• Tenna Tychsen

Derfor er det en god idé at investere i stationsbyerne…


Vejen – Koncentrerer sine livgivende dynamoer i bymidten og opnår et tæt bymiljø

Fordi de fleste stationsbyer er gode levesteder med nydelige parcelhuskvarterer, institutioner, skoler, børnehaver, ældrecenter, fritids- og sportscenter, supermarked og erhvervsområder. Det meste kan nås i gå og cykelafstand og der er ofte gode sociale fællesskaber. Med et skarpt blik for stationsbyens særlige DNA er det muligt fortsat at videreudvikle stationsbyerne til bæredygtige og attraktive levesteder.


Der bor mange mennesker i stationsbyerne, ca. en halv million mennesker i byer i størrelsesordenen mellem 1.000 – 5.000 indbyggere og mange byer formår at opretholde sin befolkning, bevare skoler, institutioner og servicefunktioner.


Tornen i øjet på de mange borgere og erhvervsdrivende i stationsbyerne er bymidtens og hovedgadens tilstand. Et godt stationsbyliv leves side om side med dominerende historier om stagnation, slidte hovedgader, tomme butikker og forfald. Stationen, kroen, mejeriet, de små butikker og værksteder, der oprindeligt gav byerne deres særlige identitet, er forsvundet som livgivende dynamoer. I bedste fald står bygningerne stolt tilbage og vidner om den dynamik, der var engang – og venter på nyt liv og indhold. I værste fald smuldrer bebyggelser og der skabes huller i den ellers karakteristisk sammenhængende randbebyggelse.


Byernes fællesskaber kæmper i mange tilfælde for at skaffe investorer og midler til at øge attraktiviteten i deres bymidte. Desværre sker indsatserne ofte som isolerede, visionsløse enkeltprojekter, uden større effekt på den fysiske attraktivitet og det liv borgerne ønsker sig.


De stationsbyer der har held med at øge attraktiviteten, er byer, der yder en strategisk indsats, f.eks. for at samle og forstærke sine livgivende dynamoer omkring centrum. Det nye supermarked bliver placeret i bymidten og ikke i periferien, skolen åbner sine arealer op mod hovedgaden og giver synligt liv, de historiske og centrale dynamoer som f.eks. stationen eller mejeriet bliver indrettet til bibliotek og kulturhus.

I forsøget på at finde gode løsninger for stationsbyernes nødlidende hovedgader er der til dato ikke set noget columbusæg. Hovedgaderne er ofte belastede af tung trafik, som gør det vanskeligt at omdanne de tomme butikker og erhverv til boliger. Ikke desto mindre ser vi gode eksempler på, at boligforeninger er lykkes med at skabe nye boliger, der kan tilføre nyt liv til centrum, og nogle byer lykkes med trafikdæmpning, der giver bedre betingelser for livsudfoldelse, ophold og bløde trafikanter i hovedgaden.


Undgå at stationsbyen bliver til en forstad


Selvom stationsbyerne siden deres opståen sammen med jernbanen har haft et lidt udflydende centrum, med en mangfoldig, måske lidt Westernagtig bebyggelse, har stationsbyerne en karakteristisk bymæssig sammenhæng, der bør hæges om og forsvares. Det gælder bl.a. den tætte bebyggelsesstruktur, randbebyggelsen samt bebyggelsens skala og proportioner - og dette til trods for at stationsbyen altid har fremstået med en god blanding af lave rønner og byhuse i flere etager i utilpassede kontrastfyldte sammenstød. Dette er en vigtig del af stationsbyens DNA.


Stationsbyerne er som byarkitektur sanselig og håndgribelig historie, som vi må passe på ikke forsvinder i en for massiv transformation til de mere forstadsprægede åbne og anonyme centerbebyggelser og parcelhuslandskaberne, der omkranser stationsbyerne. Forstadens udtryk, hvor parcelhusene dominerer i de fleste stationsbyers periferi, er der ikke noget galt i -tværtimod. Bebyggelserne medvirker til, at stationsbyerne stadig lever som populære og tidssvarende bosteder. Paradoksalt nok har borgerne i stationsbyerne heller ikke lyst til at blive opfattet som forstadsborgere. I kraft af historie, lokale traditioner og foreningsliv gennem tiderne, har borgerne en bevidsthed om deres by og oplever at bo i en by – også selvom livet ofte udspiller sig i haller og skoler placeret i parcelhuslandskabet.


Respekt og nytænkning i fornyelsen


Flere studier viser, at kulturarv og historiske fortællinger har betydning for opfattelsen af steder og byer som gode og attraktive miljøer. Mennesker ser generelt tilstedeværelsen af kulturarv som noget positivt i forbindelse med valg af livsrum og bosætning. Med en bevidst udviklingsstrategi for stationsbyerne og investeringer i bymidterne som koncentreret centrum og dynamo for det levede liv i byerne, har stationsbymidterne en chance for revitalisering og fortsat tiltrækning af borgere, der ønsker et ukompliceret hverdagsliv med nem adgang til service, fritidsaktiviteter og det grønne landskab, der omgiver byerne.


Plan Gruppen har sammen med JWH Arkitekter og WE Architects i et større udredningsarbejde om danske stationsbytypologier identificeret stationsbyens typologiske karaktertræk og set på mulige modeller for fremtidig udvikling, der både respekterer og forsvarer stationsbyens særlige identitet og kulturarv, men som også giver frirum for nytænkning.

Plan Gruppen rådgiver sammen med JWH Arkitekter kommuner om udvikling af stationsbyer. Vi udfører kortlægning af bevaringsværdige stationsbymiljøer, strategisk planlægning med inddragelse af borgere, herunder bistand til udviklingsplaner og udviklingslokalplaner. For Trafik-, Bygge- og Boligministeriet har vi i samarbejde med flere eksperter og kommuner udarbejdet en typologisk kortlægning af 250 stationsbyer med analyse og scenariemodeller.


Der udkommer i en publikation i 2021.


#byudvikling #byplanlægning #analyse


Lad Plan Gruppen hjælpe jer videre

55 visninger

© 2019-2020 Plan Gruppen │ Lufthavnsvej 1 │ 6400 Sønderborg │ Selskabsoplysninger  │ Persondatapolitik │ Følg os på LinkedIn

Plangruppen.dk │ Borgersvar.dk │ Euroask.eu │ Telefon +45 42 64 00 41

  • LinkedIn
  • Twitter