Lars Lindenberg
Sundere og mere aktive skoleveje
Sund Skolevej
Sund Skolevej hjælper kommuner til viden om børnefamiliernes transportvalg og om, hvilke metoder der bedst kan bringes i spil for at fremme aktiv skoletransport, som gang eller cykling.
Projektet drives i samarbejde af specialister i trafikadfærd, brugeranalyser, vejteknik og byplanlægning fra firmaerne Plan Gruppen, ATKI og Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik.
Sund Skolevej stiller skarpt på børnefamiliens transportvalg. Formålet er viden om børnefamiliens valg af skoletransport, der kan omsættes til indsatser, der fremmer cykling og gang.
Projekt Sund Skolevej startede 2021 med støtte fra GF Fonden samt med brugerundersøgelser i samarbejde med 9 kommuner. Allerede i 2022 gav arbejdet vigtige indsigter i børnefamiliens transportbeslutninger. Sund Skolevej har derfor bidraget med ekspertindlæg på trafikkonferencer for Region Syddanmark, Vejdirektoratet, Sikker Trafik og Gate 21 (gate21.dk).
Problemstilling og generel målsætning
Mange børn får for lidt bevægelse i dagligdagen og skolevejen kan bidrage til at gøre børn mere aktive. Danmark er allerede blandt de bedste lande i verden på området trafiksikkerhed og trods dette, er der stadig et stort potentiale for mere aktiv skoletransport. Cykling har også blandt børn været faldende det seneste årti, hvilket gør arbejdet med fremme af aktiv skoletransport endnu vigtigere.
Brugerviden er nøglen til målrettede indsatser
For at adressere den udfordring og give kommuner nye redskaber til fremme af aktiv skoletransport, stiller Sund Skolevej skarpt på børnefamiliens transportvalg. Formålet er viden om børnefamiliens valg af skoletransport, der kan omsættes til mere målrettede indsatser, der fremmer cykling og gang på skolevejen.

Brugerundersøgelser i 2023
Sund Skolevej brugerundersøgelserne tager afsæt i de store undersøgelser i 2021/22 med 11.000 forældre og elever og en række familieinterviews. Vi har videreudviklet undersøgelserne. Undersøgelserne er målrettet de betydeligste udfordringer og er udvidet med nye emner af betydning for transportvalget.
Sund Skolevej tilbyder de nye undersøgelser i foråret og efteråret 2023. Undersøgelserne er nøglefærdige og kan gennemføres med et minimalt ressourceforbrug fra kommunens side.
Det er muligt at få en hovedrapport samt efterfølgende individuelle skolerapporter, som er praktiske i arbejdet på den enkelte skole.
Bestilling og information på www.sundskolevej.dk/aktiviteter