• Finja Krowinnus

Vi har skabt klimaforandringerne og vi kommer selv til at betale for dem



Der har altid været klimaforandringer. Dog er den form for klimaforandring vi i dag oplever anderledes, ikke alene fordi mennesker er medvirkende til at det bliver varmere, men også fordi opvarmningen sker hurtigere end den burde. NASA skriver, at ”human activity” kan siges at være den største årsagskilde i forhold til den globale opvarmning siden 1950erne. Konkret forudsiger NASA en stigning fra 2 til 6 grader celsius i løbet af det næste århundrede.


At klimaproblemet er menneskeskabt, det er også Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), som er FN’s organ til vurdering af de videnskabsrelaterede klimaforandringer, enig i. I deres rapport skriver de: "it is extremely likely that human influence has been the dominant cause of the observed warming since the mid-20th century.”


Klimaforandringen kommer til at true vores helbred.


I flere år har eksperter slået alarm og advaret om, at klimaforandringerne vil få betydelige konsekvenser for mennesker. Især vores store forbrug, vores levestandard og vores normer medfører, at klodens ressourcer gradvist forsvinder og at vi risikerer at komme ud i en situation, som vi aldrig før har oplevet. Konkret risikerer vi en situation, hvor vi vil opleve ændringer i både transmission af bakterier og vira, en spredning af sygdomme, ændret drikkevandskvalitet og en mulig forringelse af ernæringssituationen. Hertil kommer, at land – og leveområder på verdensplan vil forsvinde og flere naturkatastrofer vil ramme os.


Klimatilpasning.dk gør opmærksom på, at klimaforandringen for mange mennesker vil stå i forbindelse med en højere risiko for luftvejsinfektioner, udvikling af allergi, træthed og andre symptomer. Miljøministeriet påpeger derudover, at birken i dag udsender pollen tre uger tidligere end for godt 25 år siden og at især den ældre generation vil få problemer med den stigende temperatur. Ikke nok med det - også millioner af børn vil blive ramt hård af klimaforandringerne. ”Et barn, der bliver født i dag, kommer til at opleve mere sult, flere smitsomme sygdomme og flere helbredsproblemer i sit liv end nulevende generationer”, lyder det fra videnskab.dk.

Det afgørende spørgsmål er her om vi mennesker i dag er villige til at acceptere den forudsagte situation? For hvis ikke, så må vi være villige til at ændre noget, for vores egen skyld og for fremtidige generationer.


Hvad kan vi gøre for at beskytte os selv og fremtidige generationer?


Forudsætningen for, at vi mennesker har det godt, er at naturen har det godt. En stor del af befolkningen er ikke bevidste om dette eller undervurderer, at biodiversitet, dyrearter og naturområder er afgørende, hvis gerne vi mennesker vil leve på denne jord. Vores store CO2 emissioner sørger i dag for, at det bliver varmere og varmere og stadig flere dyrearter og planter er truede. Konsekvenserne er blandt andet, at økosystemer bryder sammen. Især i storbyer og tæt bebyggede områder er der ofte mangel på grønne områder, planter og dyr.


I stedet for at passe på vores natur, forurener vi den med stadig mere trafik og stadig flere bygninger. Vi glemmer ofte, at naturen ikke er afhængig af os, men at vi er afhængige af naturen. I dag findes der for eksempel 70.000 plantearter som bruges til medicinske formål. Og da klimaforandringen sandsynligvis vil medføre flere sygedage, nedsat arbejdsevne og et stigende medicinforbrug, vil vi blive stadig mere afhængig af præcis disse planter. Så svaret på spørgsmålet, hvad vi kan gøre for at beskytte os selv og kommende generationer, burde være: Vi skal passe bedre på vores klima, ressourcer og vores natur og nedbringe vores CO2 emissioner. Noget der kræver fælles handling og samarbejde på mange forskellige områder.

Plan Gruppen analyserer borgernes position i klimaspørgsmålet som et redskab til borgerrettede indsatser i klimakampen. En klimaprofilering af borgerne bidrager til et oplyst afsæt for det borgerrettede arbejde.


Kontakt os for nærmere oplysninger.