøgelsen gav indsigt i, hvad borgerne selv gør, hvad der forhindrer dem i at gøre mere, og hvor de ser ansvar og muligheder – både for sig selv, kommunen og samfundet som helhed. For kommunen er denne viden vigtig, fordi borgernes daglige valg har stor betydning for CO₂-udledning og klimaindsatsens effekt. Resultaterne kan bruges til at målrette information, støtteordninger og samarbejdsinitiativer, som fremmer borgernes deltagelse i den grønne omstilling og styrker kommunens samlede bæredygtighedsstrategi. BÆREDYGTIG BY, UNDERSØGELSER OG RAPPORTER Undersøgelse der måler borgernes oplevelser og trivsel i kommunen over tid – med fokus på fællesskab, tilgængelighed, bæredygtighed og livskvalitet. Undersøgelsen afdækker bl.a. sociale relationer, adgang til kultur, natur og byrum samt oplevelsen af bydelenes evne til at understøtte en bæredygtig livsstil. Den giver kommunen viden om udvikling i borgernes dagligdag og holdninger. Det er vigtig viden for kommunen, fordi det danner grundlag for at justere indsatser og planlægning i retning af større bæredygtighed. BÆREDYGTIGHED I KOMMUNEN En bæredygtig udvikling skal sikre borgernes nuværende behov og samtidig forberede os til fremtiden. At adressere kendte trends er vigtigt, men med hvilke strategier og i hvilken rækkefølge? En undersøgelse blev gennemført med det formål at give byrådet indblik i, hvilke strategier borgerne ser som mest relevante for derigennem få input til deres egne diskussioner, beslutninger og prioriteringer. Undersøgelsen stillede spørgsmål om samfundsmæssige tendenser, og mulige strategier til imødegåelse af fremtidens udfordringer og muligheder. Afslutningsvis blev en efterfølgende workshop i byrådet om bæredygtighed faciliteret. KENSKAB OG HOLDNINGER TIL LOKALE KLIMAPROGRAMMER Undersøgelsen om borgernes holdninger, vaner og handlinger i forhold til klima, bæredygtighed og kommunens egne klimainitiativer. Den kortlagde, i hvor høj grad borgerne føler sig optaget af klimaforandringer, hvilke klimavenlige ændringer de har foretaget i hverdagen, og hvor bekendte de er med kommunens klimaindsats. Undersøgelsen viste, at mange borgere er engagerede og ønsker at leve mere klimavenligt, men også at kendskabet til kommunens indsats varierer. For kommunen er denne viden vigtig, fordi borgernes aktive deltagelse og opbakning er afgørende for at lykkes med den grønne omstilling. Undersøgelsen giver et solidt grundlag for at målrette information, styrke borgernes motivation og udvikle indsatser, der er i tråd med borgernes behov og hverdag. KLIMA OG ENERGIBESPARELSER Undersøgelse der handlende om borgernes kendskab, holdninger og adfærd i forhold til energianvendelse og energibesparelser i private husholdninger. Undersøgelsen kortlagde borgernes viden om energimuligheder, deres nuværende forbrugsvaner og eventuelle planer for energiforbedringer. Formålet var at give kommunen et klart billede af borgernes forståelse og engagement i energiområdet. Emnet er vigtigt, fordi energieffektive boliger ikke kun gavner klima og miljø, men også bidrager til lavere energiforbrug og øget lokal beskæftigelse. Resultaterne gav kommunen et værdifuldt grundlag for at målrette information, støtteordninger og samarbejdsinitiativer, der fremmer en bæredygtig og energibevidst udvikling i lokalsamfundet. KLIMA, FORBRUG OG MILJØ Undersøgelse om borgernes holdninger til miljø og klimaforandringer samt deres vaner og tiltag i forhold til energiforbrug, transport og indeklima. Undersøgelsen afdækkede både holdninger til globale klimaudfordringer og konkrete handlinger som isolering, udluftning og energibesparelser i hjemmet. Formålet var at give kommunen et nuanceret billede af borgernes adfærd og opfattelser, så den kan tilrettelægge målrettede indsatser og kommunikation. Emnet er vigtigt, fordi klima og miljø er fælles ansvar, og fordi borgernes handlinger har stor betydning for kommunens samlede bæredygtighed. Viden om vaner og potentialer gør det muligt for kommunen at understøtte grøn omstilling – både til gavn for miljøet, økonomien og borgernes livskvalitet.
Mobilitet og trafik
BRUG AF CYKELHJELM BLANDT UNGE Undersøgelsen handlede om brugen af cykelhjelm blandt unge i alderen 13-15 og 21-23 år, med fokus på at identificere de faktorer, der påvirker deres valg om at bruge hjelm. Formålet var at skabe viden, der kan understøtte målrettede indsatser for at øge sikkerheden blandt unge cyklister, da mange hvert år kommer til skade – og nogle mister livet – i trafikken. Undersøgelsen var baseret på data fra ca. 4.000 unge indsamlet over tre år og analyseret ved hjælp af multivariable metoder og krydstabulering. Resultaterne gav indblik i forskelle mellem brugere og ikke-brugere, og viste bl.a., at forældres rolle som forbilleder har stor betydning for unges adfærd. Viden herfra kan bruges i kampagner og forebyggelsesarbejde, hvilket gør undersøgelsen vigtig for både kommuner, skoler og organisationer, der arbejder med trafiksikkerhed og unges adfærd. CYKLING I KOMMUNEN Undersøgelsen handlede om borgernes cykelvaner og oplevelser som cyklister i kommunen. Formålet var at skabe et detaljeret overblik over cyklistens mobilitet og transportvalg for at understøtte en mere målrettet og effektiv indsats for at fremme cykling. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om cyklens anvendelse efter formål og årstid, borgernes kendskab til og oplevelse af cykelfaciliteter, samt motiver og barrierer for at vælge cyklen i hverdagen. Resultaterne gav kommunen værdifuld viden om både status og udvikling i cykeladfærd, og gjorde det muligt at dokumentere effekten af tidligere tiltag. Samtidig gav undersøgelsen et godt grundlag for at planlægge nye, målrettede indsatser, der kan få endnu flere borgere til at vælge cyklen. DEN NATIONALE BILLISTTRACKER Undersøgelsen Den Nationale Bilisttracker har til formål at give myndighederne løbende viden om danske bilisters adfærd, holdninger og oplevelser i trafikken med fokus på trafiksikkerhed. Undersøgelsen blev gennemført som en online måling, der kvartalsvis samlede data til nationale stikprøver. Den blev opretholdt i 8 år og gør det muligt at følge effekten af kampagner, lovgivning og teknologiske tiltag over tid. Resultaterne anvendes af Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet og er et vigtigt redskab til at målrette og evaluere trafiksikkerhedsindsatser. For både stat og kommune er denne viden afgørende for at reducere antallet af ulykker, forbedre adfærden i trafikken og skabe grundlag for effektive oplysnings- og kontrolkampagner. Datagrundlaget gør det muligt at analysere på tværs af tid og geografi, hvilket styrker beslutningsgrundlaget og det forebyggende arbejde. ERHVERVSLIVETS TRAFIKALE RISIKOPROFIL Udviklingsprojektet der handlede om at udvikle et system, der hjalp virksomheder med at forbedre trafiksikkerheden blandt deres ansatte. Målet var at reducere arbejdsulykker, sygedage, skader på køretøjer og brændstofforbrug samt styrke virksomhedens image. Løsningen bestod i et digitalt værktøj med standardiserede spørgsmål og algoritmer, som beregnede virksomhedens risikoprofil på områder som fart, selebrug, uopmærksomhed og alkohol. Systemet indsamlede data, sammenlignede dem med lignende virksomheder og genererede automatisk en færdig rapport med anbefalinger til forbedringer. Løsningen gjorde det muligt for flere virksomheder at arbejde systematisk med trafiksikkerhed. Dette kan bidrage til færre trafikulykker, øget sikkerhed for medarbejdere og mere bæredygtig transportadfærd. KOLLEKTIV TRANSPORT I KOMMUNEN Undersøgelsen handlede om borgernes brug, kendskab og tilfredshed med kollektiv transport i kommunen. Formålet var at opnå viden om, hvordan borgerne anvender busser, tog og S-tog – samt hvilke motiver og barrierer der påvirker deres transportvalg. Undersøgelsen belyste brugsmønstre, tilfredshedsniveau og ønsker til forbedringer. Resultaterne gav kommunen et solidt grundlag for at udvikle og målrette indsatsen for kollektiv transport, så flere borgere får lyst og mulighed for at benytte den. Det er vigtigt, fordi kollektiv transport mindsker trængsel, reducerer miljøbelastning og skaber mere sikker og bæredygtig mobilitet – samtidig med, at den er afgørende for dem, der ikke har adgang til bil. MOBILITET I KOMMUNEN Undersøgelse der handlede om borgernes mobilitet i hverdagen og deres oplevelse af trafikforhold i kommunen. Formålet var at skabe opdateret og lokal viden om, hvordan mobiliteten påvirkes af demografi, miljøhensyn, pendlermønstre og borgernes egne præferencer. På baggrund af både danske og internationale erfaringer udviklede Plangruppen en måling, der belyser borgernes afstande til daglige gøremål, deres valg af transportformer og deres oplevelse som bilist, cyklist, fodgænger og bruger af kollektiv transport. Undersøgelsen giver kommuner, planlæggere og transportudbydere vigtig viden, som kan bruges til at justere og forbedre den nuværende infrastruktur – og til at planlægge fremtidens mobilitet i tråd med borgernes behov og politiske mål. SUND SKOLEVEJ Projekt Sund Skolevej har til formål at fremme aktiv skoletransport – som cykling og gang – blandt børn, som en måde at øge daglig bevægelse og sundhed. Trods tidligere indsatser vælger mange familier stadig bilen, selv på korte strækninger. For at forstå baggrunden gennemførtes en stor undersøgelse med 11.000 elever og forældre i 9 kommuner, suppleret med interviews og tilbagemeldinger fra skoleledere. Resultatet var en rapport med konkrete anbefalinger til kommuner og rådgivere. Undersøgelsen viser, at transportvalg styres af tryghed, vaner og hverdagens logistik – ikke kun sundhed og klima. For kommunerne giver projektet vigtig viden, der kan bruges til at udvikle mere målrettede og effektive indsatser for aktiv transport. Det styrker tværgående samarbejde og bidrager til sundere, tryggere og mere bæredygtige skoleveje. TRANSPORT OG MOBILITET I HVERDAGEN Undersøgelsen handlede om borgernes transportvaner, motiver for valg af transportmiddel og oplevet trafiksikkerhed i kommunen. Formålet var at skabe indsigt i, hvordan borgere bevæger sig i hverdagen i forbindelse med job, børn, indkøb og fritid – og hvordan de oplever infrastrukturen i deres lokalområde. Undersøgelsen belyste bl.a. transportbehov, afstande, præferencer og oplevede trafikfarlige steder. Resultaterne gav kommunen og politiet vigtig viden om mobilitetsmønstre, barrierer og ønsker, som kan bruges til at fremme bæredygtige transportformer som kollektiv trafik og cykling. Samtidig gav borgernes tilbagemeldinger et værdifuldt indblik i, hvor trafiksikkerheden kan forbedres, og hvor der med fordel kan sættes ind i den kommunale trafik- og infrastrukturplanlægning. UNGES OG FORÆLDRES TRAFIKHOLDINGER OG ADFÆRD Undersøgelsen handlede om unge og deres forældres holdninger og adfærd i trafikken, med fokus på hvordan forældre påvirker de unges trafikvaner og risikoadfærd. Formålet var at kortlægge sammenhængen mellem unges og forældres holdninger samt følge udviklingen over tid, da unge har en høj risiko for trafikulykker og forældrenes rolle er afgørende for at udvikle gode trafikvaner. Undersøgelsen blev gennemført årligt over 8 år via telefon og online interviews (CAWI) med et repræsentativt udvalg af unge og forældre. Den belyste transportvaner, risikoadfærd (som fart, alkohol, selebrug og uopmærksomhed), rollemodel-effekt og undervisning. Resultaterne har givet trafikmyndighederne dyb indsigt i, hvordan unge og forældres samspil påvirker adfærd i trafikken, og har dannet grundlag for at udvikle og evaluere indsatser, der kan øge trafiksikkerheden blandt unge.
Erhvervsklima
DIALOG MED VIRKSOMHEDSLEDELSER Projekt Erhvervsdialog omhandler virksomhedernes oplevelse af erhvervsklimaet og dialogen med kommunen. Gennem spørgeskemaer og opfølgende interviews gav en række virksomheder input om erhvervsvenlighed, sagsbehandling, jobformidling, infrastruktur, bosætningsimage og ønsker til fremtidig udvikling. Der blev udpeget styrker og udfordringer. For kommunen var dette vigtig viden, fordi det gav konkret indsigt i, hvordan lokale virksomheder oplever samarbejdet med kommunen, og hvad der kan forbedres. Resultaterne kunne bruges til at styrke dialogen med erhvervslivet, tiltrække og fastholde virksomheder og målrette kommunens erhvervspolitiske indsats. TEKNISK SAGSBEHANDLING Undersøgelser om virksomhedernes oplevelse af kommunens sagsbehandling på områder som byggeri, fysisk planlægning, miljøtilsyn, vand og vej. Undersøgelserne målte bl.a. tilfredshed med kommunens kommunikation, faglighed, samarbejde med rådgivere, sagsbehandlingstid og forventningsafstemning. Undersøgelserne afdækkede hvor der var tilfredshed, og hvor der var behov for forbedringer. For kommunen er det vigtig viden, fordi god erhvervsservice er afgørende for at tiltrække og fastholde virksomheder, skabe vækst og sikre et effektivt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Undersøgelserne gav et konkret grundlag for at forbedre og målrette den kommunale sagsbehandling og service. ERHVERVSKLIMA OG ERHVERVSSERVICE Undersøgelsen af kommunens erhvervsliv der handlende om, hvordan lokale virksomheder oplever at drive virksomhed i kommunen. Undersøgelsen belyste bl.a. tilfredshed med beliggenhed, erhvervsklima, kommunens service og dialog, samt kontakt med jobcenter, byggesag, miljø og andre fagområder. Den viste på hvilke områder der var tilfredshed, og hvor der var udfordringer. For kommunen var dette vigtig viden, da det gav indsigt i erhvervslivets behov, udfordringer og forventninger. Resultaterne kan bruges til at forbedre dialog, service og rammevilkår for virksomhederne og dermed styrke kommunens erhvervsvenlighed. ERHVERVSLIVETS BEHOV FOR NETVÆRK Undersøgelse der kortlagde de lokale virksomheders behov for netværk, samarbejde og sparring. Resultaterne viste hvor mange virksomheder der havde søgt rådgivning og hvor mange der allerede deltager i netværk. Undersøgelsen påviste et behov blandt små virksomheder for netværk, med fokus på fx salg, markedsføring, bæredygtighed og digitalisering. Undersøgelsen gav kommunen indsigt i, hvordan man bedst understøtter det lokale erhvervsliv, styrker samarbejdet mellem virksomheder og fremmer lokal vækst gennem netværk. ERHVERVSLIVETS LOKATIONS- OG PLADSBEHOV Undersøgelse der kortlagde lokale virksomheders vurdering af deres nuværende placering i kommunens erhvervsområder. Undersøgelsen belyste tilfredshed, udfordringer, pladsbehov, udvidelsesplaner og overvejelser om flytning. Undersøgelsen viste også, hvilke faktorer virksomheder vægter højest ved valg af placering. For kommunen var det vigtig viden, fordi det giver indsigt i erhvervslivets lokationsbehov. Resultaterne bruges som grundlag for kommuneplanlægning og udvikling af erhvervsarealer, så kommunen kan fastholde og tiltrække virksomheder. ERHVERVSLIVET OG ERHVERVSFREMME Undersøgelse der kortlagde erhvervslivets behov for sparring, rådgivning og erhvervsfremmeaktiviteter. Den undersøgte behovene efter virksomhedsstørrelse – som viste at større virksomheder har flere erkendte udfordringer, mens mindre ofte har behov for inspiration. Den viste, hvor de største udækkede behov fandtes. Undersøgelsen viste også, at mange virksomheder bruger private tilbud frem for offentlige – delvis pga. manglende kendskab til kommunale tilbud. For kommunen er det vigtig viden, fordi den giver et konkret grundlag for at målrette og forbedre erhvervsservice. Ved at forstå virksomhederne bedre, kan kommunen understøtte vækst og lokal jobskabelse mere effektivt. ERHVERVSLIVETS EVALUERING AF KOMMUNAL EVENT Undersøgelsen handler om erhvervslivets oplevelse af en større event, som blev afholdt i kommunen. Formålet var at belyse, hvordan lokale virksomheder oplevede effekten af begivenheden, fx i form af flere kunder, øget omsætning og generel synlighed. Undersøgelsen viste, at over halvdelen af virksomhederne havde kunder relateret til eventen, og at omkring 6 ud af 10 af disse oplevede øget omsætning. Der var desuden massiv opbakning til både værtskabet og ønsket om at tiltrække lignende events fremover. For kommunen er dette vigtig viden, fordi store begivenheder kan styrke lokaløkonomien, øge turisme og skabe positiv omtale. Undersøgelsen gav et grundlag for strategiske beslutninger om fremtidige events.
Kundeliste
Ballerup Kommune Billund Kommune Bolig- og Planstyrelsen Cint AB Commocean ApS Dansk Håndboldforbund DONG Energy Sales & Distribution A/S Due & Partners Egedal Kommune Erhvervsministeriet Foreningen Sønderborg Vækstråd Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Fællesrådet Stenderup-Krogager Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune JWH Arkitekter ApS Kolstrup Boligforening Kuben A/S Kuben Byfornyelse Danmark A/S Kuben Management A/S Københavns Kommune Køge Kommune Langeland Kommune LB Forsikring A/S Lejre Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Norddjurs kommune Nyborg kommune Odense Kommune Odsherred kommune Project Zero A/S Region Syddanmark Ringsted Kommune Rådet for Sikker Trafik SALUS Boligadministration A.m.b.a Sdr. Omme Landsbyråd Socialministeriet Sorø Kommune Sønderborg Andelsboligforening Sønderborg Kommune Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Transport-, Bygnings- og Bolig- ministeriet Tønder kommune Uddannelsesnævnet for Handel- og Kontorområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Varde kommune Vesthimmerlands Kommune Aabenraa Kommune Aalborg kommune Aarhus Kommune
Plangruppen
Med pålidelige metoder og forståelig formidling hjælper vi vores kunder til indsigt. Vores mål er at levere analyser og beslutningsgrundlag, der giver værdi gennem indsigt, der kan forbedre politikker, strategier, planer, ydelser og relationer. Vi arbejder sammen med vores kunder for at udvikle løsninger til specifikke områder og stræber efter at opbygge langvarige partnerskaber.