Søg
  • John Rendboe

Jens P. Koch - Del 1 - Sammenholdet, Apotekergården.

Opdateret: mar. 30

Artikelserie ved John Rendboe. Artikel 1 af 3.


For langt de fleste kommuner i dag, er det nødvendigt at tiltrække blandede befolkningsgrupper. Nogle kan betale mange millioner for deres bolig, mens langt de fleste har en efterspørgsel som kræver et helt andet udbud.


En by som København har i 2020 mærket opbremsningen af tilflyttere ganske tydeligt, nu er der tale om netto fraflytning. Vel for første gang siden de tidlige 1990-ere. De stærkt stigende boligpriser kan antages at være en væsentlig del af forklaringen.


Behovet for blandede boliger kan blive akut i de kommende år. For at efterkomme behovet for et mangfoldigt udbud, er det ganske almindeligt at ty til almennyttige boliger, hvilket helt sikkert efterkommer et stort behov og derfor er en logisk løsning.


Imidlertid findes der også private alternativer. Alternativer der bygger på ejerskab af boligen. Her kan man se på de gamle Jens P. Koch huse. Huse der blev opført fra ca. 1946 – 1982.

Hans meget rationelle byggemetoder skar en tredjedel af selve den tid, det tog at bygge huset – uden på nogen at gå på kompromis med kvaliteten. Hans salgsmetoder med en meget lav udbetaling sænkede barren for huskøbere, især førstegangskøbere, så markant at havde man arbejde, kunne man købe hus. Vel at bemærke et kvalitetshus.


Denne artikelserie handler om, hvordan Koch efterkom behovet for blandet byggeri.

Jens P. Koch - Del 1 - Sammenholdet, Apotekergården, Odense


Jens Preben Koch, 1917 - 1996, var en bygmester med store visioner. Koch ville skabe rammerne for det lykkelige menneske, det hele menneske. Et sådant menneske skulle bo godt og billigt. 1946 - 1982 søgte Koch, at realisere visionerne gennem sin store virksomhed, som blev den mest effektive og rationelle i Danmark. I perioder nok også den største af sin art.

Eckersbjergsvej, 2020. Foto: Kulturplan

Hvordan bor man godt? Koch troede på, at de fleste mennesker, hvis de har råd til det, vil bo i egen bolig. Gerne eget hus. I disse huse skulle man ikke være sig selv nok. Man skulle tage del i ansvaret for helheden. Alle skulle bære en del af byrden. Derfor blev målet for Koch at bygge parcelhuse og rækkehuse i god kvalitet til en pris som man kunne betale, hvis man i hvert fald havde arbejde. Det skulle ikke blot være et enkelt hus her og der, men hele kvarterer, som lagde rammen om det samlede liv. Rammerne skulle også gælde det fælles ansvar.


Derfor blev målet for Koch at bygge parcelhuse og rækkehuse i god kvalitet til en pris som man kunne betale. Det skulle ikke blot være et enkelt hus her og der, men hele kvarterer, som lagde rammen om det samlede liv.

Derfor var det heller ikke nok for Koch at bygge huse – han ville bygge hele kvarterer, hvor sammenholdet kunne dyrkes. Det første er Apotekergården, Odense. Et slags svendestykke, det første komplette Koch kvarter: Eckersbergsvej, Vilh. Kyhns Vej, Frølichsvej og Vermehrensvej. Apotekergården var opkaldt efter apoteker Lotze, 1800-tallets indehaver af Løveapoteket i Odense, med til at grundlægge Albani mv. Gården med jord blev købt nov. 1951. Rundt omkring den gamle gård blev der 1952 - 54 bygget 135 huse, 135 boliger. Række- og parcelhuse. I seks af husene var der også forretning. Her kunne familien købe det hele. Der var kort til skole. Bag rækkehusene på Eckersbergsvej blev der anlagt et stort grønt område. En grøn kile, var i overensstemmelse med tankerne om lys og luft til menneskene lagt ind.


Hvert hus fik lagt en vejledning ind. Hvordan passede og plejede man sin bolig bedst? Havde man spørgsmål? Koch havde en udviklingsafdeling, der sendte to medarbejdere ud til hvert hus, et par uger efter det var solgt. Så kunne man gennemgå huset for fejl og mangler. Komme med ideer til, hvad der kunne gøres bedre næste gang osv. Det var ikke brug-og-smid-væk huse. Resultatet blev også, at folk blev boende. Mens man bor i gennemsnit 15 år i et parcelhus, så blev mange boende resten af livet i disse Koch huse.


Der blev også lavet beboerforeninger, på Kochs opfordring. Og i det hele taget opfordret til et sammenhold, som må siges at være vellykket. Når husene ligner hinanden, især rækkehusene, så opstår også de samme problemer. Hvorfor ikke løse dem i fællesskab? Evt. spørge naboen, om de har oplevet noget lignende? Således udvikledes der i kvarteret et ganske utvungent fællesskab, hvor man rent faktisk delte ansvaret. Dette var Kochs første forsøg på at realisere dele af sin vision. Senere fulgte det rationelle byggeri med vinterbyggeri mm.


Litteratur: John Rendboe: Jens P. Koch - Manden der ville bygge Danmark.

Forlaget Historia, 2020. Bogen kan købes her.

Plan Gruppen udvikler bedre levesteder - kommuner, byer og områder. Vi hjælper med udvikling og planlægning, der tager udgangspunkt i data, faglig viden og samarbejde.


#byudvikling

47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
 
  • LinkedIn

© 2021 PLAN GRUPPEN  |  Made in Denmark  |  T (+45) 42 6400 41  |  E. hej@plangruppen.dk