Søg
  • John Rendboe

Jens P. Koch - Del 3 - Velfærdsstaten for den private boligejer.

Artikelserie ved John Rendboe


For langt de fleste kommuner i dag, er det nødvendigt at tiltrække blandede befolkningsgrupper. Nogle kan betale mange millioner for deres bolig, mens langt de fleste har en efterspørgsel som kræver et helt andet udbud.


En by som København har i 2020 mærket opbremsningen af tilflyttere ganske tydeligt, nu er der tale om netto fraflytning. Vel for første gang siden de tidlige 1990-ere. De stærkt stigende boligpriser kan antages at være en væsentlig del af forklaringen.


Behovet for blandede boliger kan blive akut i de kommende år. For at efterkomme behovet for et mangfoldigt udbud, er det ganske almindeligt at ty til almennyttige boliger, hvilket helt sikkert efterkommer et stort behov og derfor er en logisk løsning.


Imidlertid findes der også private alternativer. Alternativer der bygger på ejerskab af boligen. Her kan man se på de gamle Jens P. Koch huse. Huse der blev opført fra ca. 1946 – 1982.

Hans meget rationelle byggemetoder skar en tredjedel af selve den tid, det tog at bygge huset – uden på nogen at gå på kompromis med kvaliteten. Hans salgsmetoder med en meget lav udbetaling sænkede barren for huskøbere, især førstegangskøbere, så markant at havde man arbejde, kunne man købe hus. Vel at bemærke et kvalitetshus.


Denne artikelserie handler om, hvordan Koch efterkom behovet for blandet byggeri.

Jens P. Koch - Del 3 - Velfærdsstaten. For den private boligejer: Pakken på plads.


Jens P. Koch fremstod i 1960-erne som manden, der gav danskerne et seriøst alternativ til det almene boligbyggeri. I slutningen af 1950-erne boede hver tredje dansker i egen bolig. I 1980 var det 56%. Koch var i allerhøjeste grad drivkraften bag denne udvikling. Det krævede, at boligerne var lige så billige som de almennyttige, helst at de skulle være bedre og give flere muligheder. Produktionen skulle yderligere finpudses i forhold til det, der er skrevet om i del 1 og 2. I 1965 åbnede Koch egen fabrik i Odense, der fabrikerede nødvendige dele til hans egne huse. På det tidspunkt åbnede der mere end et nyt Koch hus pr. arbejdsdag. 1967 købte Koch A/S Specialbeton, som fra da af kunne producere beton elementer til etagehuse.

Æbleparken, Søhus, Odense

Dermed var Kochs udvikling fra almindelig ingeniør - arkitektfirma til bygmester med totalentreprise fuldendt. Der findes en reklamefilm fra de år, hvor virksomheden præsenteres. Når man ser de enorme entreprenørmaskiner, der kom buldrende for at udjævne jord, bygge veje, legepladser, grønne arealer og meget andet forstår man, at Koch virksomheden i sig selv var blevet en enorm maskine, som konstant skulle fodres med store opgaver. Ovenstående foto viser Æbleparken, Søhus, Odense. 512 Koch boliger, opført 1972 -74. Solgt som private boliger.


Otte Ruds Vej, Vejle. 23 gårdhavehuse + 47 rækkehuse

Dette er Otte Ruds Vej, Vejle. 23 gårdhavehuse + 47 rækkehuse, som i dag udgør et smukt hele med veje, legepladser og stier. En lille Koch verden, som synes at fungere godt 40 år senere. Husene vender mod hinanden, således at livet foregår mellem husene. En almindelig indvending mod de privatejede Koch huse var, at man var sig selv nok bag hækken. Dermed overser man fuldstændig det rige fællesskab der udfolder sig i sådan et kvarter. Det er lige præcis i livet mellem husene, Koch husene står stærkere end i det formentlige fællesskab i det almennyttige byggeri.


Vestergade 76-78, Odense, opført 1974. En af de få af Koch erhvervsejendomme der stadig står.
Hjulets Kvarter, Odense

Hjulets Kvarter, Odense. Et af de mange kvarterer i Holluf Pile, Koch byggede, som var med til at ændre danskernes boligvaner. Ansvar for eget hus, og fælles ansvar for hinanden. Koch var fortaler for, at ejerskab befordrer ansvar. Derfor var han også fortaler for medejerskab af virksomheder. Koch mente, hans medarbejdere burde være delejere af hans firma. Vil danskerne i dag bo i eget hus - og i så fald parcelhus? "Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangerer højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere og naturaktivister, at parcelhuset har et dårligt image". Jesper Bo Jensen, 2006. JBJ tilføjer samme sted, at 85-90% af alle helst vil bo i eget hus. Koch havde ret på dette punkt.


Det synes helt klart, at danskerne vil bo i eget hus. Spørgsmålet er, om dette kan bygges til en fornuftig pris. Her bør man tage ved lære af Kochs metoder.

Rationelt byggeri. Det synes helt klart, at danskerne vil bo i eget hus. Spørgsmålet er, om dette kan bygges til en fornuftig pris. Her bør man tage ved lære af Kochs metoder. Som Erik Kærgård Kristensen påviste 2015, så er det deprimerende at se byggeriets produktionsudvikling sammenlignet med stort set samtlige andre erhverv. Huse er simpelthen for dyre i dag. Og de er blevet meget dyrere, relativt set. 1987 - 2013 steg arbejdsomkostningerne 240%. De samlede omkostninger 224%. Tænk, hvis kvadratmeter prisen på et nyt hus i dag var en tredjedel af, hvad den er. Med sin specialiserede håndværkertradition og sine fabrikker opbyggede Koch det mest rationelle arbejdsapparat der formentlig endnu er set i byggeriet. Vi har meget at lære her. Ikke fordi hans metoder skal kopieres blindt. Nutidens teknologi giver mange nye muligheder. Dem skal vi koordinere med en rationel organisering. Her var Koch en mester, og her har vi meget lære i dag.


Litteratur: John Rendboe: Jens P. Koch - Manden der ville bygge Danmark.

Forlaget Historia, 2020. Bogen kan købes her.

Plan Gruppen udvikler bedre levesteder - kommuner, byer og områder. Vi hjælper med udvikling og planlægning, der tager udgangspunkt i data, faglig viden og samarbejde.


#byudvikling

29 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle