Søg
  • Plan Gruppen

Utrecht - en af verdens bedste cykelbyer

Cykling har høj prioritet i Holland - og Utrecht er pioner, når det handler om cykling. I denne artikel ser vi nærmere på byens cykelstrategi og vil belyse, hvad der gør Utrecht til en fantastisk cykelby.


Fokus på mennesker og cykler

Med over 350.000 indbyggere er Utrecht Hollands fjerdestørste by. På en normal hverdag passerer ca. 125.000 cyklister byens centrum. Det svarer til ca. 1/3 af befolkningen i byen. At så mange indbyggere vælger cyklen frem for bilen, det er der flere grunde til. Afgørende er, at Utrecht som by lægger stor vægt på at gøre cykling så nemt og bekvemt som muligt. Byens strategi fokuserer først og fremmest på mennesker og cykler, frem for biler.

I videoen “Utrecht: Planning for People & Bikes – not for cars”, fortæller flere aktører, hvad konkret det er, der kendetegner Utrecht som cykelby. Utrecht har som by i dag valgt at forbyde biltrafikken i diverse områder og gader. Området “Vredenburg” for eksempel er et af de kendte områder i Utrecht centrum, som forbyder biler at køre igennem. Kun busser, cyklister og fodgængere er der plads til. Tilsvarende områder er der mange af i Utrecht. Flere gader, der for nogle år siden var tænkt og bygget til biltransport, er i dag blevet omstruktureret til cykelstier eller fortove. På den måde er det for bilister i dag blevet sværere at komme ind i centrum med bil. Dertil kommer, at parkeringsmuligheder for biler i centrum er begrænset og at det ofte er dyrt at parkere sin bil i byens parkeringshuse.


At Utrechts infrastruktur er udbygget med fokus på cyklister, det viser også forskellige konstruktioner i byen. Således blev der i 2017 bygget den i dag kendte cykelbro “Dafne Schippersbrug”. Broen krydser Amsterdam-Rijnkanaal med en længde på 110 meter. En anden konstruktion, som Utrecht er kendt for, er cykelparkeringshuset, der ligger lige ved jernbanestationen. Med plads til 12.500 cykler tæller cykelparkeringshuset i dag til det største på verdensplan. Huset selv er 17.000 kvadratmeter, fordelt på tre etager og har åben døgnet rundt. Cykelparkeringen er gratis de første 24 timer – herefter skal der betales ca. 10 kroner per dag.


Borgerne i Utrecht elsker deres cykelby


At udvikle cykelbyer og at gøre cykling mere attraktivt for borgerne, kan være med til at bane vejen for at flere borgere vælger cyklen frem for bilen. I Utrecht virker strategien. Dette viser også antallet af cykler i Utrecht i forhold til antal husstande. Konkret viser tallene, at 98 % af alle husstande har mindst en cykel, mens 50 % af har tre eller flere cykler i husstanden. Dertil kommer, at Utrecht i 2019 var byen med den højeste andel af mennesker på verdensplan, der bruger cykler til transport.


Hvad kan andre byer lære af Utrecht?


I stedet for at anse cyklen og cykling som et tiltag eller projekt, satser Utrecht på, at cyklen bliver standardtransportmiddel for borgerne. Cykling skal ikke være undtagelsen, men reglen. I dag regner man med, at besparelserne fra reduceret luftforurening og sundhedsomkostninger ligger på omkring 300 millioner EUR årligt. Således skaber cyklisterne i Utrecht en stor merværdi for hele samfundet og bidrager derudover til en reduceret belastning af klimaet. Utrecht som by bør derfor anses som udstillings by i for fremme af sund, bæredygtig og klimavenlig persontransport.


I den kommende tid vil vi udgive flere artikler om interessante cykelbyer i Europa.



Plan Gruppen udvikler bedre levesteder - kommuner, byer og områder. Vi hjælper med udvikling og planlægning, der tager udgangspunkt i data, faglig viden og samarbejde.


#analyse

#byudvikling

#bæredygtighed

#klima

#mobilitet

#trafik

0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle