Søg



Hvad ville du sige til en fartgrænse på 30 km/t i den by hvor du bor? Bruxelles indfører 2021 en generel fartgrænse på 30 km/t over alt i byen. Den generelle fartgrænse er en udvidelse af de allerede udbredte 30 km/t zoner i Bruxelles, som nu gælder i halvdelen af byen. De nuværende 30 km/t grænser overskrides allerede af hver tredje, og derfor planlægger byen at udvide kontrollen gennem flere og bedre radaranlæg og fordoble antallet af medarbejdere, der i regionen arbejder med udskrivelsen af bøder. Ifølge transportminister Van den Brandt vil bilister i Bruxelles fremover vide, at hvis der ikke er nogen skiltning, der viser en højere hastighedsgrænse, betyder det at de ikke må køre hurtigere end 30 km/t. Vi er nødt til at dæmpe trafikken i byen, øge komforten og sikkerheden for beboerne, reducere støj og luftforurening med 50%, lyder begrundelsen fra Van den Brandt ifølge mediet Trans Info. Belgien er ellers ikke kendt for at være i toppen af Europæisk trafiksikkerhed, men har gennem de seneste år opnået væsentlige reduktioner af antal trafikdræbte, som grafikken viser. De nye tiltag i Bruxelles viser, at Belgien mener det alvorligt, når de arbejder for bedre trafiksikkerhed og miljø.



Accepterer bilisterne de lavere fartgrænser? Byen indfører skærpet kontrol, sikkert ikke uden grund. Den planlagte skærpede kontrol må være udtryk for en forventning om, at mange bilister ellers ikke vil overholde fartgrænserne. Uden øget fartkontrol kunne det forventes, at andelen der overskrider fartgrænserne ville forblive uændret eller højere end de nuværende 1 ud af 3. Det bliver interessant at følge udviklingen i Bruxelles, når ordningen implementeres i 2021. Undersøgelser og praksis viser flere fordele end ulemper ved 30 km/t i byzoner: · Trafikstøj reduceres · Luftforureningen reduceres · Bedre trafikafvikling · Ulykker med cykler og fodgængere reduceres markant · Bedre trafiksikkerhed for især børn og ældre · Mindre stress for byens besøgende og indbyggere · Man kommer kun lidt langsommere frem ved 30 km/t I følge studier ved Universität Duisburg i Essen, ved Prof. Dr. Maria Limbourg, Fachbereich Bildungswissenschaften, AG Mobilität und Verkehr, knytter der sig en række fordele til 30 km/t i byzoner, mens der kun er en beskeden forlængelse af rejsetiden. Konklusionerne som kan læses i sin helhed i rapporten, er følgende: 1. Der er færre ulykker ved 30 km/t 2. Ulykker ved 30 km/t har mindre alvorlige konsekvenser 3. Ved 30 km/t kan bilister bedre aflæse trafikken 4. Ved 30 km/t kan bilister være mere opmærksomme på børn 5. Fartgrænsen 30 øger sikkerheden for ældre i trafikken 6. Fartgrænsen 30 giver større sikkerhed for alle bløde trafikanter 7. Fartgrænsen 30 giver mere sikkerhed for motoriseret trafik 8. Fartgrænsen 30 forøger kun rejsetiden lidt Har du lyst til at læse rapporten om 30 km/t i sin helhed, kan du sende os en besked, så sender vi den til dig.

  • Plan Gruppen

Opdateret: maj 3

Byer og lokalsamfund kan få flere gevinster ved at satse på natur i byen.


Vi taler ofte om mindre byers udfordringer og fokuserer måske mest på nedslidte hovedstrøg og trafik gennem byen, mens mulighederne i den grønne natur, der omkranser byerne synes undervurderede.


Hvad naturen angår taler vi om at kunne komme ud i den. Vi taler om at skabe adgang til naturen, om bedre stiforbindelser, om at markedsføre den og tiltrække nye borgere til udsigtsgrunde osv.


Potentialerne er langt større. Lad os i stedet tale om at invitere naturen ind i byerne. Det taler man om i storbyerne som en ny trend, og hvor ligger det mere lige for, end i de mindre byer og lokalsamfund, der ligger midt i det naturlige eller kulturskabte landskab.


Unikke landskabstræk, alt efter hvor vi befinder os geografisk, giver byerne forskellige stedlige kvaliteter, fx åen, der snor sig gennem byen, vadestedet med stor biodiversitet, tilgroede nedlagte grusgrave, som kan være unikke og spektakulære i deres udtryk. Selv gamle nedlagte jernbanespor giver mulighed for at genskabe naturmættede grønne strøg og også forbindelser i og mellem byerne.


I de store byer bliver vi nødt til at nytænke naturens indmarch, mens vi i mindre byer har mulighed for direkte at koble til potentialerne i det omkringliggende landskab. Der kan være muligheder for at skabe rekreative rum, hvor man finder plads til ro og eftertænksomhed eller aktive rum for udfoldelsesmuligheder, samvær og læring, spejderliv, dyrehold m.m. Mulighederne er mange.


Men hvordan får vi øjnene op for alle disse kvaliteter og i mange tilfælde lavt hængende frugter? I 2018 satte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fokus på Natur- og Landskabsværdier i byfornyelsen og igangsatte en række forsøg.


Plan Gruppen er forsøgskonsulent for Aalborg Kommune. der netop så mulighed for at samarbejde med Frejlev syd for Aalborg om at finde ud af, hvordan et mindre bysamfund kan invitere naturen ind og derved skabe ny identitet, naturoplevelser og bedre livskvalitet.


Det er en anderledes måde at gribe byudviklingen an på, som kommunen fik udviklingsmidler til fra Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen. Frejlev har unikke potentialer. Byen ligger på en gammel kystskrænt i et spektakulært landskab med udsigt til Limfjorden. Byen har nedlagte grusgrave som engang var livsnerven i byen. Nu er de lukkede for drift og giver i stedet mulighed for nye helt unikke rekreative rum, også spændende ny bebyggelse i naturen. I 2019 startede samarbejdet mellem lokalsamfundet, Aalborg Kommune, Plan Gruppen og Habitats om at få udviklet og synliggjort byens landskab og vilde naturpotentialer, med udgangspunkt i en ”grøn visionsplan for Frejlev”.


Sammen med borgere, grundejerforeninger, skole og foreningslivet starter vi helt konkret med at skaffe os viden om landskabs- og naturpotentialerne i Frejlev. Vi skal helt ned i materien og finde ud af, hvordan forskellige grønne arealer kan disponeres, bearbejdes og plejes så store naturpotentialer kan indfries. Vi kan allerede se, at en grøn tilgang til løsning af udfordringer i mindre lokalsamfund udløser stor nysgerrighed, glæde og lyst til at medvirke.






  • Plan Gruppen

Opdateret: maj 3

Det opfordrede Plan Gruppen til, da vi for nylig præsenterede vores rapport ”Bolig 2 - en del af den moderne landsby” på Erhvervsministeriets Landdistriktskonference.


Mørke vinduer, manglende skattegrundlag, mindre service, færre børn og lukkede skoler er typiske bekymringer der fylder hos fastboende borgere, men kommuner kan være tilbøjelige til at undervurdere de potentialer, der følger med deltidsboliger, og fastboende borgere er ikke nødvendigvis vidende om, hvad deltidsborgerne tilfører lokalsamfundet fx gennem forbrug, initiativer og nytænkning.


  • Deltidsborgere ønsker at være en del af det lokale hverdagsliv

  • De investerer mange penge i renovering af deres huse

  • Investeringer kommer lokale håndværkere til gode

  • De forbruger lokalt

  • Der er gode chancer for at deltidsborgere bliver borgere på fuld tid

  • De er mennesker med ressourcer

Plan Gruppens rapport konkluderer at Bolig 2 er en udviklingsmulighed i lokalsamfund i landets yderkommuner - i særdeleshed, hvor der er er god livskvalitet, men hvor huse står tomme, og hvor det er svært at opretholde permanent bosætning.


​Den nye undersøgelse af deltidsborgere og deres samspil med lokalsamfund er gennemført af Plan Gruppen 2018-2019 i samarbejde med Tønder og Langeland kommuner og støttet af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje med det formål, at undersøge, hvordan deltidsbosætning påvirker lokalsamfundet og hvad der udgør det gode deltidsliv.


Læs hvordan vi kan hjælpe med Bolig 2 udviklingen og bestil rapporten: www.plangruppen.dk/bolig2

#deltidsborgere #deltidsbolig #flexbolig #lokalsamfund

Plan Gruppen

 

Lufthavnsvej 1, 6400 Sønderborg

Mejlgade 35 C, 8000 Aarhus C

Tel. +45 42 64 00 41​

Kontakt os

© 2019-2020 Plan Gruppen │ Medlem af Urbaxa.org  │ Selskabsoplysninger  │ Persondatapolitik